PlayStation VR er også andet end fede spiloplevelser
Efter at have stablet klodser, dykket med hajer, styre kæmpemæssige mechs, og skidt grønne griser flere baner i træk i Until Dawn: Rush of Blood, så er det vigtigt at huske de øvrige muligheder PS VR tilbyder (specielt ift. Rush of Blood). oplevelser venter forude.
Vi har endnu ikke haft mulighed for at se dem, desværre. Men forude venter der oplevelser så som:
Harmonix Music VR
Smid dine udvalgte yndlingsnumre på en USB, og se Music VR omforme tonerne til en visuel oplevelse helt inde på nethinden.
VRideo
Et spin på Video-navnet, måske ikke så opfindsomt, men skulle tilbyde en bred oplevelse af VR-videoer, med alt fra Lion King i 360 graders view, Horror Elevator og meget andet.
Little Star VR
Her kan du opleve noget af det bedste VR-video (lover de) fra Discovery, ABC, Showtime, nat. Geo osv. I stil med VRideo, men umiddelbart med mere eksklusivt materiale, der giver dig et pusterum fra gaming-oplevelserne i dit headset.
Cocos Shark Island
Costa Rica byder på kilometervis af strande, og herlige dyk med hajer. Se frem til koral- fisk og haj-oplevelser i 360 grader, i din dagligstue.
Atomic Ghost Fleet
Vi bliver under vandet, og samme firma som Cocos Shark Island, men denne gang er det vragdyk. Som tidligere CMAS-dykker, ser jeg frem til en række fede oplevelser der ikke står mål med vores dyk i den virkelige verden, men som bliver spændende at sammenligne.
Attenboroughs First Life VR
Jeg har selv oplevet denne VR-oplevelse på National History museum i London. det var en grafisk skuffelse, men en fed fortæling om “amøbestadiet”. Skal opleves, og jeg håber de har arbejdet videre med oplevelsen. Attenboroughs stemme er altid en oplevelse værd.
Alumette
skulle blive en visuel flot oplevelse, i omegnen af det meditative (vi ser desuden en stor mulighed for at VR netop bliver et fedt stress-nedsættende redskab i en travl hverdag). Det her er nærmest en by i skyerne.
Invasion
Den skal opleves, du bliver inddraget i en animationsfilm på en helt speciel måde.
Kismet
Hvorfor ikke slutte af med lidt virtuel tarotkort-læsning og astrologi. Det lyder underligt, men lad os bare få oplevelsen.
Som nævnt, så ser vi mange andre fede oplevelser som vil gøre PS VR til en mangfoldig oplevelse, og flere kommer løbende til. En meditativ videotur gennem rummet, ligge på stranden og høre bølgeskvulp, eller dykke med hvaler. Til at fise rundt i rutschebaner, dyrke frit fald, og få filmoplevelser vi endnu kun kan forestille os. Vi er klar, til både spil- og filmuniverset som åbner sig for PlayStation VR – du skal helt klart have et PS VR under juletræet i år!
Vi vender de kommende dage og uger tilbage med intensiv dækning af PlayStation VR