Ubisoft hvisker med VR og vareulve
Det bliver spændende at se hvad gaming og VR kan – Ubisoft er godt på vej
I et forsøg på at kombinere brætspil, gaming, det at være i samme rum (dog uden at være det) og noget med varulve, så bliver man jo en smule interesseret. Forestil dig du sidder rundt om et (virtuelt) bord, og en række rigtige personer, virtuelt sidder omkring (5-8 personer), hver i deres dragter, udklædning og misledende opførsel. Derefter skal man komme frem til hvilke der omkring bordet egentlig er varulve. Man kan læne sig over mod sidemanden (sideulven måske) og hviske i spillet, så de andre om bordet ikke kan høre hvad du siger, men ham der virtuelt sidder ved siden af dig, kan godt. Gameplayet lyder basalt, og det er nogle af de bedste spil netop baseret på, basalt gameplay.
Det som Werewolves Within byder på er “den der følelse” af at sidde sammen, uden at man er der. Det lyder spændende og vi er begyndt at plage Ubisoft for en fremvisning.