På med VR-headset og kør Dirt Rally
2017 byder på nye oplevelser i den nye måde at opleve gaming, PlayStation VR. En af de første tiltag kommer som “ekstra materiale” til det ganske udemærkede DiRT Rally fra Codemasters. For en halvandenhundredekronesseddel sådan cirka, kan du få udvidet til en VR-mode i spillet, og en Co-driver mode oveni.
Det bliver med andre ord en DLC-pakke, som du altså skal betale for, og det kræver selvfølgelig at du har den fulde version af spilet. Som argument for at slippe slanterne, så har Codies naturligvis klistret en trailer sammen omkring “DiRT Rally PLUS VR Upgrade”. Co-driver mode giver mulighed for at trække en “inaktiv” spiller på banen, som kan hjælpe dig gennem banen som en ægte co-driver. Se mere herunder: