Bioware finder på noget nyt efter Andromeda
Når man ikke har så mange nye ting at meddele, så kan en ikke-nyhed, nogle gange bruges i en snæver vending. Måske det er hvad PR-gutten hos Bioware har tænkt, og brygget lidt på at snakke om deres kommende projekt efter Mass Effect: Andromeda, uden egentlig at sige noget andet end at de ikke kan sige noget. . .
Du ved (forhåbentlig) at Mass Effect: Andromeda lander i foråret 2017? hvis ikke så kan vi næsten med sikkerhed sige at det er en af forårets titler du klart bør overveje en opsparingsplan til. Men hvad sker der så efter Mass Effect, for det ser ikke ud til at det er Mass Effect, men derimod en ny IP (Intellectual Property aka íde)
Aaryn Flynn fra Bioware udtaler i hvert fald at der vil gå en del tid, før de er klar til at afsløre hvad det bliver, men de kan dog sige at det først bliver meldt ud når de er sikre på hvad det er (altid en god idé egentlig)
Fokus bliver dog på historiefortælling og vil trække på Biowares spil-stil, og affektion til at udvikle spil til deres fans, som i kernen af spiludviklingen drejer sig om en god historiefortælling.
Så hermed ved vi ikke mere – men vi kan da gå i gang med at drømme.