Hitman sæson 2 annonceret

Vi anede rigtigt, da vi skrev om sidste kapitel i Hitman-serien – det blev ikke det sidste afsnit af sin slags, men derimod afslutningen på sæson 1.

IO Interactive har bekræftet overfor den franske spilside Gamergen, at Hitman 2. sæson af Hitman spilserien er under udvikling.

I et interview ved Paris Games Week bekræftede IO-interactive, at den kommende 2. sæson vil udnytte den samme launcher som den første sæson, hvilket betyder at fremgang i 1. sæson, så som unlocked indhold og udstyr, vil være tilgængeligt i sæson 2.

“Elusive Targets” og yderligere missioner vises stadig på tidligere kort, selv efter Sæson 2 er begyndt, hvilket betyder, at IO Interactive har planer om at støtte alle episoder fremover. IO interactive kan endda finde på, at vende tilbage til tidligere udforskede byer og lande med helt nye lokationer.

Hvem kunne f.eks. ikke tænke sig at genbesøge Japan, og dykke ned i det menneskefyldte Tokyo, eller tage på en tur til Las Vegas iført jakkesæt og lydløs pistol?

Her på redaktionen har vi været begejstrede for IO-interactives måde at bygge en spilserie op på, så vi ser frem til at se mere til Agent 47 i nye spændende lokationer. Hvis du ikke har fået spillet 1. sæson endnu, og ikke helt kan overskue at downloade hvert enkelt del, så er der håb forude. En fysisk samling kommer nemlig i handlen til januar, hvor du kan opleve alle 6. spilafsnit fra 1. sæson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *