Watch Dogs 2 “sæsonkort” – hvad får du?

Der er lidt for enhver smag, og kvantitet. Ubisoft har løftet sløret for hvad deres “season pass” giver hvis du hopper med, når du indkøber Watch Dogs 2 til din konsol. Som du nok husker, så er DLC-materiale tidseksklusivt til PlayStation 4.

Den første pakke lander allerede den 13. december og bliver en “god udskæring” i form af “T-bone content bundle”. Her gemmer der sig missioner, T-bones truck, og en udvidelse af co-op delen som kaldes Mayhem, men som vi ikke har helt konkret beskrevet endnu, udover at der gemmer sig en ny fjende, og et våbenarsenal der vil sætte dig på prøve.

Herefter går der noget tid, frem til foråret 2017, før “Human Conditions”, der bl.a. har 3 nye eventyr som vil lette låget på nogle af San Franciscos største skandaler. Derudover kommer der mere co-op indhold, nye fjendetyper mv. Sidst, men forventelig ikke mindst, så kommer “No Compromise” på et endnu ukendt tidspunkt. Nye hackergrupper, russisk mafia, og den mørke side af både internettet og San Francisco er hvad det sidste kapitel vil byde på.

Vælger du et “sæsonkort” så følger Root Access bundle og Psychedelic Pack med i købet, herunder Zodiac Kille missionen som for andre følger med i spillet hvis du har forudbestilt det til din PS4.

Thomas Frederiksen

Thomas er redaktør og lokal mester i Singstar. I sin fritid glæder han sig til PlayStation VR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *