Red Dead Redemption i stemningsfyldt teaser

Rockstars marketingsafdeling har ikke ligget på den lade side på det seneste, og har som eventyret om Hans og Grethe lokket os med små brødkrummer fra gang til gang, lige indtil nu hvor vi nu endelig får lov til at se lidt af herligheden.

Selvom vi stadig har gameplay til gode, så kan man på nuværende tidspunkt sagtens fornemme lidt af den stemning Rockstar har lagt i kakkelovnen til. Bisonokser der løber langs togskinnerne, træer oplyst af de flakkende bål i et eller totalt mørklagt skovområde og en mørk skikkelse der taler om en tid, hvor man bare skal løbe og ikke se sig tilbage.

Her på redaktionen er vi i hvert fald allerede godt lune på Red Dead Redemption 2 – som i nok har bemærket, så efteråret 2017 må gerne skynde sig lidt for vores skyld!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *