4K understøttelse i tvungne updates
I næste måned ser Sonys satsning, PlayStation 4 Pro dagens lys. Lige akkurat klar til julesalget. Sonys argument for at du skal købe maskinen er blandt andet en bedre VR-oplevelse og specielt spil i 4K format.
Det er dog langt fra alle der vælger at opgradere deres hardware til en 4K understøttet maskine, men hvis de havde troet at de slap for 4K-opdateringer til spil de i forvejen ejer, så må de tro om igen.
Talrige opdateringer er nemlig begyndt at rulle ud i løbet af de sidste par dage for at tilføje 4K understøttelse og funktionalitet til eksisterende spil og apps. The Elder Scrolls: Online, Smite, Shadow of Mordor og Deus Ex: Mankind Divided er blandt nogle af de titler, som allerede har modtaget opdateringer. Youtube-app’en har også fået en opgradering og understøtter nu også videoer i op til 4K format.
Nogle brugere er dog vred over at disse opdateringer er en nødvendig download – for vi er jo nogen der egentlig ikke gider sidde og vente på en ligegyldig update, og bare gerne vil igang med at spille. Mens nogle af opdateringerne bare tilføjer muligheden for at opskalere til 4k, så omfatter Hi-Rez’s Smite fuld Native 4K teksturer i download-pakken.
At tvinge spillere – som måske aldrig køber et 4K-tv og en PS4 Pro – til at hente 9GB af værdiløse teksturer, virker da også en anelse absurd, specielt når man tænker på, hvor mange brugere der allerede er vred på den nuværende generation af konsoller på grund af deres lille harddisk størrelse – og den tilsyneladende store størrelse af spil og opdateringer.
Det kunne I godt have klaret bedre, Sony!