Crash Bandicoot uden velkendt musik?

Vi har trippet en smule nostalgisk siden juli måned i år, hvor Activision løftede sløret for at Crash Bandicoot ville blive genudgivet på PlayStation 4 som remastered pakke med de første 3 spil i serien. Det betyder at Crash Bandicoot, Cortex Srikes Back og Warped lander i løbet af 2017 – men måske ikke med den kendte musik.

Det er i hvert fald den seneste udmelding tilknyttet til udgivelsen, at den oprindelige komponist af det klassiske, ikoniske soundtrack, ikke er en del af projektet. nu kender vi ikke rettighederne omkring spillet, men en genudgivelse vil i de fleste tilfælde nok betyde genforhandling af krav og betaling af materialet, og når Josh Mancell melder ud på sin hjemmeside, at han ikke er en del af projektet, så bliver vi en smule kede af det.

Vi må afvente Activisions udmelding – ikke at musikken er bærende i gameplayet – men det er hulens vigtigt for helheden i spillene. Man kunne jo også mene at når Naughty Dog ikke er med inde over, så falder det hele også lidt på jorden – men lad os se om Activision med deres rettigheder til universet ikke kan formå at få relanceret en sjov spiloplevelse fra den gang.

Thomas Frederiksen

Thomas er redaktør og lokal mester i Singstar. I sin fritid glæder han sig til PlayStation VR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *