Det lune sommervejr er så småt ved at aftage, og regnen presser på, efterhånden som vi går ind i oktober. Men dette års oktober er ikke bare en måned med store ølfester i Tyskland og hyggelige gåture i skoven. I år er måneden nemlig præget af et væld af store spiludgivelser. Vi har samlet en fiks guide over, hvornår du skal begive dig ud i regnen for at købe hvad.
Hele året har overordnet været et pragteksemplar på gode år for spilindsutrien. Vi har allerede set store og længe ventede udgivelser som Metal Gear Solid 4, Grand Theft Auto IV og Gran Turismo 5: Prologue, men "the best is yet to come". Den berygtede måned mellem september og november bugner nemlig med udgivelser af den helt store kaliber!
Alle datoerne er vejledende, og kan altså ændres eller variere med en dag eller to - ja sågar op til flere uger - men de er tjekkede med de danske distributører. Fra start til slut dukker det ene spil op efter det andet, og skal du have dem alle, kan det godt blive en dyr måned!
Glem alt om dit Dankorts sorger og kig med på listen over de 12 spil, som vi ser allermest frem til i denne fantastiske måned:

Endnu et år, endnu et FIFA-spil. Hvis du har prøvet demoen, vil du sikkert give mig ret når jeg siger, at fornemmelsen i spillet denne gang er løftet op på et højere plan. Vi har prøvet kræfter med spillet til Games Convention, hvor vi blev positivt overrasket over de mange nye animationer og flere hundrede forbedringer over FIFA 08, og endnu gladere i vores anmeldelse.
Er du FIFA-fan og født med en fodbold ved fødderne, skal du sætte kryds i kalenderen ved torsdag d. 2. oktober (i morgen!), hvor spillet er at finde i butikker landet over.
Anmeldelse af FIFA 09 (PS3)
Flere artikler om FIFA 09
Indtryk af spillet fra Games Convention
Andre begivenheder: A.P. Møller og Sting har fødselsdag.

Ligesom med FIFA 09 har vi også spillet Fracture til Games Convention. For ganske nyligt er der dukket en demo op af satsningen fra Lucas Arts og Activision, og kunne du lide den, er der mere tærren-deformation og eksplosiv kamp i vente.
Som jeg kunne fortælle i mit indtryk af spillet efter at have prøvet det til Games Convention, skal denne titel nok blive spændende, hvis udviklerne har formået at holde spændingen oppe hele spillet igennem.
Flere artikler om Fracture
Indtryk af spillet fra Games Convention
Andre begivenheder: Det danske fodboldlandshold spillede for otte år siden 0-0 i en venskabskamp mod Iran. Godt gået, drenge!

EA er ikke bare FIFA, The Sims og Medal of Honor. EA er meget mere. Det viser verdens største spiludgiver bl.a. med Dead Space. Udviklerne fra gigantens Redwood Shores-studie, der bl.a. har givet os The Simpsons Game (Do'h!) og The Godfather (Woohoow!), har arbejdet på højtryk med denne specielle udgivelse.
Spilleren kastes ud i rummet i et intergalaktisk minefartøj, og må inden længe se sig omgivet af blodtørstige aliens. Dead Space vil eftersigende have nogle helt specielle puzzle-dele, hvor vægtløshed og magnetisme kommer til at spille en rolle, og ser derudover ud til at vil levere en formidabel præstation. Vi glæder os i hvertfald til tirsdag d. 14. oktober, hvor spillet meget gerne skulle udkomme til PlayStation 3 og Xbox 360.
Andre begivenheder: Cuba-krisen indtræf i 1962 på denne dag, og i 1968 bliver James Hines den første i verden der løber 100 meter på mindre end 10 sekunder med tiden 9,95 ved OL i Mexico.

Konkurrencen mellem de to fodbold-spilserier har de seneste år været rigtig tæt og barsk. Jeg taler selvfølgelig om kampen mellem det folkekendte FIFA og det nyskabende Pro Evolution Soccer. De få udenlandse medier der allerede har fået fat i den endelige version af PES 2009 er imponerede, så spændende bliver det at prøve det selv.
Med en fuldblods Champions League-licens i ryggen er serien bedre udrustet end nogensinde før og med store forbedringer oveni hatten, ser denne titel meget lovende ud. En massivt ændret AI, bedre styringer af spillere væk fra bolden, en helt ny og avanceret boldfysik og en helt ny gamemode kaldet Be A Legend, ja det lyder en smule bekendt, er alle store faktorer i Konamis seneste fodbold-titel, der udkommer d. 16. oktober.
Andre begivenheder: Søren Pilmark fylder 53 (du godeste, er han så gammel?), og Disney grundlægges i 1923.

Den kompetente GTA-konkurrent er tilbage, og denne gang er der stor fokus på skæg og ballade frem for realisme. For hvorfor ikke skrue tempoet en anelse op i stedet for at være kedelig. Denne gang kan hele kampagne-delen gennemføres sammen med en kammerat, og fly og motorcykler er nu også til rådighed, når byen skal males rød.
Fredag d. 17. får vi for første gang Stilwater at se på PS3, i efterfølgeren til et af Xbox 360'erens helt store titler. Spændende bliver det at se, hvordan de nye muligheder kommer til at fungere, og hvordan Tera Patricks indblanding i spillet bliver.
Flere artikler om Saint's Row 2
Andre begivenheder: Ironisk nok blev Moder Teresa tildelt Nobels Fredspris på denne dag i 1979.

Flere kalder det for PS3'erens første store eksklusive titel, mange glæder sig til det, og endnu flere kommer til at elske det. Jeg har selv den store fornøjelse af at have prøvet LittleBigPlanet, både til Games Convention, men også i den nuværende beta, og jeg kan fortælle, at der er god grund til at glæde sig til onsdag d. 22. oktober.
Alle Sackboys og Sackgirls er klar i slutningen af oktober til denne utroligt lovende titel, der må siges at være noget helt for sig selv. Kreativiteten der kan lægges i hjemmelavede baner er allerede meget imponerende i betaen, og bliver kun endnu bedre, når vi alle får lov at lege med LittleBigPlanet.
Flere artikler om LittleBigPlanet
Preview af spillet efter spil på Games Convention
Andre begivenheder: Verdens første faldskærmsudspring blev gennemført i 1797 af franskmanden André-Jacques Garnerin. Samme faldskærmsudspring kan med kreativ tankegang genopføres i LittleBigPlanet.

Lidt over et år er der gået siden Bioshock dukkede op på Xbox 360, men allerede dengang svirrede rygterne om en PS3-version af undervands-eventyret. Nu ved vi, at den udkommer i oktober, og mon ikke det bliver en ligeså stor succes på Sonys flagskib, som på Xbox'en. Spillet blev i hvertfald rost til skyerne af anmeldere verden over, ligesom Kristian her på siden gav spillet topkarakter - en hæder, der sjældent finder sted.
PS3-versionen er udbygget med en masse Trophies, en ny gamemode og lidt ændringer og tilføjelser i gameplayet, og allerede nu er spillet færdigudviklet og i trykken, klar til at blive sendt med posten hjem til dig, eller lande på øverste hylde i den nærmeste spilbutik. Vi ser i hvertfald frem til udgivelsen d. 24. oktober.

Da Far Cry første gang udkom imponerede det, især på den tekniske side. De tropiske omgivelser var utroligt tæt på det virkelige, og sammen med et spændende gameplay blev spillet en opskrift på succes. Efter to konsol spin-offs er Ubisoft Montreal endelig klar til at sætte et solidt 2-tal på coveret.
Far Cry 2 tager spilleren til Afrika, med et gameplay-system udover det sædvanlige. Spillet er alt andet end lineært, da der som sådan ikke er baner, men et stort landskab på hele 50 km2. Al historie udspiller sig efter spillerens handlinger, så hvis en vigtig person dør, er det bare ærgerligt, og man må finde en anden måde at klare ærterne på. Vi håber på at klare ærterne i Far Cry 2, når det udkommer til PS3 og Xbox 360 d. 24. oktober.
Flere artikler om Far Cry 2
Indtryk af spillet fra Games Convention
Andre begivenheder: Tirsdag d. 24. oktober 1929 blev kendt som "Black Tuesday", da Børsen på Wall Street krakker. Et samlet kurstab på 26 milliarder dollars bliver en realitet, og flere forretningsfolk begår selvmord som følge af katastrofen.

MotorStorm blev d. 23. marts sidste år udgivet sammen med PlayStation 3, og har lige siden lagt højt på landets salgslister. Den mudderbaskende titel fra Evolution Studios blev med andre ord en succes, og i oktober kommer efterfølgeren så; MotorStorm: Pacific Rift. Vi har allerede set titlen i aktion, og kan glædeligt fortælle, at efterfølgeren fortsætter MotorStorm-ånden på bedste vis.
Nu skal der ræses i tropiske omgivelser, hvor de fire elementer - ild, vand, luft og jord - har stor betydning for slagets gang på de mudrede baner. Blandt nye tilføjelser kan der bl.a. nævnes 2-player splitscreen, hurtigere menuer, Trophies, monster-trucks og endnu mere fart og spænding. Vi glæder os til at ræse mod Jer d. 29. oktober.
Flere artikler om MotorStorm: Pacific Rift
Andre begivenheder: Dan Castellaneta, bedre kendt som stemmen bag Homer Simpson, fylder 51, og LittleBigPlanet har været i handlen en hel uge!

Lad os kigge lidt væk fra rækken af de mere seriøse spil, og kaste et blik på de mere letsindige udgivelser. Vi har allerede set to "klodsede" Star Wars-spil fra Traveller's Tales, der blev fulgt op af et Indiana Jones-eventyr i Lego-klodser, og nu er turen kommet til filmaktuelle Batman.
Med samme opskrift og bygget på samme grafikmotor, er Lego-versionerne af Batman og Robin klar til at redde Gotham City, når onde skurke forsøger at forpurre det hele. Med et væld af spilbare figurer som Bruce Wayne, hans trofaste tjener Alfred, Kommisær James Gordon, Batgirl og selvfølgelig superhelten selv er der lagt op til Lego-aktion i stor stil. Det lokker bestemt også, at man får mulighed for at spille som mange af de kendte Batman-skurke, når spillet udkommer d. 31. oktober.
Flere artikler om Lego Batman: The Videogame

Atomar katastrofe er endnu engang over os, når det næste og længe ventede kapitel i Fallout-serien udkommer. Vault Boy er klar til at guide os igennem ruinerne efter en altødelæggende atomkrig, når spilleren begiver sig ud af sikkerhedsboksen i søgen efter hans/hendes far.
Med mulighed for at skifte frit mellem første og tredjepersons vinkel, og en smart indblanding af RPG-elementer ligner Fallout 3 en titel, man ikke bør undgå. Ligesom med Far Cry 2 er spillet utroligt åbent, og ifølge udvikleren er der godt 200 forskellige måder, spillet kan slutte på. Hvis du skal prøve dem alle, er det med at være først fra start når Fallout 3 fra Bethesda udkommer d. 31.

Casino Royale blev trods mange skeptiske fans en dundrende biografsucces. Nu er efterfølgeren på vej, og Daniel Craig er endnu engang klar til at tage os med ind i hans seneste mission som den tophemmelige Agent 007. Denne gang har vi dog selv mulighed for at styre løjerne. Quantum of Solace er nemlig også navnet på den næste Bond-spilmatisering, og denne gang er det Activision og Treyarch bag roret.
Med tæt samarbejde med filmholdet lover Activision et Bond-spil som aldrig set før. Lasse fik sig en forsmag på spillet til Games Convention, hvor han blev blæst tilbage af spillets heftige og tempofyldte gameplay. Spillet vil foregå i førsteperson med enkelte tredje-person passager, f.eks. ved dække og kampmanøvrer. Måske bliver Quantum of Solace både et af årets film og spil. Filmen må du vente til d. 7. november med at se, men spillet kan du erhverve dig fra d. 31. oktober.
Flere artikler om Quantum of Solace
Indtryk af spillet fra Games Convention
Andre begivenheder: Under Anden Verdenskrig bomber Royal Air Force Gestapohovedkvarteret i Århus. 24 Mosquito-fly smider præcisionsbomber ind over bygningen og dræber godt 100 tyske soldater, men desværre også enkelte danskere.
For at opsummere...
Som du kan se bliver oktober en rigtig dyr fornøjelse, hvis du skal have det hele med, men det er endnu værre i USA. Her udkommer Guitar Hero: World Tour nemlig d. 26. oktober, der som den største pakke med 2 guitarer, mikrofon, trommer og hele pibetøjet ikke er helt billig. Vi får først fornøjelsen af denne pakke og Rock Band 2 i november, men bare rolig; til den tid er lønnen igen rullet ind på kontoen...
Ikke alle udgivelser i oktober er med på denne liste, og der er da også andre titler, der helt bestemt er værd at holde et skarpt øje med. Vi glæder os også til:
- Fable II (Xbox 360), 24. oktober
- Midnight Club: Los Angeles (PS3, Xbox 360), 24. oktober
- Silent Hill: Homecoming (PS3, Xbox 360), 30. oktober
Hvilke af spillene ser du frem til, og er der andre udgivelser du har i sigte, som ikke optræder på vores "top 12-liste"?

Hvad blev der af Fable 2?
Genial oversigt!
Lige hvad jeg har haft brug for!
Ja. Genialt! God ini-tiv!
Min liste:
14 okt. - Dead Space
17 okt. - Saints Row 2
22 okt. - Little Big Planet
24 okt. - Bioshock
(24 okt. - Far Cry 2)
31 okt. Fallout 3
AV AV!
Dead Space er det officielt at det kommer d. 14 oktober ? Fordi så sætter jeg min indre countdown igang
fable 2 stinker
Troede LEGO Batman skulle komme d. 10...
personligt står den på
LEGO Batman
NBA 2K9
Persona 3 FES
Motorstorm: Pacific Storm
Fable 2
Fallout 3
har bestilt de to sidste i limited edition - virker til at være nogle fede udgaver men gode ekstra ting... ellers sjældent sådan nogle udgaver indeholder noget godt! (Mass Effect er nok den eneste rigtig gode indtil videre)
FiFA 09
Saint row 2
Little Big Planet
Far Cry 2
Står på min liste
Bedste månede ever!! har haft alle disse titler kodet ind i min kalender i adskillige måneder
Kunne godt gå hen og blive en dyr måned. LBP og Far Cry 2 er dog de eneste jeg SKAL have, selvom jeg er ret interesseret i en del flere af dem.
Fable II, LittleBigPlanet og måske Silent Hill - kommer an på reviews, er umiddelbart eneste must have lige på udgivelsen. Får sikkert også fat i/prøvet Dead Space, Motorstorm, Fallout, Bioshock og James Bond, men det er ikke titler jeg render ud og køber.
Kun FIFA 09 for mig. Har næsten lige eller skal bruge 2500 kr på spil
ifølge ign.com mangler Silent Hill det der kendetegner serien - kuldegysninger og uhygge...
læs anmeldelsen hos dem
ser også frem til det, men er ikke så sikker på det efter at have læst tre anmeldelser på nettet
Mit show starter først fra den 16. - men så går det også stærkt!
Lille rettelse: MotorStorm: Pacific Rift vil indeholde 4-player splitscreen
Hvad med Midnight Club: Los Angeles?
Hos play.com står den til udgivelse d. 24. oktober...
Den står også nævnt til sidst i artiklen
jeg nupper little big planet og fallout 3... havde også tænkt på saint row2 men deter ikke pengene der mangler mere tid... så det bliver ved de 2... mangler også at blive færdig med burnout og derefter wipeout... så der det vist også blevet den 22.
kan det virkelig passe ikke en eneste udover mig selv som venter på Pro evo 09 ? . Venter spændt på hvad der ser ud til at blive det ultimative fodbold spil 8-).
anyways.. Jeg ser ikke den store deal i Little big planet.. så den springer jeg over. Med Pro evo 09 og evt noget Motorstorm er jeg godt beskæftiget
.
god artikel. Kunne være fedt med sådan en hver måned
Mmmmm LittleBigPlanet.
Det er jo fuldstændig vildt!! kan godt fornemme man skal sende en order til USA efter nogle spil..!!
PES2009 og Become-A-Legend bliver et laaaaaaaaangt kapitel af min fritid i 2008-2009.
Fedt initiativ og på tide, hold den nu kørende fremover!
Lidt ris. Er der nogen grund til at der kun er multiplatformspil og PS3-spil? Fable er en kæmpe IP på X360, men den bliver sorteret fra og i stedet kan vi læse om Lego Batman (dårlige anmeldelser) og Saints Row (dårlig 1'er). Jeg ved godt at det er en lang historie der er tærsket langhalm på, men det sender nogle signaler til læserne.
Og hvorfor har nogle spil noget grafik på billedet og andre har ikke? Er det en indikation på hvor meget I spår at de er værd eller bare tilfældigt?
fed artikel
jeg tror jeg "nøjes" med Fallout 3 og LBP i første omgang.... glæder mig sindsygt til de titler
#21:
Som skrevet i artiklen ligger Batman ikke bare på listen for at være et spændende spil, men også for at bringe lidt afveksling fra de mere typiske spil. Fable II er ikke med nej, og det er simpelthen fordi vi ville holde listen indenfor en rimelig grænse af antallet af spil, hvor 12 var meget passende.
At der er ekstra grafik ved nogle af spillene er kun for variationens skyld. De spil der har lidt ekstra, er fordi spillet ligger op til, at man let kan tilføje noget der kendetegner spillet, der kan ligges/smides/klistres på et stykke papir.
Fallout 3 !!! omg best game ever
FIFA09, PES 2009, Far Cry 2, Fallout 3 og LBP er alle spil jeg skal eje.. men køber nok kun 2-3 stykker her i oktober (bliver nok FIFA, LBP og enten PES eller Far Cry) på grund af både økonomi og tid - så kan man sgu altid købe dem om et par måneder når de er faldet i pris;) Silent hill, SR2 og Dead space kunne også være interessante, men der vil jeg nok afvente anmeldelser..
#17 nej, har ventet et helt år nu
(nogen der vil købe en brugt 2008 version ;-D )
SR2, LBP på min :b
Har lige bestilt FIFA09, og ellers står den på:
Saints Row 2 (måske)
Far Cry 2
Motorstorm: PR
Fallout 3
Det var dog en hæslig position at stå i. Der er mindst tre spil på den liste, som jeg gerne vil have. Det bli'r dyrt penge -- men mest af alt i TID!
Personligt har jeg lige bestilt EndWar, littlebigPlanet, Dead Space og Shaun White. Håber det sidste er en god erstatning for ssx
det kan da være ligemeget med alt det andet!! Vi skal da alle sammen lege rundt med små sackboys!!
Playstadium: I skriver, at Dead Space udkommer den 14 oktober, men udkommer den egentlig ikke først den 24?
Der er lidt usikkerhed omkring datoen herhjemme for at være helt ærlig, men den 24. er rigtigt nok den seneste dato vi har meddelt jer.
Faktisk fastholder EA på deres site at DK stadig får det den 31. Det er altid problematisk med releasedatoer, da de faktisk kan ændre sig et par dage før forcentet release, og at vores dato herhjemme let kan ændre sig til en uge efter England, eller noget helt 3.
Nå ja. Det var da noget med at fable 2 også kommer ud :p LOL hvad sker der?
Lad os da nævne Lego batman istedet. Men det er måske fordi det er en PS3 liste eller hvad? Ellers har jeg godt nok svært ved at forstå det..
ok, så Lego for variation. Forstået. Men Fracture? Som vi VED ender i omtrent det samme som Haze. Ad ad ad.
Det eneste der hypes mere er Fallout, som også "fortjener" det.
Og så lover jeg at æde sår-skorper til aftensmad hvis det nye James Bond spil bliver godt.