Review-PSVR: Until Dawn: Blood Rush

PlayStation Virtual Reality (VR) er noget, jeg som gamer har drømt om siden 1980’erne. Jeg har unægtelig været en del spil- og filmoplevelser igennem i min tid – jeg må dog sige, at i stuemiljøet her, så har jeg aldrig skidt så grønne nogle grise ved et spil eller film, som med Until Dawn: Rush of Blood.

VR er fedt – og det objektive er måske ikke helt landet endnu… men det er fedt!
Jeg vedkender, at hvedebrødsdagene stadig er i fuld effekt. Jeg har haft VR på hovedet en lille uges tid nu, og det er stadig vildt fedt, og meget af det er, som jeg håbede.

Until Dawn er “bare” et fedt “skræmme-spil”, der i sin enkelthed byder alle indenfor, men som samtidig formår at ruske godt i chok-faktoren flere gange undervejs. Hvad der er endnu mere fedt er, at VR virkede for mig, lige som det skulle. Mit indre vaterpas reagerede, som om jeg blev presset tilbage i stolen, når jeg kørte op ad en bakke og lidt fremover til tider og til siden i sving. Min erfaring er dog også, at det kommer i langt mindre grad, hvis man “leder efter det”. Så de gange hvor jeg tænkte, nu skal jeg lige lægge mærke til banens sving de næste par minutter, så var der slet ikke samme oplevelse, som når jeg var optaget af ikke at få skåret hovedet af eller blive brændt levende.

Blood Rush

Kan du lide slasher-gysere, så tror jeg, du vil elske Until Dawn: Rush of Blood. Det er en PlayStation 4-eksklusiv, som er tilpasset VR-headsettet. Det er pt. min yndlingsoplevelse med headsettet, til trods for jeg HAR været hjemsøgt af underlige klovne i nattens drømme.

Simpelt spil, kedeligt på papiret, men fedt og skræmmende i VR
Spillet er som sådan ret enkelt og meget “fastlåst”. Du sidder i en rutschebane-vogn (eller gør du?) og kører gennem baner, som end ikke det ondeste hjemsøgte hus kan hamle op med. Det er din verden helt tæt på nethinden gennem 8 forskellige baner, hvor du sidder og vifter med armene via Move-controllere (eller en DualShock controller) og skyder løs på faste mål og bevægelige mål, der ønsker du ikke skal leve længere.

Grafisk er vi et sted, hvor du måske ikke bliver overvældet af processorkraften, der tvinges ud af din konsol. Men det virker, det ser stadigvæk ret godt ud og er en stilart, der fint skildrer det meget dystre i spillet. Lydbilledet og musikken er i min bog ret genial. De understøtter stemningen og hænger hele tiden som sådan en “sker der noget lige om lidt?”-advarsel. Selvom spillet andre steder har fået nogle hug for det simple og ensartede gameplay, så vil jeg gerne understrege, at min begejstring er ret høj. Jeg synes, det er fedt, at man kan blive spooked og direkte skræmt adskillige gange i spillet. Man “kastes” rundt i vognen, må dukke sig og undvige noget nær skærsilden, mens man med næsten rystende hænder forsøger at oplyse en smule af de sindssygt mørke baner, der gemmer på nye chok, eller bare forventningen om chok lige om hjørnet.

Blood Rush

Nu fik jeg skrevet, at du kan sidde med en dualshock-controller – men la’ vær’ med det! Det her spil skal opleves i VR med to Move-controllere. Både i forhold til at sigte, men i høj grad også indlevelsen i spillet. Alene det, at du har VR på hovedet, betyder, at de skræmme-effekter, der er velplacerede og gennemtænkte, fungerer langt bedre, end hvis du sidder og kigger på en stor fladskærm i surround-lyd. Det her er vejen til ikke at kunne gå i vaskekælderen, før det bliver det lyse forår igen – det kan også bare give lyst til at se et afsnit Bubbi-bjørne bagefter, eller måske stirre fredeligt ind i væggen en halv times tid.

Det er ikke så vigtigt, hvor mange point du scorer i spillet, og det kan godt være, at det ikke lige er et spil, man gennemspiller mange gange (og de otte baner kunne godt være lidt længere, eller der kunne være lidt flere af dem).

Blood Rush

En sikker launchtitel til dit VR
Det, som dog er vigtigt, er at skyde så meget du kan, leve dig ind i spillet, som det er tiltænkt, og måske ikke sidde og tænke: “Uha, gad vide om jeg kan mærke vognen bevæger sig i næste sving” eller “nej hør nu, det her er jo på ingen måde realistisk, jeg må hellere analysere spillet til døde”. Det her er underholdning, og hvis du byder Until Dawn: Blood Rush inden for på dets egne og VR’s præmisser, så er det min erfaring, at der venter nogle fede oplevelser, og at du kan blive godt gammeldags skræmt.

Levetid: 6/10
Grafik: 7/10
Gameplay: 9/10
Lyd: 9/10
Samlet score: 8/10

Vi glæder os: over VR, som vi havde håbet på i denne genre.

Vi keder os: fordi der er lige lidt for få baner.

Vi kunne godt tænke os: Mere! Meget mere, og lidt mere alsidighed i næste until Dawn-spil

Anmelder: Thomas Frederiksen
Udvikler: SuperMassive Games
Ude: 13. oktober
Genre: Skydespil

Thomas Frederiksen

Thomas er redaktør og lokal mester i Singstar. I sin fritid glæder han sig til PlayStation VR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *