Konsoller i priskrig i England
Xbox One S har fået stor succes på det engelske marked. Så meget at de vippede PlayStation gevaldigt af pinden. Men nu går Sony ind i kampen på det engelske marked. En ændring i prispolitikken, skal være med til at tage kampen op mod Microsofts konsol.
Sidste måned solgte Microsoft Xbox One så heftigt, at det overgik PlayStation 4’s salgstal med mere end 300%. Det har nok fået en marketingschef op af stolen hos Sony i England, da de har valgt at køre en kamapgne med gode pristilbud på forskellige versioner af PlayStation 4 – så deres salg i den forgangne uge skulle være steget med ca. 380% og altså overgå Xbox One igen. Samlet set er Xbox One stadig foran med en pæn margen, så måske de engelske gamere kan se frem til en julehandel med gode tilbud, og billige priser – nogle gange er det skønt at være gamer.
Hvordan er tallene så på det danske marked? Ja det må du nok spørge om – for det er der (desværre) ikke nogen tradition for at oplyse om herhjemme. Hvorfor? ja vi har ingen god forklaring, for vi har aldrig kunne få den fra hverken Nintendos distributør, Microsoft eller PlayStation Danmark (Nordisk Film Interactive tidligere).