Vi kigger videre på hvad næste uge bringer os på E3, denne gang fra Square Enix. Vi fokuserer på line-up for Playstation og Xbox 360, men har også lige givet plads til de øvrige titler nederst på listen.
Når man kigger på listen herunder, så undres man måske mest over fraværet af Final Fantasy XIII - bemærk venligst at denne liste er fra Square Enix selv, så den er ikke bare glemt, men altså udeladt. Vi havde ellers tidligere hørt rygter om at FFXIII absolut ville ryge med i oppakningen til E3 2008.
Vi må vente og se hvad grunden er, det er uden tvivl et af de spørgsmål der bliver besvaret på firmaets pressekonference på mandag.
PlayStation 3
- The Last Remnant
PSP
- Star Ocean: First Departure
- Star Ocean: The Second Evolution
Xbox 360
- Infinite Undiscovery
- Star Ocean: The Last Hope
- The Last Remnant (tilgængelig på Xbox 360 til vinter)
iPod
- Song Summoner: The Unsung Heroes
Nintendo DS
- Chrono Trigger
- Dragon Quest: Chapter of the Chosen (PAL release i september 2008
- Final Fantasy IV

Final Fantasy XIII er så stort at Square Enix nok har valgt at vise det frem ved Tokyo Game Show i stedet for. Det er der Square Enix plejer at lægge sit fokus. Dog irriterende at vi skal holde ud dét længere >_<
Tror FFXIII flopper. Så er mere interresseret i deres nye titler.... Og en remake af Chrono Trigger
MUMS!
Hvorfor tror du det flopper? Sådan en udtalelse kræver sgu forklaring
Tror det flopper ved de ældre FF fans, men fanger en masse nye og de folk der hoppede på fra FFX sluger det råt.
Tja, jeg har spillet samtlige Final Fantasy spil, dog ikke alle de underlige spin-offs. Jeg synes alle spillene har været fede, bortset lige fra FFXII som jeg synes ramte lidt ved siden af. Final Fantasy XIII (og Final Fantasy Versus XIII) er uden tvivl toppen af min ønskeliste og de spil alene ville kunne få mig til at købe en PS3, hvis jeg ikke allerede havde en.
Jeg tror på FF13, FF12 var en kæmpe forbedring fra både 9'erens ringe og intetsigende historie og 10'erens... Ja hvad skal man vælge.
Misforstå mig dog ikke, begge er gode spil, men svære opfølgere til de to bedste spil nogensinde. Tror 13'eren bliver et både grafiskt og episkt vidunder, men lad os nu se.
jeg tror simpelthen at Square Enix ikke kan finde på mere til FF serien. Vi burde få mere at vide ang. FF13 så. Noget siger mig at White Knight Story bliver bedre og større. Måske er SE's tid ved at være ovre?
#7 - Eftersom Final Fantasy spillene intet har tilfælles udover titel og genre, så svarer det at lave et nyt Final Fantasy spil jo næsten til at opfinde et nyt franchise konstant. Det er bestemt ikke noget let arbejde, men jeg synes Final Fantasy klarer sig godt. Der har været et par bummerter (FFXI og FFXII i mine øjne), men ud fra hvad der er kendt om FFXIII på nuværende tidspunkt, så er jeg sikker på at det nok skal blive en værdig titel i rækken. Der er trods alt også rigtigt meget pres på Square Enix lige nu, da Final Fantasy-serien er en af de største på Playstation platformen og da FFXIII bliver deres første FF-spil på HD konsollerne, så har de sikkert en Sony representant der ånder dem i nakken. Det er en utrolig vigtigt franchise for både Square Enix og Sony.
#6 Intetsigende historie i FFIX? O.o Og så mener du FFXII havde en god historie? Hvornår? Jeg synes aldrig der var meget plot i det spil i forhold til de ældre titler. Selv X-2 havde mere historie.
#3 Det beklager jeg. Jeg er bare ved at have fortalt smørren om og om igen så mange gange at alle snart burde kende til den
Lang historie kort, så tror jeg ikke på at et projekt hvor man skal købe spil til samtlige konsoller og handhelds virker særlig godt planlagt, det eneste de tænker på for tiden er deres pengepung. Ingen af de nyere FF titler har sagt mig eller de fleste andre ældre FF fans noget, jeg har været skuffet gang på gang siden FFX. Der var FFXI, FFXII, DoC, AC, Crisis Core og Revenant Wings. Alt sammen en gang hurtigbrygget suppe, kun lavet så de ku tjene nogle håndører inde på squeenix. Eneste spil jeg har været bare lidt positiv om er Tactics til PSP, selvom dens loadingtid og tur tid er ulidelig. Jeg kunne komme med mange klager på hvert enkelt af de nyere FF spil, men jeg tvivler på at nogen gider at læse sådan en tekstvæg
Jeg vil dog gerne råde RPG fans til at få prøvet Rogue Galaxy, Dragon Quest VIII og Nomad Soul and the World Eaters (Hvis man har god tålmodighed.) som alle har vidst sig mere værd end FF på det sidste.