Mirrors Edge på vej som remastered?

Der er lidt over en måned til at vi kan se frem til at få højdeskrækken testet af i Mirror’s Edge Catalyst. Men inden da byder rygterne på en genudgivelse, måske?

Du må lige finde noget gran og tage lidt salt indenbords med, hvad det så end må betyde. Hverken DICE eller EA har bekræftet at Mirror’s Edge er på vej i en genudgivelse til PlayStation 4.

De hurtige nåede at se, at en eller anden praktikant på Amazon havde lagt en forudbestillings-mulighed til Mirror’s Edge Remastered på nettet, og den er nu taget væk igen. Det ville give god mening at smide en genudgivelse ud af det mildt sagt geniale spil fra DICE og EA, når nu det helt nye spil er lige på trapperne.

Muligheden for bestilling gik udelukkende på PlayStation 4. Så mens vi venter på Catalyst, så kigger vi naturligvis også i retningen af EA og DICE, og en forhåbentlig snarlig pressemeddelelse om at der er en genudgivelse på trapperne.

Thomas Frederiksen

Thomas er redaktør og lokal mester i Singstar. I sin fritid glæder han sig til PlayStation VR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *