Review-PS4: Darks Souls 3
Vi har udfordret døden i det tredje kapitel af Dark Souls-serien.
Serien, der er blevet kendt for at sætte din tålmodighed på prøve, og som har skabt lidt af et image i gaming-verdenen, vil atter kaste dig i ilden på bedste FromSoftware-manér. En velkendt opskrift, men som er blevet lettere at gå til.
Mit første bekendtskab med Souls-serien var brutal. Dengang hed det Demon Souls, og jeg kan huske, at frustrationen boblede lige under overfladen, når jeg atter blev mødt af den blodrøde ”You died”-tekst. Det var en prøvelse uden lige og mindede mig om de gamle dage med Contra, Castlevania, Battletoads og andre ligesindede trial and error-spil. For det er netop det, Dark Souls’ fundament er bygget på – fokus, agtpågivenhed og erfaring!
Det siger selvfølgelig også lidt sig selv, at hvis man kommer valsende i regnbuefarver ind på en slagmark, så får festlighederne ret hurtigt en ende. Og det er det, jeg godt kan lide ved Dark Souls. Det er brutalt, men retfærdigt! Man belønnes for sin flid, og euforien strømmer ind over en, når man endelig lykkedes. Den følelse er der stadig, selvom toppen af sværhedsgraden er blevet kappet af.
Fra aske til ild
I Dark Souls 3 (læs DS3 fremover) befinder du dig i Lothric – en mørk verden, som engang bar en stærk flamme. En flamme, som du får til opgave at tilbagebringe ved at finde de fire ”Lords of Cinder”. Selv er du genopstået fra de døde og kaldes for ”The ashen one”. En aske, der igen skal få flammerne til at blusse ved at finde disse fire gigantiske herrer og genfinde deres vej til Firelink Shrine, der i DS3 er dit fristed.
Ligesom de forrige spil er det en historie, du langsomt kan komme tæt på ved at snakke med NPC’er og ved at studere de ting, du finder på din vej. Historien har for mig aldrig været den bærende bjælke i serien, men stemningen er sat fra første øjekast, og du bliver hurtigt opslugt i DS3’s spilunivers.
Din velkomst i DS3 er nok den pæneste, serien har set. Forstået på den måde, at man faktisk bliver taget ganske godt imod med et par overkommelige fjender, en introduktion til styringen og en boss, der er til at snakke med. Det kunne altså tyde på, at der i udviklingsafdelingen er blevet tænkt på nytilkomne, og det passer mig egentlig fint. For det kan godt virke afskrækkende at dø gentagne gange, før du knapt er kommet i gang.
En kæmpe krabbe og en aske-dæmon? – bring it on!
Men hvad så med de hardcore fans, der har været i træningslejr den sidste måneds tid inden DS3’s udgivelse? De har heller ikke noget at frygte, for kernen i serien er bevaret, og spillet er enormt varieret i sine omgivelser og i de forhindringer, du støder på undervejs.
Fra frodige skovarealer, til giftige sumpområder og højtravende middelalderagtige bygninger bliver du kastet ud i lidt af hvert. For bag hvert et hjørne kan gemme sig et nyt bekendtskab, og en ny måde at gribe spillet an på. Fjenderne er mange og ekstremt varierede, hvilket endnu engang bekræfter, at man skal bevæge sig varsomt frem. Sløsethed bliver straffet – også selvom spillet er blevet lettere end sine forgængere!
Eksempelvis er der kommet flere mini-bosses, der med sine enorme størrelser ret hurtigt fanger din opmærksomhed og får dig til at stoppe op og vælge en anden vej. Man ved aldrig rigtig, hvad man går ind til, og selvom man går forsigtigt til værks, så vil man stadig dø en masse gange, men bruge erfaringen fra sin pludselige død til at overkomme en ellers svær forhindring.
Flere pusterum end førhen
Døden rammer dog knapt så hårdt, som den førhen har gjort, for bon fires, som fungerer som Dark Souls checkpoints, er blevet spredt mere rundhåndet ud. Den usynlige line, som man har følt bundet imellem en selv og seneste bonfire, i frygt for at dø for langt væk derfra, føles derfor ikke lige så stram om livet. Man har tendens til at gøre mere dumdristige ting, end man ellers ville have gjort, hvilket vil falde i nogens smag, imens andre vil finde det en anelse for let. Jeg har en fod i begge lejre, da man ikke så ofte mister alle sine værdifulde Souls, som bruges til at stige i levels, og frustrationerne med spillet er derfor en hel del mindre.
Et andet bærende punkt i serien er spillets boss-fights. Her er der heller ikke skortet på antallet. Man ved aldrig rigtig, hvornår en boss kan finde på at dukke op, men går du ind i et stort rum, og gulvet er sprøjtet til med blodpletter fra andre spillere – ja, så venter der nok en sejlivet grimrian lidt længere fremme. Boss-fights har nu alle et 2-stadie-niveau, så selvom du føler, du har nok så godt styr på kampens udfald, så ændrer kulissen sig, eller boss’en udvikler sig til et frådende monster, som pludselig er her, der og alle steder, og før du får set dig om, er du besejret.
I boss-fights kan man godt lidt mærke, at DS3 er brygget på Dark Souls-suppe. Nogle af dem minder om tidligere boss-fights, blot med andet udseende. Godt nok virker det ikke som den årlige Black-Ops- eller FIFA-opdatering, men der er alligevel en grad af ”hop over hvor gærdet er lavest” at mærke. Dog langt fra nok til at kunne kalde det en version 2.5, som visse årlige titler bærer præg af.
En stemningsfuld verden venter
Grafisk er der naturligvis sket en hel del siden Dark Souls 2, men var du med på Bloodborne-vognen, så ved du ca., hvad du går ind til. Farvepaletten har dog fået en anden glød, og på trods af at der er dystre områder at komme igennem, har spillet bare ikke samme skræmmende udtryk. Storslåede landskaber kan ses så langt øjet rækker, omgivelserne bugner af en utrolig høj detaljegrad, og fjenderne er tilpas urovækkende til, at man holder sig på afstand.
Banestrukturen er desværre ikke lige så genialt opbygget som i de forrige spil, med talrige muligheder for at låse genveje op og klog genbrug af tidligere områder. Det er mere lineært opbygget, og man har altid en idé om, hvor man skal hen. Der er skilleveje, men spillet virker ikke lige så frit, som det førhen har gjort.
Derudover har spillet også sin dele af tekniske kvaler. Den føromtalte detaljegrad kommer pakket med en god del pop-up, og frameraten kan til tider hænge lidt i bremsen. Det bliver aldrig Blight-Town-galt, hvis I nåede så langt i Dark Souls, så lidt har FromSoftware da heldigvis lært. Dog havde jeg en lidt anden skrækvækkende oplevelse, da jeg forsøgte at åbne en dør til en genvej.
Spillet skejede ud i forsøget på at åbne en dør, og så begyndte min karakter ellers at løbe baglæns, indtil han sad fast i en væg med benene strittende lige ud i vejret. Ude af stand til at komme væk derfra, og da spillet ikke understøtter flere save-games, var jeg uigenkaldeligt fanget i en slem bug! Min redning var et ”Homeward bone” i mit inventory, der kunne sende mig tilbage til Firelink Shrine, og så slap jeg lige akkurat med skrækken. Men en game-breaking bug af værste skuffe, som i princippet kunne have været skyld i at jeg skulle starte helt forfra! En gamers værste mareridt!
Et sikkert hit på spilhylden hos fans af Dark Souls
Dark Souls 3 er lidt som det tredje barn i familien. Det første barn var med til at bane vejen og sætte et eksempel, det midterste barn var problembarnet, som lidt delte vandene blandt fans, og det tredje barn tager lidt lettere på det hele og er ikke rigtig skelsættende i sit væsen. For DS3 er lidt et ”sikkert hit”. Det appellerer til et bredere publikum, da tilgangen til spillet er blevet væsentligt mildere, og man får en chance for at komme godt fra land, før sværhedsgraden stiger støt derefter. Man skal dog have i mente, at det er lettere i forhold til en Dark Souls-standard!
Det er dog langt fra en kritik, for Dark Souls 3 giver det, fans vil have. Masser af muligheder for at finde sin helt personlige spillestil, et væld af udfordringer og flotte landskaber at udforske, en historie at fordybe sig i, og et gameplay der stadig er helt i top inden for sin genre! Så bered dig på mere af bedste skuffe fra FromSoftware, for Dark Souls 3 ligger ikke på den lade side og vil udfordre dig til sidste dråbe i din Estus Flask!
Levetid: 9/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 8/10
Lyd: 9/10
Samlet score: 8,5/10
Vi glæder os: Over alsidigheden i fjenderne og de mange mini-bosses, der lurer på din vej. Det tredje kapitel i serien er tro mod sit univers, og enhver fan af serien vil finde sig helt til rette!
Vi keder os: Over lidt tekniske hick-ups og genbrug af boss-stil fra tidligere spil.
Vi kunne godt tænke os: Hvor Bloodborne turde satse, er Dark Souls 3 lidt mere et safe bet. Der savnes lidt nytænkning, før vi igen er helt i toppen af tabellen!
Anmelder: Simon Lauridsen
Venligst udlånt af: Namco Bandai
Udvikler: FromSoftware
Ude: 12. april
Antal spillere: 1 (2-4 online)
Coop: JA
Multiplayer: JA
Genre: Action/Adventure