Pressekonferencer er altid noget man ser frem til på messerne - vil vi blive overrasket eller er det PR-snak. Ubisoft har lagt deres 45 minutters presse-event ud til offentlig beskuelse - desværre stod vi noget Watch Dog-fattige tilbage. Se den nedenfor.
Vi råbte nærmest i kor efter E3, at det da vist var Ubisoft der rendte med æren for overraskelse og tog røven på alle med Watch Dog, Assassin's Creed til søs og lidt andre finurligheder. Jeg ved ikke helt hvad vi skal sige efter nedenstående - for selvom det da uden tvivl er gode titler på deres områder, så er Might & Magic, Anno Online og ShootMania Storm bare ikke spil der tiltale os konsol-elskere særlig meget.
Men kig selv med på pressekonferencen:


