Review-Xbox 360: Wreckateer

Billede til Review-Xbox 360: Wreckateer

Kender du det der, når ens sommerslot er plaget af larmende, irriterende og savlende goblinger? Det gjorde vi heller ikke, før vi altså fik fingrene i Wreckateer, hvor vi har lært, at den eneste løsning er at smadre slottet. Vi har en anmeldelse af Kinect-spillet klar indenfor.

I Wreckateer spiller du den unge lærling hos Wreck and Tinker Destruction Company, et firma, som har specialiseret sig i, med magiske hjælpemidler, at nedrive slotte.

Når Wreck and Tinker nedriver slotte, sker det med en magisk ballista, I ved, de der, som ligner en armbrøst, bare meget meget større, ladet med forskellige magiske projektiler. Det går selvfølgelig ud på at skabe så meget ravage som overhovedet muligt pr. skud, da man får point både for kreative skud, for at vælte bygninger, for at ramme de irriterende gobliner, som har bosat sig i nogle af slottene, for at starte kædereaktioner og meget andet.

Rent praktisk skyder man selvfølgelig ved selv at udføre de relevante bevægelser, nemlig at lade ballistaen, at sigte og til sidst affyre den, men her bliver det så lidt mere interessant, for i og med at man skyder med magiske projektiler, kan man manipulere dem på flere måder, når de har forladt ballistaen.

Hvad man kan gøre med skuddene afhænger lidt af hvilken type projektil, det er. Der er nemlig flere forskellige, men de mest basale skud kan man slå til, for i meget begrænset omfang at justere deres bane. Et af de mere interessante projektiler er et, som man kan styre helt ved at strække armene ud, som en anden Leonardo DiCaprio i Titanic, og så ellers lege havørn, altså svinge til siderne og op og ned, til den store guldmedalje.

I arsenalet finder man også et bombeprojektil, som sprænger i luften, når man strækker armene op, og et projektil, som skyder fremad i stor fart, når man strækker armene op.

Puslespil og teknik
De projektiler, man har til rådighed i en given bane og rækkefølgen af dem, er desværre forudbestemt, så det går ud på at lure, hvordan man får mest ud af en fast rækkefølge af skud, og da alle banerne indeholder meget forskellige slotte, så bliver det hurtigt et puslespil at få til at gå op og maksimere mængden af point, man får i banen.

De individuelle baner går selvfølgelig ud på at få så mange point som muligt.
Point tildeles ved at smadre ting, og der gives forskellige bonusser, eksempelvis for at smadre nærliggende huse og for at skyde gobliner i ansigtet.
Imens man ødelægger banen, får man også låst op for en point modifier, hvor ens score eksempelvis fordobles, tredobles og firdobles og videre derudad.

Hvis man har lavet et helt skidt skud, er det heldigvis muligt at tage det om, men ”mulligans”, som de hedder, er desværre nogle, man sparer op ved at dræbe gobliner, og ikke nogen man bare får forærende.

Reaktivt og sjovt, men ikke uden udfordringer
Wreckateer er en af de mest responsive Kinect-spil, jeg har prøvet til dato, og selvom styringen ikke er perfekt og ikke gør præcis det, man prøver at fortælle den hver gang, så er styringen robust nok til ikke at være et frustrationselement.

Der er klart nogle projektiler, der er sjovere end andre at lege med, og af og til så føles det lidt som om, at der var nogle projektiler, som havde været meget bedre i en given bane, men at der er valgt nogle lidt mindre passende projektiler for at bibeholde udfordringen.

Apropos udfordring, så er Wreckateer alt for nemt, selvom man endda går efter den perfekte score, så hvis man vil have en reel udfordring, så må man ty til spillets online leaderboards i stedet.

Selvom styringen er fin nok, så er der lidt problemer med synsvinklen i spillet. Det er nemlig meget omstændeligt at vurdere højde og dybde, når man sigter, hvilket gør, at man af og til spilder flere skud, end højst nødvendigt.

Et andet element, der af og til kan frustrere, er fysikken i spillet, som virker meget vilkårlig. Af og til vælter tårne hinanden og går i stykker, og af og til sker der ikke noget, når et tårn vælter ind i et andet.

Konklusion

Wreckateer er en rigtig god casual titel, og den lave sværhedsgrad gør også spillet rigtig børnevenligt, men for den hardcore gamer, som vi bilder os ind er dem, der læser Playstadium.dk, så er der ikke meget at komme efter, ud over nogle sjove kommentarer, noget gameplay, som, i hvert fald i et stykke tid, er ganske interessant, et par achievements og noget gamerscore.

Levetid: 5/10
Grafik: 5/10
Gameplay: 6/10
Lyd: 5/10
Samlet score: 5/10

Vi glæder os: Over den bedste styring, vi indtil videre har oplevet med Kinect.

Vi keder os: Over den manglende udfordring.

Vi kunne godt tænke os: Større baner.

Anmelder: Henrik Jacobsen
Venligst udlånt af: Microsoft DK
Udvikler: Iron Galaxy Studios
Ude: Nu
Antal spillere: 1
Coop: 1
Multiplayer: Leaderboards
Genre: Kinect/puzzle

Henrik skriver om spil og har spillet siden ruder konge var knægt. Han har en særlig forkærlighed for remakes og ting han bedømmer som værende "retro". Vi ved ikke helt, hvorfor han har jakkesæt på.

Etiket: , , , , ,
Udgivet i Review, Xbox 360