Review-Xbox 360: Tony Hawks Pro Skater HD

Billede til Review-Xbox 360: Tony Hawks Pro Skater HD

Det er sommer, eller i hvert fald Summer of Arcade på din Xbox 360, og vi er selvfølgelig på pinden og klar med anmeldelsen af dette års første indspark, nemlig en dugfrisk udgave af skaterspillenes granddaddy: Tony Hawks Pro Skater, denne gang i HD.

Ikke så meget remake, som greatest hits
Tony Hawks Pro Skater er ikke et egentlig remake af PSX-klassikeren fra 1999, men derimod syv baner håndplukket fra etteren og efterfølgeren Tony Hawks Pro Skater 2 i lækker HD med samme velfungerende og vanedannende gameplay og lidt nye modes.

Story mode er væk og det samme gælder lav-din-egen-bane og lav-din-egen-skater. Man kan dog bruge sin avatar som skater, men når man spiller med dem, er de lidt for store i forhold til skateboardet, hvilket godt kan irritere i længden.

Nye og gamle gamemodes
Career mode er let genkendelig, og det går stadig ud på at samle bogstaverne S, K, A, T og E, lave nogle vilde scores, finde den hemmelige DVD (Jeps, det er ikke længere et VHS-bånd) og udføre en masse banespecifikke opgaver.

Man spiller kun to minutter ad gangen, så du kommer til at spille hver bane mange gange, men da de er både flotte og spændende at udforske, så gør det ikke noget.
Når man klarer objektiver, får man penge, som man kan bruge til at opgradere sin skater og købe nye boards og moves, således at der hele tiden er fremdrift i spillet.
Nye baner åbnes også kun, når man har klaret nok opgaver i banen før.

Gameplay er rigtig flydende og det var sjovt at se, at de gamle kombinationer af moves stadig ligger i fingrene og virker præcis som dengang… bare med flere pixels.

Spillet byder desværre ikke på lokal multiplayer, men online multiplayer er der, og det går stærkt at komme ind og ud af online-spil.

De to nye gamemodes er Big Head Elimination, hvor man skal lave serier af tricks for at forhindre ens hoved i at vokse og til sidst springe, og så er der også Hawkman, hvor man i en slags skateragtig udgave af Pacman skal grinde og hoppe efter nogle små farvede kugler.

Konklusion

Tony Hawks Pro Skater HD er et fedt bud, på hvordan man laver et remake, uden at det egentlig er et remake, nemlig ved at tage de ting, som fungerer i et spil og skære de ting fra, som bare var fyld.

Spillet er skægt, og gameplayet holder stadig fuldstændig og giver mange timers fingervridende underholdning, forudsat man går efter alle målene i banerne, da de syv baner ellers er meget hurtigt overstået.

Grafikken kan vi ikke sætte en finger på, for både skatere og baner er på det niveau, man forventer nu til dags, og så endda en kende over.

Tony Hawks Pro Skater HD er et must-have både for fans af klassikeren og for nytilkomne, som også vil finde spillet og især det lækre gameplay stærkt vanedannende.

Levetid: 7/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 10/10
Lyd: 8/10
Samlet score: 8/10

Vi glæder os: Over et gensyn med det bedste skaterspil nogensinde, hvis gameplay stadig holder.

Vi keder os: Manglen på lokal multiplayer.

Vi kunne godt tænke os: Mulighed for at customize sin skater.

Anmelder: Henrik Jacobsen
Venligst udlånt af: Microsoft Danmark
Udvikler: Robomodo
Ude: Nu – Planlagt udgivelse Q3 2012 til PS3
Antal spillere: 1 - 4
Coop: Nej
Multiplayer: 2 – 4 online
Genre: Sport

Henrik skriver om spil og har spillet siden ruder konge var knægt. Han har en særlig forkærlighed for remakes og ting han bedømmer som værende "retro". Vi ved ikke helt, hvorfor han har jakkesæt på.

Etiket: , , , , ,
Udgivet i Review, Xbox 360
2 kommentarer til “Review-Xbox 360: Tony Hawks Pro Skater HD
  1. Ture siger:

    Rygtebørsen siger at det sælger rigtig godt på xboxen
    men er der nogen dato på Psn udgaven ?

  2. Ture siger:

    Det er super cool at jeg kan samle et
    soundtrack som kan afspilles i Tony Hawk