Hvis du, som undertegnede, stadigvæk ikke har fået helt nok af Battlefield 3 og ellers glæder dig til de kommende udvidelsespakker, så er her godt nyt til dig. EA har i dag kastet den første trailer for den kommende DLC-pakke "Armored Kill" efter os og det ser ret fedt ud. Kig med indenfor.
Hvis man spørger en håndfuld spillere hvad Battlefield-serien er kendt for, ville de fleste nok svare dets køretøjer. Battlefield 3 har naturligvis også allerede en masse køretøjer, men hvor spillets første DLC "Back to Karkand" gav os opdaterede versioner af de mest populære baner fra Battlefield 2, og spillets 2. og seneste DLC "Close Quarters" havde fokus på de tætte kampe forbeholdt fodsoldaterne, har den kommende DLC "Armored Kill" fokus på præcis dét, som serien nu altså er kendt for; køretøjerne. "Armored Kill" leverer nye maps, modes, våben, assignments osv, præcis som vi er blevet vant til med de eksisterende udvidelser, men giver altså også nogle helt nye køretøjer, heriblandt ATV'en (fire-hjulet crosser). Den netop udgivne trailer viser dog også et helt nyt "bombefly", samt nogle eskapader på glatis. Blandt de nye maps får vi nemlig nogle med sne, som måske giver én større grund til at eksperimentere lidt mere med sin soldater- og våbencamouflage, som bl.a. den seneste opdatering til Premium-medlemmer også har fokus på.
Giv traileren et kig og fortæl os hvad I synes og hvad I ser mest frem til.. hvis I altså stadigvæk spiller Battlefield 3?
"Armored KilL" udkommer henover september. PS3-ejere får pakken en uge før alle andre og hvis man er Battlefield 3 Premium-medlem får man pakken yderligere 2 uger forinden.

Yesh! har savnet ATV'en. Ser godt med baner beregnet for fuld udnyttelse af BF3 Vehicles
det ser bare mega godt ud
glæder mig helt vildt