Vi glæder os en hel del til at Epic Mickey 2 kommer og vi er da også ubeskriveligt glade for at der denne gang er coop og at vi ikke behøver finde Wii'en frem under stablerne af gamle aviser for at spille det, men en ting som utvivlsomt vil glæde de yngre gamere er at spillet bliver helt på dansk, trailer indenfor.
Epic Mickey var et overraskende godt spil, som til dels havde et utroligt interessant gameplay og dels var rigtig flot (platformen taget i betragtning), så vi har store forventninger til Epic Mickey 2: Sammenhold gør Stærk, når spillet kommer til både PS3 og Xbox 360.
En positiv overraskelse er, at spillet bliver oversat til dansk før det rammer butikkerne herhjemme og det gælder både stemmer og tekst, så der er ingen undskyldning for ikke at lade de mindste spille med denne gang.



Det ender vist med at komme hjem i samlingen, god humor er altid at foretrække over lemmingspil som CoD-serien.
//WhiteWolf
Det er helt klart også et spil jeg skal have
Lyder til de endelig fik fikset cam'et også, så var et stort problem i det første spil.
Hehe Oswald blir stemmelagt af Professor Virvar, fra nøddepatruljen, så vidt jeg kan høre.
Men ja spændt og se, hvad Warren Spector har fundet på den her gang, hele hans idé med og bringe sang ind i spillet, kan gå hen og blive ganske godt, forudsat det er nogle gode sange der blir skrevet. Original udgaven blir dog nok den jeg vil foretrækker, men fedt at se dem tage højde for de danske børn også.