So du (forhåbentlig) ved, og har prøvet, så er Limbo udgivet på først Xbox Live Arcade, og senere PSN (nu, SEN) - Men hvorfor lod Sony sådan en dansk, nyslået blank jvel gå til Xbox 360 først? Det viser sig at være "grådighed" hos Sony, og et ejerskab hos udviklerne, der ikke kunne komme overens.
En af Sonys exec. producere, Pete Smith, har til Develop indrømmet at de havde et ønske om at eje IP'en (intellectual Property - med andre ord, ide, navn, koncept mv. bag Limbo), hvis Limbo som udgangspunkt skulle udgives på Sonys konsol via PSN. Det ville også betyde at Limbo aldrig ville udkomme på andre formater, eller i hvert fald først meget senere. PlayDead som har knoklet med Limbo valgte dog at vende sig mod Microsoft, hvor de fik lov til at beholde ejerskab, og hvor Microsoft samtidig kunne se hvor stort potentiale som spillet havde, og lod det indgå i deres Arcade-kampagne henover sommeren for et par år siden. Det betød dog også at der gik nogen tid før PlayStation-brugerne fik glæden og mørket i Limbo at føle - men trods alt kunne det lyde som en bedre aftale, som efterfølgende har stillet udviklerne bedre - gætter vi på.
Sony fastholder dog at de helst ser at man, som udvikler, er villig til at slippe sin IP, da det ikke behøver at betyde at "sælge ud" sllet ikke hvis man gør det til den rette udgiver (som Sony naturligvis mener de selv er).
Under alle omstændigheder så vil vi gerne anbefale alle, uanset konsol-format, at købe Limbo, hvis I ikke allerede har spillet og gennemført det.

Efter sådan en nyhed burde det da være på sin plads at smide en kode til PS3 udgaven af Limbo op :---)))
Er faktisk stadigvæk nede over det kom til xbox først.....!!
Så gjorde Playdead vel det rigtige idet de senere udkom på Sonys platform alligevel. Og faktisk også Windows og Mac, og senest med the Humble Indie Bundle 5 også til Linux. Linux-udgaven var dog en fornærmelse i sin amatøragtige udførelse, og jeg forstår ikke, hvorfor Playdead ikke benytte muligheden til at eksperimentere med denne platform og lave en god, native port til Linux. Det ville helt sikkert have kommet dem til gavn senere.