Hands-on: LittleBigPlanet Vita-beta

Billede til Hands-on: LittleBigPlanet Vita-beta

Sackboy har besøgt vores Vita for en kort bemærkning. Playstadium har spenderet et par dage med LittleBigPlanet Vita-betaen. Læs med og find ud af, om seriens ’Play.Create.Share’-mantra fungerer i håndholdt form, og om den formår at genopfinde platformspillet, som den gjorde på PS3.

Et glædeligt gensyn
Var du en af dem, der tabte sit hjerte til de første to LittleBigPlanet-spil på PS3, så vil Vita-versionen føles som et glædeligt gensyn med en gammel ven. Hvis betaen med sit trods alt begrænsede spilbare indhold er nogen indikation, så kan vi se frem til en titel, der bevarer charmen og idérigdommen fra de tidligere spil, og som tilføjer interessante elementer med den trykfølsomme skærm i centrum.

LittleBigPlanet PS Vita

De to tilgængelige story-baner – den sci-fi-inspirerede "The Mainframe Heist" og "Flounder’s Jump and Jive" – understreger, at LittleBigPlanet-universet bestemt har sin berettigelse på Vita. Vi får rigeligt af de velkendte elementer, der udgør LBP, og hvad enten det er præcisionsafsæt imellem platforme eller brug af grappling-krogen til at hive dig op på højere placerede afsatser og svinge sig mellem platforme, så fungerer det, som vi kender det. Fysikken virker endda en smule mere præcis og mindre floaty, så spillet ikke længere føles, som om du bevæger dig under vand.

Vita'en nye muligheder udnyttes
Ligesom LBP2 introducerede helt nye værktøjer, som løftede serien fra at være et spil, hvor du kunne skabe platformbaner, til at være et spil, hvor du kunne skabe hele spil, så introducerer LBP Vita også nye ting. Spillet bygger videre på idéen fra LBP2 og tilføjer videre elementer, som kun lader sig gøre med Vita’ens trykfølsomme skærm. Du kan tappe fingeren på blokke, så de forsvinder og blotter hoppepuder, og du kan bruge fingeren til at trække rundt med platforme, mens Vita’ens tilt-funktion også kommer i brug. Touch-kontrollen fungerer fremragende, og det tilføjer en helt ny dybde til gameplayet.

To minispil fandt også sin plads i betaen, og de fremviser yderst tillokkende sider af LBP2. ’Tapling’, En World of Goo/Limbo hybrid, hvor du skal bevæge en lille sort klat frem ved at tappe på skærmen. Og multiplayerspillet ’Toy Tanks’, hvor du skal køre rundt i en tank og besejre dine modstandere. Begge viser de, at LittleBigPlanet Vita er meget mere end et platformsspil.

LittleBigPlanet PS Vita

Vi prøvede kun ganske kort kræfter med spillets creation-tools, men også her virker LBP Vita til at være på niveau med sine storebrødre på PS3. Pop-up-menuen er desværre meget lille på Vita’ens skærm, og der mangler i høj grad tutorials. De vil dog helt sikkert være at finde i det fulde spil. Igen er touch-funktionen til stor hjælp, og du kan bruge dine fingre til at rotere, forstørre og modellere. Der er ingen tvivl om, at vi igen har store ting i vente fra det kreative LBP-samfund, for her har spillerne virkelig fået et værktøj, der gør det mere ligetil at skabe præcis det, de ønsker.

Kom så med den udgivelsesdato!
Betaen har altså gjort det, den skulle: Gjort os sultne efter mere. LBP Vita spiller lige så godt som på PS3, og var du glad for de to tidligere spil, vil du helt sikkert finde stor glæde i LBP Vita. Nu mangler vi bare at få fastsat en udgivelsesdato, men bedømt på kvaliteten af det, Sony har udrettet med betaen, kan der ikke være længe endnu.

Venligst udlånt af Nordisk Film Interactive /SCEE

Udgivet i Hands-on, PS Vita
7 kommentarer til “Hands-on: LittleBigPlanet Vita-beta
  1. Krede1972 siger:

    "du skal bevæge en lille sort klar frem"

    Hvad er en klar?

    Har prøvet at tænke over hvad der man skulle stå i stedet, men når frem til ???

  2. malto siger:

    hey krede1972. du er jo ikke så dum, at du ikke ser det bare er et r man har ramt istedet for et t. gamle mand, med hans "åh vi ødelægger det dansk sprog piv"

    der skal stå klat

  3. kenneth siger:

    Der sku stå klat, det er en sort klat man bevæger.

    Synes nu at Mainframe Heist er den bedste bane i Beta'en, spændt på og se, hvordan de VIRKELIGE kreative folk får lavet baner til spillet.

  4. Lars Grubak Larsen siger:

    'En sort klar'. Sikke en sjusket slåfejl. Tak fordi I læser teksten mere grundig igennem end jeg selv formår :-)

  5. Krede1972 siger:

    Nej, jeg kunne ikke gætte at der skulle stå klat. Da jeg ikke umiddelbart forbinder LBP med at man skal styre klatter rundt på skærmen.

  6. Krede1972 siger:

    Jeg tænkte at der muligvis manglede et helt ord...

  7. Ture siger:

    "Hvis betaen med sit trods alt begrænsede spilbare indhold"

    Jeg tilstår at jeg ikke købte LBP2 fordi jeg allerede hade
    fået stimuleret mine bygge lyster i beta'en til LBP 2 .

    ;)