Ingen online co-op i The Last of Us

Billede til Ingen online co-op i The Last of Us

Et af E3's helt store opmærksomhedsslugere blev Naughty Dogs, The Last of Us der viste flotte billeder af spillets kampagnedel. Men hvad er der i vente i spillets online-del? Vi kan i hvert fald nu bekræfte, at det ikke er online co-op.

I et interview med Gaming Examiner, forklarede Naugty Dogs Neil Druckmann sig på følgende måde:

“We are supporting multiplayer with The Last of Us. However, we can say that it is not co-op within the main campaign.”

En udmelding der ikke umiddelbart afskriver muligheden for online co-op, for det kunne tænkes at Naughty Dog har i sinde at bygge et co-op scenarie op, som kører sideløbende med kampagnedelen. Under alle omstændigheder har vi tiltro til, at Naughty Dog leverer varen ligesom de formåede med Uncharted-serien.

Men hvad kunne I tænke jer at se i The Last of Us? Svampebefængte mennesker i kamp mod raske mennesker? Et survival of the fittest gameplay, hvor det gælder om overlevelse, eller noget helt tredje?

Titel: Skribent på Playstadium. E3 er i fuld sving og vi følger det naturligvis tæt, så i kan få alle de lækre nyheder lige her!

Etiket: , , , , , ,
Udgivet i Nyhed, PS3