Review-3D: Silent Hill Downpour

Billede til Review-3D: Silent Hill Downpour

Silent Hill Downpour er det første 3D-spil, vi har fået fra Konami, og der skal ikke lægges skjul på, at forventningerne var så lave, at de end ikke kunne måles med lup, men er det her en af de tilfælde, hvor man ikke skal skue hunden på hårene, eller får vi ret? Det ved du ikke, før du kigger indenfor.

Silent Hill Downpour er et fedt spil, og helt naturligt så vil et spil i survival horror-genren da kunne gøre rigtig god brug af 3D. Desværre er vi blevet skuffede en hel del gange før, og især mørke spil, som Silent Hill Downpour er, plejer at være nært uspillelige i 3D grundet crosstalk.

Teknisk implementering

Den tekniske implementering er rimelig ligetil. Der findes et menupunkt, hvor man kan slå 3D til og justere dybden, og man kan kun ændre på denne indstilling fra hovedmenuen, så hvis man vil skifte over, så skal man helt ud af spillet.
Det er ikke optimalt, men det virker, og det er efterhånden sådan alle gør det, da 3D-delen givetvis indlæser hele spillets motor på en speciel måde.

Oplevelsen

Jeg havde ikke de store forventninger til et mørkt spil fra en tredjepartsudvikler, og det var da også tanken, at jeg bare lige ville spille et stykke tid i 3D, for at få en fornemmelse af, hvordan det er blevet gjort, og hvor horribelt det var og så skifte tilbage til at spille spillet almindeligt.
Dette blev langt fra tilfældet, for fra det øjeblik min savegame startede, og jeg begyndte at spille, var jeg fuldstændig solgt.
3D-effekten er intet mindre end utrolig, og uden sammenligning den bedste jeg har oplevet til dato.

Grafikken bliver en lille smule mere gnidret, når man spiller i 3D, men det er absolut den mindste grad af grafikforringelse, jeg har oplevet, og spillet ser stadig ganske flot ud, selvom man kører 3D.

Dybden bruges klogt og diskret i Silent Hill Downpour, og selvom det ikke er de vilde pop-ud-effekter, så er dybden der hele tiden, og af og til får man lige sådan et sug i maven, når 3D-effekten får fuld skrue.

De to lommelygter, som Murphy bruger en god del af sin tid på at rende rundt med, giver også en flot effekt i 3D, især når man lyser igennem forskellige dybdelag, eksempelvis igennem en dør til et andet rum - der kan man helt klart se/føle dybden.

Konami bruger noget, der hedder ”frame compressed 3D”, og jeg vil da håbe, at alle andre spil, som også bygger på Unreal Engine, får øjnene op for denne mulighed.

Konklusion

Hvis du har en 3D-skærm, så må du ikke snyde dig selv for Silent Hill Downpour, som simpelthen bare skal opleves i 3D fra ende til anden. Det er imponerende flot 3D, som giver indlevelsen et ekstra nøk opad.
Hvor vidt man så har lyst til og tør mere indlevelse i et survival horror-spil, tja det må være op til den enkelte.

3D-effekt: 10/10
Teknisk implementering: 5/10
Testet på: Panasonic TX50VT30

Anmelder: Henrik Jacobsen
Venligst udlånt af: Konami
Udvikler: Vatra Games
Ude: Nu

Henrik skriver om spil og har spillet siden han byggede sin første 386'er af vragdele og gaffatape. Han har en særlig forkærlighed for remakes og ting han bedømmer som værende "retro". Når han ikke findes klistret til en konsol er han som regel ude at prøve nye ting og opleve verden.

Etiket: , , , , , ,
Udgivet i PS3, Review
6 kommentarer til “Review-3D: Silent Hill Downpour
  1. WhiteWolfDK siger:

    Så er det da godt man lige har vundet det og har indkøbt en stor 3D fladskærm, eller rettere den største som ville være optimal til mit værelse :-D
    Glæder mig til at prøve det, er ikke et spil jeg nogensinde ville have købt ellers.

    //WhiteWolf

  2. Morten Jensen siger:

    WhiteWolfDK. Hvad for et TV spiller du det på? Er det helt fri for crosstalk hele spillet igennem?

  3. Morten Jensen siger:

    Så fik du et med godt Sony TV med local dimming, hvad måtte du slippe for denne topmodel? Nu hvor der er kommet nye modeler på markedet

    • WhiteWolfDK siger:

      Slap 17000 af de gode lettere devaluerede danske kroner, vidste godt der var nye modeller på vej, men køber sjældent sådan noget på udgivelsesdatoen, vil gerne afvente folk begynder at melde tilbage omkring problemer osv, har haft kik på den her siden januar og var ret sikker på det skulle være det, nu kan det leges med par år og så udskiftes det til et bedre og måske større.

      //WhiteWolf