Sjældent har et stykke DLC været så passende navngivet, som den nyligt afslørede, og klar ved launch, pakke "From Ashes" til Mass Effect 3, indenfor fortæller vi en lille sjov historie om det der med at skille et spil ad og sælge stumperne, hvilket måske i virkeligheden ikke helt er tilfældet her. Vi fortæller ikke hvad pakken går ud på, så selvom du er spoilerfrygtig kan du sagtens klikke dig indenfor.
Det skete for en dags tid eller to siden at en snu gut opdagede at der på XBLA pludselig var dukket en Mass Effect 3 DLC pakke ved navn "From Ashes" op. Det gik så et stykke tid før EA/Bioware rent faktisk bekræftede pakken med det skete da og så brød helvede løs på internettet.
Hvorfor?
Ganske simpelt: "From Ashes" vil være tilgængelig ved spillets release og vil koste $10 (~75 DKK).
Pakken vil dog være gratis for dem der har købt Mass Effect 3 Collector's Edition eller Special Edition.
Hvorfor er det så et problem?
Jo, et eller andet sted virker det som om Bioware bare har pillet et stykke af spillet ud, for at dem der har købt den almindelige udgave skal punge ekstra ud. Denne tanke har selvfølgelig fået en del gamere (skriver de i hvert fald rundt omkring på nettet) til både at afbestille deres preorder på Mass Effect 3 og opsige deres abonnement på Star Wars Knights of the Old Republic, som er et MMO, som Bioware også har udviklet.
Bioware forklarer
For at dæmme lidt op har Michael Gamble fra Bioware dog pippet (er vi enige om at alle ved, at dette udtryk henviser til Twitter nu?) at folk er helt galt på den.
Han siger, at DLC pakken er lavet efter Mass Effect 3 er lavet færdigt og leveret til Sony og Microsoft til certificering, en proces der typisk kan tage op til tre måneder. Ydermere fortæller han at pakken er lavet af en anden afdeling hos Bioware, som valgte ikke at tage ferie, som man normalt gør efter færdiggørelsen og under certificeringen af et spil, men derimod at arbejde på dette ekstra stykke Mass Effect 3.
Vi er nysgerrige kære læsere: Er det OK at have betalings-DLC klar til release af et spil, eller lugter det lidt af, at man egentlig bare fjerner et par brikker og prøver at sælge dem tilbage for at hæve prisen på spillet?
PS: Nysgerrig efter hvad "From Ashes" går ud på? Så har vi lagt lidt hvid tekst lige nedenfor, som du kan markere.
I "From Ashes" får du en Prothean hjælper, på trods af at denne race burde være uddød for over 50.000 år siden. Nuff' said

{ 8 kommentarer }
Lugter langt væk af en søforklaring. Hvordan har de mon tænkt sig at distribuere den til collectors editions, hvis disse pakker allerede er “fixed”. Derudover mener jeg, at hvis de endelig skal igang med tidlige DLC pakker, så bør de stadig vente minimum en måned eller to med at smide det slags på gaden. Jeg synes efterhånden vi har set denne slags lumske DLC metoder fra Bioware et par gange, da jeg mener der var noget lignende med Dragon Age Origins. Dengang blev de også kritiseret for det.
jeg sytens det er godt. vis dlcen er godt lavet så bekymrer det det mig ikke at den aldere er klar. kan godt følger zephyer i at de godt kunne hav vente 1 måneder eller 2 før de gjorder den til rådighed. men det der med at nogen vælger at afbestille me3 eller opsige deres abonnement på Star Wars Knights of the Old Republic, på grund af det forstår jeg ikke, du har ret zephyer at de gjorde det samer med Dragon Age Origins men det gjorde ikke spilet dårligere. hvis de (bioware) ikke hader gjort det så ville folk efter spilet udgivelse (på forums) bliver ved med at spørger bioware om hvornår den næste dlc er klar og nu hvor de siger de har en dlc klar så beklage folk sig over det. (ps.unskylder for evt staver fejl og . der er sat forkert)
Det er en meget kapitalistisk holdning at ligge klar med DLC’er på releasedates, men i bund og grund kan jeg ikke se forskellen fra DLC og extended editions/collectors osv. osv.
Alle spilfirmaer er dog rede til at tjene penge på at give nogle dedikerede spillere en ekstra oplevelse – så skal vi boykotte alt
?
Det skal dog siges at jeg er fuldstændig ligeglad mht. Mass Effect. De har over de sidste 2 spil leveret en så fremragende historie og gameplay – at Bioware måtte invitere mig på middag, makse mit dankort og efterlade mig nyre-løs i et badekar – bare jeg får mit ME 3. BIOWARE TAG MINE PENGE!! TAG ALT HVAD JEG HAR!!!
Forresten uden at spoile – så lyder jeres korte resume af DLC’en til at det bliver EPISK!!!
“Det er en meget kapitalistisk holdning at ligge klar med DLC’er på releasedates, men i bund og grund kan jeg ikke se forskellen fra DLC og extended editions/collectors osv. osv.”
Ufatteligt at du ikke kan se forskellen når du i din efterfølgende kommentar præcist beskriver forskellen.
“extended editions/collectors” og lignende ting man kan betale flere penge for, for at få mere end selve spillet der udgives, på release-dagen, er for det meste af kosmetisk art. Ting der ikke tager tid og resourcer fra kode-teamet der arbejder på at gøre spillet færdig, og ting der ikke er nødvendige for det konkrete produkt, og ikke giver ekstra-køberne en fordel i fx multiplayer eller indeholder “content” der ikke er til stede for køberne af det normale produkt.
Det er lige præcis hvad der er tale om her. Jeg følger din sidste besked med beskeden om ikke at spoile noget, men jeg kan læse af DLC’en, der her udgives samtidig med release, er at ekstrem vigtig natur i forhold til hoved-historien.
Da de udgives samtidig på release, og ikke et godt stykke efter release, kan vi udlede at de har arbejdet på hovedspillet og DLC’en samtidig, og derfor explicit har udgivet content sådan at en meget vigtig del af historien er en DLC, og at man (for at få hele historien med) skal betale $10 mere end de $60 spillet koster.
Det er skandaløst forretningsetik og du burde kunne forstå hvorfor folk “rager” og mange boycutter. Forestil dig noget andet medie der udgives sådan.
Den nye Dan Brown bog; for at få kapitel 17, der indeholder en vigtig del af hovedhistorien, så skal I købe det oven i selve bogen.
Den nye Spielberg film; næste vigtige scene i filmen kan kun ses af folk der har købt specielle briller ved indgangen.
Det er fjong ballon at sælge “extended editions/collectors” ved launch, for folk der godt kan lide at købe ekstra ting til deres spil, af kosmetisk art, og det er også helt fint at udviklerne udvikler ekstra DLC efter at spillet er færdig, til folk der har lyst til at spille videre på en mere eller mindre vigtig del af historien.
Men når de udgiver et spil bevidst ufærdigt, og udgiver den manglende (vigtige) brik i historien sideløbende med hovedudgivelsen så er det skandaløst udnyttelse af markedet og sætter en dårlig præcedens.
Hvis det viser sig at mange køber spillet og DLC’en, så vil EA (og andre følger trop) gøre dette endnu mere i fremtiden, indtil vi knap nok kan huske dengang man fik et komplet spil ved launch, hvis man valgte blot at købe spillet alene.
Sikke en rar og imødekommende retorik du bruger, Daniel.
men du se at de har udviklet DLC’en mens resten af holdet var gået på ferie.
Desuden ville du aldrig kunne sammenligne medier på den måde.
Arival var ikke en vigtig del af ME 2 historien. Shadow Broker var også kun nødvendig for dem der ville dykke endnu mere ned i historien.
Du skal tænke på at der også er et strejf af oplevelsesøkonomi i det her. Man vil gerne give lidt ekstra i tanken om at man får en mere komplet oplevelse end andre.
Generelt hersker der to forskellige tilgange til dette emne. Du ser det som “ufærdige” lancering. Jeg ser måske lidt mere positivt på det som en mulighed for at gøre spiloplevelsen større.
Og nej, jeg forstår ikke hvorfor folk rager og boykotter. Jeg kunne forstå det, hvis der før det endelige slag i ME3 stod “INDTAST KONTO OG REG. NR”.
DLC, ekstra våben mv. – hvis flk vil have ekstra, så må de betale ekstra. Når udviklerne når dertil hvor de piller noget ud af det egentlige produkt, og sælger det som “noget ekstra” ja så har vi måske nok et problem, og så kunne noget “boycot” måske komme på banen.
Men så længe man ejer et trademark og dertil hørende produkter af forskellig art, så må man også levere det, i det format, som man mener det skal have, og tilpasse sig markedet. Hvis man vil tjene penge, OG hvis man oplever at brugerne gerne køber “noget ekstra” så skulle man være en meget dårlig forretningsmand, hvis man gav det væk gratis “til ære for fans”
Sat på spidsen, hvorfor opkræves jeg så for multiplayer-delen, når jeg kun ønsker singleplayer – så burde spillet koste “det halve” og så kan jeg tilkøbe multiplayer-delen.
Det er faktisk det samme, som at det dog er for galt, at der er ekstramateriale tilgængeligt fra launch af…. så reelt set, hvis de udviklede på spillet et halvt år længere, så skulle al DLC være gratis, fordi større eller mindre dele af holdet har haft tid til at arbejde på sideløbende DLC-projekter – i stedet for de er blevet fyret, eller flyttet til andre projekter?
Jeg tror ikke salgstallene kommer til at blive påvirket, og jeg tvivler på at EA vil lytte til en kritik, selvom den måtte være samstemmende fra spilpressen i trykt og online-format. For det er en gammel snak, som har været oppe de seneste 4-5 år mindst.
Men altså… spillet virker jo uden DLC, ekstra våben, skins osv. så hvad er problemet, altså helt banalt?