Hands-on : Syndicate

Vi har ikke lagt skjul på, at vi er meget skeptiske over for det nye Syndicate, og efter at have spillet et par runder i spillets coop-mode er vi stadig skeptiske, men måske også en smule fortrøstningsfulde.

Jeg står uden for Surbruunsgatan 55 i Stockholm. Det er en råkold dag, som kun en svensk storby kan levere den.

Jeg står og kigger på en intetsigende grå metaldør, hvorpå der hænger de sørgelige rester af nogle falmede plakater og en lille seddel, der fortæller, hvor man skal indlevere varer.
Ved siden af døren er der en aflang tonet rude, hvorpå der med et flot brændende logo står Inferno Online.

Jeg har stået herude i ti minutter, og jeg har helt klart for lidt tøj på til at stå på en lille sidegade i Stockholm, men døren går op, og jeg bliver mødt af en regulær hedebølge og en gut med et kæmpe smil, som inviterer mig indenfor.

Udefra skulle man ikke tro det, men jeg bevæger mig ind i en af de største netcaféer i Sverige. Der sidder folk foran computere over alt i det kæmpemæssige lokale, og det er ikke de sørgelige maskiner, man finder i danske netcaféer, nej, det er hvide hightech vidundere, som i den grad ligner de dyre Alienware-maskiner, og der bliver spillet alt fra CS til LOL til DOTA til Battlefield 3 til Modern Warfare 3 og så alt derimellem.
Jeg tror sågar, at jeg så en tosse sidde for sig selv ovre i hjørnet og spille Farmville, men det kan godt være kulde-til-varme-chokket, der har spillet mig et puds.

Men det var ikke PC’ere, der havde lokket mig til Sverige på denne dag. Det var derimod muligheden for at få prøvet både Syndicate, som jo er udviklet af svenske Starbreeze, og så selvfølgelig Mass Effect 3, som vist ikke rigtig behøver nærmere introduktion.

Efter at have fået en lille smule baggrundsinformation, et lynkursus i styringen i spillet og en halv liter aldeles fæl Rockstar-energidrik, blev vi sat fire mennesker ved siden af hinanden foran hver vores 32”-skærm med Syndicate, for dagen ville byde på tre forskellige coop-baner, og så selvfølgelig det preview, som jeg ganske uvilkårligt kom til at snige mig til - men mere om det senere.

En familiær verdensoversigt
Som Syndicate connaisseur er jeg erklæret skeptiker i forhold til dette nye spin på et af de absolut bedste spil, der nogensinde er lavet, men jeg fik et lille smil på læben, allerede da jeg fik lov til at vælge bane, for verdenskortet ligner sig selv fra det originale Syndicate, hvor verden er delt op i forskellige segmenter, eksempelvis ”Scandinavia” og ”Western Europe” og den atlantiske generator er endda også med (I har ikke hørt det fra mig).
Det fungerer så på den måde, at hvert område repræsenterer en mission, som skal klares, for at det kæmpefirma (et ”Syndicate”, smart ik’?) kan få kontrol over det givne område.

Missionerne er efter sigende inspireret af de originale missioner, men i de tre missioner, jeg prøvede, stødte jeg ikke på nogen missioner, som jeg umiddelbart kunne huske fra Bullfrogs gamle udgave, men jeg er sikker på, at der, hvis man finder det gamle frem, så skal der nok være nogle pendanter.

Robust coop-action
Jeg vil ikke fortælle så meget om den grundlæggende mekanik i spillet, for det er et nogenlunde generisk FPS, og dem har Starbreeze ganske godt styr på at lave, men der, hvor Syndicate er interessant, er i det såkaldte ”Breach gameplay”.

Syndicate foregår løst regnet 50 år ude i fremtiden, og den agent, man styrer, har fået foretaget forskellige ”forbedringer”, blandt andet har han/hun fået indopereret en speciel chip, som gør det muligt at manipulere meget af det elektronik, der er omkring én, eksempelvis de andre agenters chip.
Ud over at kunne deaktivere fjendernes skjold, skubbe dem væk, deaktivere sikkerhedsrobotter og helberede sine medagenter, kan man også bruge ”breach mode” til at se fjender gennem vægge i bedste Batman detective-mode-stil.

Hele det her Breach-gameplay giver en god ny og velfungerende dimension til spillet, især da man selv kan bestemme, hvilken vej man vil udvikle sig, og hvilke breach-evner man vil udvikle og forbedre. Dette giver rig mulighed for at få samlet fire agenter, som komplimenterer hinanden.

Level-up-systemet er også, på sin egen måde, lånt fra det originale Syndicate, for man vælger et eller flere ”research projects” imellem missionerne, og når man så nedlægger fjender og klarer objektiver, får man research points og får på den måde forbedret sine breach-evner.

”Min gøb er større end din gøb”
I missionerne er der selvfølgelig de generiske fjender, men der er også en hel del mini-boss-agtige fjender, som er en del hårdere, har federe våben og giver flere research points at nedlægge.
Når jeg skriver ”mini-boss”, så skal det i øvrigt tages helt bogstaveligt, for de fleste af denne type fjender kræver aktivt samarbejde fra alle fire agenter for at nedlægges, og i min gruppe blev vi alle fire udslettet op til flere gange af minibosserne.

Når man klarer en miniboss, får man i øvrigt også mulighed for at stjæle dennes chip, som giver en ordentlig stak researchpoints, men da den kun kan stjæles af en person, så er der en oplagt mulighed for trashtalk, når man napper den foran næsen på hinanden.

Der er selvfølgelig også regulære bosser, som er regenererende bulletsponges uden lige, og jeg må indrømme, at jeg ikke er til bulletsponge-princippet, hvor noget skal skydes på i en uendelighed, før det dør, men jeg har svært ved at se, hvordan det ellers skulle gøres i et fire-player coop-spil.

Våbnene i spillet er varierede, og ud over det loadout, som man kan ændre på og opgradere på, så kan man også finde en masse forskellige våben i spillet, og jeg synes, at de kom godt rundt i arsenalet fra det gamle spil. Jeg stødte blandt andet på den klassiske minigun, uzi’en, flammekasteren og ikke mindre end tre forskellige shotguns.

Konklusion

Efter at have prøvet noget af det nye Syndicate vil jeg ikke sige, at jeg er blevet omvendt, men jeg har fået en større forståelse for, hvad det egentlig er, Starbreeze vil med dette spil. Det er ikke meningen, at det skal være en arvtager, og det er heller ikke, fordi de forventer, at fans af det gamle spil vil flokkes til denne titel, men det, de har gjort, er, at de har taget et meget specielt univers og lavet deres eget spin på det, og ud fra den forudsætning er det ikke blevet helt dårligt.

Coopdelen er ganske god underholdning, og jeg er sikker på, at man, hvis man er til coop, vil få en masse sjov ud af denne del af spillet.

Grafisk set har jeg ikke rigtig noget at udsætte på spillet. Altså, det var ikke WOW, men det var heller ikke skidt.
Der manglede lidt afveksling i de tre baner, jeg prøvede, for de var alle meget ”grå beton og bygninger”, men efter hvad jeg kunne se, er der mange flere og meget mere varierede baner i den fulde udgave, og det grafiske indtryk, som trækker tung inspiration fra det gamle Syndicate, var i sig selv interessant.

Det bliver spændende at se, hvad de har fundet på til singleplayerkampagnen, for det bliver helt klart den del, som spillet kommer til at stå og falde med, når det udkommer i slutningen af februar.

Anmelder: Henrik Jacobsen
Udvikler: Starbreeze
Ude: 23. februar 2012
Antal spillere: 1 - 4
Coop: Ja, online
Multiplayer: Nej
Genre: FPS

Tagget som: EA, EVENT, Hands-on, Preview, starbreeze, syndicate