Billede til TT Games kom til at afsløre nyt LEGO

TT Games kom til at afsløre nyt LEGO

af Henrik Jacobsen den 5/1 · 2 kommentarer

i PS Vita, PS3, Xbox 360

LEGO Batman er det bedst sælgende af de mangfoldige LEGO spil til dato, så der skal selvfølgelig en to'er til og Batman får, i denne omgang, selskab af en hel del af de andre superhelte fra DC og så har TT Games været lidt for hurtige på aftrækkeren.

Der er langet 11 millioner eksemplarer af LEGO Batman over disken til dato, så det er klart at der kommer en efterfølger, men etteren fik alligevel bevæget sig ret godt rundt omkring i Batman universet, så for at holde spillet nyt og spændende baseres det på en ny serie af LEGO samlesæt ved navn DC Universe Super Heroes, hvor Batman og Robin blandt andre får selskab af heltene Superman, Wonder Woman og Green Lantern.

TT Games har dog været lidt hurtige på aftrækkeren, for LEGO har ikke annonceret DC Universe Super Heroes samlesættene endnu, men nu vi alligevel er i gang kan vi da fortælle at der, til at starte med, udkommer 5 forskellige samlesæt, hvoraf det ene er din helt egen Batcave.

Nåhr ja, det var spillet vi snakkede om... navnet bliver LEGO Batman 2: DC Super Heroes og spillet vil handle om at man, i form af Batman og co., skal redde Gotham City fra superskurkene Lex Luthor og Jokeren og der loves selvfølgelig "klodset" action og humor hele vejen igennem.

LEGO Batman 2: DC Super Heroes udkommer i løbet af sommeren 2012 til sådan cirka alle de forskellige konsoler og håndholdte du kan forestille dig.

{ 2 kommentarer }

1 WhiteWolfDK 5/1 kl. 23:42

Får stress af alle de spil man skal nå at spille igennem :D er lige får man taber pelsen jo og de bliver bare ved med at komme.

Uanset så er det her da klart på listen over spil der skal spilles, når altså lige der er spillet noget Harry Potter.

//WhiteWolf der p.t. forsøger sig med at slå Kejserinden i Warrior Within på Hard

2 Ture 6/1 kl. 15:49

11 mil. :shock:

//TURE der pt tænker over hvordan det at gå på
arbejde kan komme til at hænge sammen med
at spille spil . Og det er på den lede
sværdhedsgrad .

Forrige indlæg:

Næste indlæg: