Billede til Længe ventet Dead Island DLC på vej

Længe ventet Dead Island DLC på vej

af Simon Lauridsen den 14/11

i Nyhed, PS3, Xbox 360

Et tropisk paradis fyldt med zombier, viste sig faktisk at være en rigtig god cocktail. Faktisk så god at spillere verden over har hungret efter endnu mere. Svaret kom ret prompte fra udviklerne, at en DLC var på vej, men siden har den ventede udvidelsespakke mødt den ene udskydelse efter den anden. Nu skulle den så endelig være på vej, og venter faktisk lige rundt om hjørnet.

DLC-pakken, der vil indeholde 4 arenaer for single-player og co-op underholdning, lander nemlig d. 23 november her i Europa, og vil byde på wave-lignende zombie-action, hvor der gælder om at skyde før man tænker.

Blood bath Arena, som pakken hedder, vil også inkludere et nyt leaderboard samt et helt nyt våben, der går under det karismatiske navn, The Brain Wave Bomb - et våben der ved navn lyder altødelæggende, så hvad kan det så ikke præstere i praksis? Som bonus vil dine optjente XP i arenaen også kunne bruges i spillets kampagnedel, så du ikke føler at dine evner til at dræbe zombier bliver brugt forgæves!

Forrige indlæg:

Næste indlæg: