Betatest-PS3: Def Jam: Icon

Hvad sker der hvis man tager en spilserie, fjerner udviklerteamet der trods gode salgstal synes groet fast, og tilfører gutterne bag Fight Night Round 3. Ja altså udover at der stadig er en smule for meget hiphop musik (som jo af naturlige årsager er lidt svær at undgå i en Def Jam-titel), så får man et rimeligt freeeesh syn på hvor dope, man kan være nede, med den brede yoghurt. Eller noget. Der burde måske ha’ stået ”hvad med dig selv?” i den sætning, men nok om klicheerne fra 70’erne, Anders Matthesen mv. Jeg har spillet Def Jam: Icon i den forgangne weekend, og PS3’eren er nærmest gul og blå af tunge rytmer og al den hoppen rundt.

Der er naturligvis lidt forskellige gamemodes i spillet. Throw Down er spillets ”quick play” mode, hvis du lige skal afreagere, og se din yndlingsrapper uddele varme øretæver og samtidig scratche fed musik, i en skøn forening. Det kan gøres i 1- elelr 2 player mode. F.A.C.E. (det står for Feature, Analysis, Catalogue, Entry) er i bund og grund din mulighed for at lave dine egne småkriminelle slagsbrødre. Online er ikke aktiv endnu, så vi ved desværre ikke præcis hvad den indeholder. Det ville være fedt hvis man skal kæmpe om forskellige rappere, og ”satse” forskellige rappere i kampe. Det må vi desværre vente med at få be- eller afkræftet. Practice mode er en skrabet tutorial, hvor de ting man udfører, gengives med tekst på skærmen. Men hoveddelen er Build a Label, og det er lige hvad jeg har gjort henover weekenden.

Hvad var det lige der skete?
Man starter ud med at designe sin egen super wannabe tough-guy der er så cool, at han kan tvære Rico Rico i en limbo anytime! Spillet starter op, og man befinder sig på et diskotek, og der er en idiot der skubber til én. Man vender sig om og siger fjols, 2 sekunder senere skal der naturligvis kæmpes om, hvorvidt den påstand er sand.
Yderligere 2 minutter senere sidder jeg med et sejrssmil, og let forundret over hvad jeg lige har oplevet. En ting er grafikken, noget andet er måden lyssætning, og partikler, animationer mv. bruges på. Men hvad var det lige for et kampsystem, jeg blev kastet ud i? Jeg sidder tilbage, lettere paf - har jeg lige scratchet mig gennem et nummer af Redman? Og ændrede mine kampevner sig, da musikken skiftede undervejs?

  

Hvis man tænker sig om, så er det meget naturligt at begge analogpinde udnyttes optimalt i Def Jam: Icon. Det er noget af det fede som udviklerne fik implementeret i Fight Night Round 3 - styringen. Men at der opstår ideer, såsom at man kan scratche de sange, der spiller som baggrundsmusik og at man kan bruge det som en del af kampsystemet er da genialt tænkt. Undervejs kan man, på en meget interaktiv og hip-hoppende bane, scratche lidt i musikken, og derved udløse nogle vilde ekstra features på banen.

Dj Thomas lammetæver dig med de tungeste beats
Jeg kan give et par eksempler: På natklub-banen udløser lidt scratch, at der kommer en ordentlig bass-boost fra højtalerne i hver ende af banen, der kaster modstanderen 2-3 meter frem, hvis han står for tæt på. Samtidig svinger 2 kvinder sig i deres poledance udover banen, og lader enhver der står for tæt på smage på deres stiletter. På benzintanken starter lidt scratching både gaseksplosioner, flyvende vejdæksler og en heftig og meget aggressiv vaskebørste fra en automatisk bilvask. Sådan kunne jeg blive ved, der er tænkt godt over sammensætningen af banerne, og både fantasien og Def Jam har klart stået i baggrunden og har inspireret en masse. Sagt på en anden måde, så skal man nærmest have øjne i nakken, når der er øretæver i luften i Def Jam: Icon.

Hele kampsystemet kræver en del tid at sætte sig ind i. Når jeg sidder med denne betatest-kode, så er det uden manual, og det har naturligvis kostet lidt ekstra - men det er dog mest grundet i, at jeg elsker at lære spillets finurligheder at kende. Man kan faktisk kæmpe løs fra start af, uden nogle videre forudsætninger for at uddele håndmadder i det daglige. Der er 4 simple angreb, der er placeret på firkant, trekant, cirkel og kryds. Derudover er det en kombination af begge analogpinde, og sidetasterne for resten. Man blokerer ved at holde R2 inde, og samtidig vælge om det er forsvar mod højt, eller lavt angreb. Det er også måde at lave reversals på, og vende et forsvar til et hurtigt angreb.

  

Nemt, og anderledes kampsystem.
Højre analogpind kan bruges til forskellige andre angreb, der er lidt mere omfangsrige. Alt efter hvilken af de mange forskellige kamparter (Ghettostyle, taekwondo mv.), så laver man roundkick, karatechop, clothesline og meget andet. Man kan også gribe fat i modstanderen, og tæve løs på ham, eller kaste ham rundt på banen. Det hele gøres ganske i ”flydende” bevægelser med controlleren. Der er tænkt over det hele, så man sidder og halvt brækker fingrene. Som det er med de fleste fightspil, så tager det tid at mestre. Men det kommer stille og roligt hen af vejen, og spillets indlæringskurve er tilpasset, så man ikke smides ud i heftige kampe før lidt inde i spillet.

Men for nu at vende tilbage til det mange hænger sig i: Grafikken. Udviklerne har altså fundet en lidt unik sammensætning af farver, lys, og grafik. Tilsammen opstår der enten et synsbedrag, eller noget der bare er forbandet godt lavet. Jeg sidder egentlig med en kode, der ikke er færdigudviklet. Eller sagt på en anden måde, der mangler at blive pudset forskellige ting af. Derfor brokker jeg mig heller ikke over de, om end få, steder hvor grafikken "clasher" lidt, og spillet ikke har helt styr på, om der er plads til min arm eller ej. Det sker sjældent, og er som regel sådanne ting vi ser elimineret i de sidste finpudsningsrunder.

Spændende og overraskende next-gen grafik
For det første så er opbygningen af de forskellige rappere, musikere mv. meget lig virkeligheden. Derudover er bevægelserne rimelig ”bløde” og livagtige. Jeg har endnu ikke set Xbox 360-versionen. Men har hørt fra andre, at det også er imponerende. Der er som sagt noget med lyssætning, som er rimelig gennemtænkt. Selve banen, omgivelserne og de ekstra features såsom de bragende højtalere, hopper og danser i baggrunden. På benzintanken hopper tagbelægningen i takt med de tunge toner i musikken. På andre baner slår en helikopter haleroret ned i asfalten, mens bassen matcher bumpene (og jeg kan love for at man ”flyver” når man rammes af et haleror). Det skal ses, det er svært at forklare. Men vi er ude i noget som virkelig ligner imponerende hop fra foregående generation af konsoller. Når man ser figurer, baner, omgivelser og alt det interaktive, så er der en god helhedsoplevelse i Def Jam: Icon.

Spillets opbygning adskiller sig også fra tidligere oplevelser med Def Jam. I Icon, bliver man efter den første slåskamp jeg nævnte tidligere, kaldt hen til en gut på diskoteket. I bedste Def Jam-stil, så har du lige gjort dig bemærket. At uddele håndmadder og tage imod nogle uden at pive, er i Def Jam-terminologi det samme som at du har potentiale til at blive en kick-ass producer. Du bliver udstyret med Ludacris og hans første single, et budget til at bruge på skiven, og så er det ellers i gang. Man skal fordele et budget på hvor mange penge der skal bruges på marketing, airplay, covers, salgsopstillinger. Herefter kan man løbende holde øje med charts, og ens bankbog. Efterhånden som du får slået på tæven, og markedsført dig selv, så bliver du også bedt om at få "signet" nogle flere . Man skal selv vælge hvem, og så skal man liiiige i slåskamp endnu en gang. Ideen virker fint, omend den også er lidt rigelig overfladisk hvis man piller for meget i den.

  

Man modtager en række e-mails mellem hver slåskamp, i disse får man lidt status på hvad der sker, bliver bedt om at signe nogle artister (gøres ved at slås), forhandle kontrakter (gøres ved at slås), sige undskyld til den politimand som Redman jordede (dette gøres.. ved at tæve politimanden igen). Du kan nok se der tegner sig et mønster. Men faktisk er der nogle både sjove og interessante twists i historie og opbygning.

En positiv overraskelse
Umiddelbart betyder det, at man ikke kører så hurtig sur i spillets opbygning eller omfang. Noget jeg ellers personligt gjorde i de tidligere spil. Tilføj dertil en online-mode, som vi endnu ikke har haft mulighed for at afprøve, så ser Def Jam: Icon ud til at blive en super fed oplevelse for fans af serien, og et spændende ”nyt” bekendtskab for os andre. Spillet er blevet udskudt en lille smule, og lander nu i stedet den 29. marts.

Relaterede artikler:

• Def Jam: Icon demo på Marketplace
• Def Jam: Icon Soundtrack afsløret

  

  

• Betatest PS3: Medal of Honor