Battleborn season pass detaljer
Køb 5 betal for 4… agtigt.
Gearbox er på vej med deres MOBA-agtige shooter Battleborn og som ved næsten alle andre AAA-titler laves der selvfølgelig også et season pass.
Battleborn frigives med 25 forskellige figurer, som du kan fornøje dig med og der udgives yderligere 5 figurer, nye baner og “community features” (Ja, vi ved det heller ikke) ganske gratis efter launch.
Ud over alle de gratis ting bliver der også udgivet fem stykker DLC, som hver indeholder en helt ny PvE mission, nogle skins og nogle nye taunts til dine eksisterende figurer.
De individuelle DLC’er vil koste omkring 5o kr. per styk og passet kommer til at koste omkring 200 kr. Vi omregner løst fra en opgivet pris på henholdsvis $5 og $20, og når der først er betalt moms, importafgift, skat, rockerbøder og færgetillæg, så plejer en 1:10 omregning på dollaren ikke at være helt skæv.
Der er også en beta af spillet på vej, men mere om denne, når tiden nærmer sig.