Anmeldelse: Hitman S1E1: Paris

Vi har iklædt os det ikoniske sorte jakkesæt og det røde slips.

Hitman er et af den slags spil, som jeg altid glæder mig voldsomt til, men som sjældent lever op til mine tårnhøje forventninger. Men denne gang har IO i den grad ramt det, jeg har savnet siden Codename 47.

En helt ny forretningsmodel
Før jeg skamløst lovpriser Hitman (og påpeger fejlene i spillet), så er der noget, vi lige skal have afklaret.
Hvis du ikke ved det, så bliver det nye Hitman udgivet lidt lige som en TV-serie. Dette betyder, at du får et afsnit (én bane) hver måned, indtil denne sæson slutter, hvilket den gør efter i alt seks afsnit.

Jeg anmelder i denne omgang udelukkende prologen, der består af to mindre baner, og så den første fulde episode, som finder sted i Paris.

Med hver episode får du en dejlig stor sandkasse-bane og en primær mission, hvor du skal eliminere et eller flere forskellige mål, samt nogle ekstra missioner, hvoraf nogle er tidsbegrænsede og nogle kan spilles, når du lyster.

IO har brugt rigtig meget krudt på at fortælle om ”Elusive Targets”, som er en slags bonusmissioner, som kun er tilgængelige i 48 timer, og hvor du vitterligt kun har ét forsøg. Desværre nåede vi ikke at prøve en af disse missioner, før denne anmeldelse røg i trykken.

Succes er 90% planlægning, 7% udførsel og 3% held
Hvis du tror, at Hitman er et actionspil, så kunne du ikke tage mere fejl, for tempoet i spillet er så ufatteligt langsomt i og med, at man bruger op imod 80-90% af tiden på at gå rundt og planlægge sine mord.
Det lyder måske kedeligt, men for mig har dette været noget af det bedste ved spillet. Jeg har haft det virkelig sjovt med at detaljeplanlægge mine mord og lege med alle de forskellige muligheder, spillet tilbyder mig.

De mord, man skal foretage i Paris, skal ske under et modeshow, og målene er det par, som afholder showet, så det er ingen nem opgave, man kommer på. Særligt ikke da begge mål har nogle særdeles opmærksomme bodyguards med sig hele tiden. Det kan dog lykkedes, og den eneste begrænsning er din fantasi.

Vil du skubbe det ene mål ud fra 2. sal og ned i hovedet på det første mål? No problem, du skal bare have timingen i orden.

Vil du forgifte målene og drukne dem i toilettet? Heller ikke et problem.

Vil du bringe dem i en situation, hvor de er alene, før du gør gerningen? Det gør du bare.

Vil du fare ind med våbnene trukket og pløkke dig gennem hele modeshowet? Øh. Du kan godt, men så er Hitman nok ikke lige spillet for dig.

Der er kort sagt et hav af muligheder, og spillet har indbyggede ”Challenges”, som giver dig gode idéer til, hvordan du gør det på den mest kreative vis, og samtidig lader dig låse op for nye våben, nye steder at starte i spillet og nye kostumer.

Leg i sandkassen
Hitman minder på mange måder om de gode gamle dage i børnehaven, hvor en sandkasse og fantasien gav en næsten uendelig mængde forskellige lege. Hvis du ikke selv er villig til at bruge fantasien og spille den samme sandbox flere gange og afprøve alle de forskellige muligheder, der er, så får du ikke særlig meget gameplay for pengene i Hitman.

Men hvis du tager dig tiden og går rundt og lytter til samtalerne mellem npc’erne og undersøger områderne, så får du en helt fantastisk oplevelse, som sagtens kan spilles igen og igen og igen.

En levende verden
Grafisk er Hitman et flot spil, og man kan ikke lade være med at blive lidt imponeret, når man ser 300 npc’er samlet ét sted.
Det er dog ikke det flotteste, vi har set på PS4, og loadetiderne er temmelig lange, men når først banen er loadet, og missionen er startet, så loader spillet ikke mere.

Musikalsk er spillet komponeret af Niels Bye Nielsen, og han har formået at lave et soundtrack, som dynamisk følger spillet og passer perfekt til det univers, man oplever. Musikken tager aldrig overhånd, men er bare en diskret del af det samlede hele.

Alt i alt er det svært ikke at blive opslugt af det univers, vi præsenteres for i Hitman, og når man bare går rundt og hører npc’er tale sammen, så får man virkelig en fornemmelse af, at dette er et levende univers fyldt med virkelige mennesker.

Konklusion

Hitman er i den grad en tilbagevenden til de ting, som jeg personligt elskede i Codename 47, og som jeg ikke føler, at jeg har oplevet sidenhen, ej heller i Blood Money, som ellers plejer at være en rimelig stor fanfavorit.

Du får ikke et hovedløst actionspil, og du får heller ikke et spil, hvor du ikke skal yde en seriøs indsats for at nyde, men hvis du spiller med på spillets præmisser, får du en helt unik og fantastisk oplevelse.

Under forberedelserne til denne anmeldelse, oplevede jeg på et tidspunkt at blive smidt af serverne og derved være låst ude fra overhovedet at kunne spille spillet. Det var kun en halv times tid, men hvis du er allergisk over for bugs, så kan du med fordel lige vente til de værste børnesygdomme er udryddet, før du tager det sorte jakkesæt og det røde slips på.

Jeg giver Hitman S1E1: Paris et velfortjent 10-tal, og jeg håber virkelig, at IO Interactive kan blive ved med at overraske og forundre.

Levetid: 10/10
Grafik: 9/10
Gameplay: 10/10
Lyd: 10/10
Samlet score: 10/10

Vi glæder os: Over et spil, som godt tør stille krav til spilleren og kan være lige så svært eller nemt, som du selv gør det til.

Vi keder os: Over et mindre nedbrud og over nogle gevaldige loadetider.

Vi kunne godt tænke os: At episode 2 snart udkom.

Anmelder: Henrik Jacobsen
Venligst udlånt af: IO Interactive
Udvikler: IO Interactive
Ude: Nu!
Antal spillere: 1
Coop: Nej
Multiplayer: Nej
Genre: Fri leg i sandkassen. Husk skovlen!