Den lange ventetid er nu endelig ovre, og en ny tilføjelse til det magiske univers ligger og venter på din eventyrlystne sjæl. Et univers der er kendt for at binde magi, smukke orkestrale toner, udfordrende kampe og medrivende historie sammen i en flot symfoni. Rigtig mange ord kan beskrive denne årelange spilserie, der gang på gang er kommet for at fortælle en ny historie, og nu er det altså endelig blevet tid til igen at bladre frem til et nyt kapitel i serien, som altså denne gang viser tallet 13. Vi taler naturligvis om Final Fantasy XIII, som vi har udforsket på PlayStation 3.
Jeg vil næppe tro, at Final Fantasy-serien behøver en længere introduktion, for den strækker sig så langt tilbage, at den umuligt kan have gået den spilinteresserede spillers næse forbi. Det er da også i princippet lige meget, om du kender til serien, for hvert nyt spil (på nær FFX-2) har fortalt en ny historie og taget nye skridt i retning mod en anderledes spiloplevelse. Hovedfokus har dog altid ligget på at fortælle en underholdende historie, hvilket også skinner tydeligt igennem i FFXIII.
Krystaller, mystiske kræfter og autoritære militærenheder
Man skal dog forsøge at holde tungen lige i munden og bevare tålmodigheden, for selvom der bliver slynget rigtig mange fremmedord ud i luften i starten af spillet, vil man langsomt begynde at få sig en forståelse af, hvad historien i Final Fantasy XIII egentlig drejer sig om. Du introduceres for en række personer til at starte med, hvor 5 personer står ud som selve omdrejningspunktet for historien. Du møder den tidligere sergeant for ”the Guardian Corpse” Lightning, som er en standhaftig ung kvinde med et tilsyneladende hårdt ydre, Snow, der er leder af en modstandsgruppe, NORA, og samtidig kæmper for at få sin fremtidige hustru befriet fra sit krystalliserede fængsel, Hope, der er en ung knægt med en rygsøjle, der trænger til at blive strammet op, Vanille, der er en frisk ung pige med mod på livet og Sazh, der er luftskibspilot med en chocobo i afrohåret.
En spøjs sammensætning, der nok ikke umiddelbart ville kunne finde sammen uden påvirkning fra tilfældighedernes spil. De bliver nemlig kastet sammen pga. et angreb fra Pulse, hvor Lightning og Snow begge er ude for at redde søsteren/Snows forlovede. Dette bliver et vendepunkt i de førnævnte personers liv, for de kommer i kontakt med noget, der gør det umuligt for dem at vende tilbage. Så selvom historien nok kan lyde lidt forvirrende, er den faktisk utrolig spændende og med den sublime fortolkning af historien, bidraget med forklarende flashbacks, opretholdes spændingen og den konstante higen efter mere.
Man skal kravle før man kan gå
Med det sagt, skal du dog kæmpe lidt, før guleroden er tydelig foran næsen på dig. Final Fantasy XIII starter nemlig meget langsomt op, og sender dig i princippet først ned på knæ, så du kan lære at begå dig i kravlegården, inden du rigtig slippes løs. Det kan være for både godt og ondt, men det hælder primært mod det gode i mine øjne, da det samler de lidt nyere spillere op og giver dem en chance for at lære hele gameplayet i spillet. De mere erfarne spillere vil dog nok finde denne opstartsfase en anelse kedelig og triviel, men har man mod på at give det er par timer, så bliver man belønnet for sin tålmodighed.
For Final Fantasy XIII har rigtig meget nyt at byde på i forhold til seriens andre spil, og er blevet lidt en blanding af det gameplay, man bl.a. kender fra FFX og FFXII. Der er altså kommet en del mere tempo over kampene, hvilket jeg synes klæder serien og gør kampene mere dynamiske. Alt bliver derfor gjort på tid, og det kræves derfor også til tider, at man er hurtig på aftrækkeren for at afværge et eventuelt ”Game Over”.
Hvilken rolle spiller du på banen?
Som spiller styrer du kun én person, og så alligevel ikke. For i princippet er det dig, der står for at uddele opgaver, idet du under hele kampen kan skifte din egen og dine kompagnoners rolle på slagmarken. Du kan f.eks. finde det nyttigt at skifte en persons rolle til medic, hvis du er nede i lav energi og har brug for fornyede kræfter for at sikre sejren. Man stilles derfor hele tiden overfor nogle taktiske valg, hvor det gælder om at tænke hurtigt for at undgå den visse død.
For dør den person, du styrer, så ryger hele holdet med dig ned. Derfor kan man igen understrege hvorfor, Square Enix har valgt at give dig tutorials helt hen til 7-8 timer henne i spillet. For det kræver, at du tager dig tid til at lære spillets finesser og sætter dig ind i, hvordan du bedst får lagt din forhindring ned. For udover at kæmpe for at holde dig i live, kæmper du også for at få en høj rang efter kampen, som i sidste ende vil give dig belønninger. Det gælder altså om at nedkæmpe din fjende hurtigst, hvilket gøres ved at sammenkæde angreb, der kan sætte din fjende i ”trigger-mode”, hvilket kan gøre alt fra 300 % til 1000 % ekstra skade i forhold til dine almindelige slag. De taktiske elementer i spillet spiller nemlig en stor rolle, og man skal derfor hele tiden have fokus på sine egne mænd, men også på den modstander, man forsøger at nedlægge.
Opgrader dine mænd og dit udstyr
Dine kampe belønner dig bl.a. med erfaringspoint, som kan omsættes til vitale ting som mere energi, større styrke, nye angreb osv. Til dette formål har de skabt Crystarium, som minder en smule om Sphere-grid fra FFX, men som i stedet er opdelt i roller. Det betyder, at du unlocker egenskaber til den bestemte rolle, imens energi, magi og styrke styrker den valgte character som helhed. Man stiger derfor i graderne indenfor den valgte rolle, og bliver derfor også stillet overfor det valg, at du må vælge hvilken rolle, der passer til hvem.
Foruden det, har du også mulighed for at opgradere dine våben, som gøres ved at bruge belønninger fra dine mange kampe. Disse kan styrke dine våben i svær grad og give de ekstra kræfter, du måske lige ledte efter inden en boss-kamp. Så for de af jer, der har været lidt bange for, om FFXIII var blevet rendyrket action, så er overvægten af spillet altså stadig fokuseret på RPG-elementer, hvilket nu engang bedst passer til spilserien.
Spillet binder sig op af historien
Hvad der dog er lidt uvant i forhold til serien, er den måde som FFXIII er blevet bundet meget tæt op af historien på. For i en stor del af tiden er spillet bygget lineært op, hvilket sandsynligvis er gjort for at holde fokus på historien. Dette har altså betydet, at du ikke har den frihed, som serien ellers er så kendt for. Dette er blevet mødt af en del kritik, men har egentlig for mig bare gjort historien mere klar, hvor jeg i de andre spil til tider har mistet tråden.
Man savner da måske nok den følelse af at frit kunne bevæge sig rundt i en stor sandkasse, men ikke desto mindre så får du mulighed for det, når du kommer langt nok hen i spillet. For efter godt 30 timer, åbner spillet for alvor op, og du kan nu frit befærde dig rundt, hvad enten det er på chocobo-ryg eller med alternative køretøjer. Og du har stadig rigeligt at se til, for Final Fantasy XIII er enormt stort og kan nemt give dig 60 timers gameplay, hvis du er rigtig fanget af spillet, som jeg var.
Et grafisk overflødighedshorn
En gang imellem skal man dog også huske at stoppe op og nyde den overvældende grafik, som pryder spillets grafiske overflade. Alt fra de krystalliserede have, til de futuristiske bygninger og overvældende naturomgivelser står knivskarpt og billedskønt på skærmen, og hver eneste pixel i din fladskærm lyser af lutter velvære. Hele herligheden kører flot i 720p, og de computergenerede mellemsekvenser, der kører i 1080p, vil kaste dig bagud i sædet af ren fryd og få virkeligheden til at se rigtig kedelig ud ved siden af.
For hvis der er noget, Square Enix har styr på, så er det det visuelle indtryk og ligeså gælder underlægningsmusikken til deres spil. Leona Lewis har bl.a. lagt stemme til nogle sange, der er at finde i spillet, og man føler, at musikken er blevet lidt mere poppet i forhold til den orkestrale musik, som man måske ellers ser vant til. Det gør dog ikke noget, da det er en fin afdæmpet underlægningsmusik, der passer godt til de omgivelser, du befærder dig i, og den orkestrale musik får da også stadig lov til at strømme ud af højtalerne i ny og næ i en fin og afslappende klang.
Den endelige dom
Final Fantasy XIII er på rigtig mange måder en fantastisk oplevelse, der for alvor viser, hvordan en historie skal fortælles, og hvordan et spil skal opleves. Final Fantasy er som at spille en film, men hvor spilelementerne er så gode, at alle kan være med. Man kan nok godt tale om, at spillet er lidt for langsomt om at komme i gang, og at det på visse punkter er for nemt at bruge den auto-knap, som Square Enix har valgt at implementere, men det forhindrer stadig ikke spillet i at være en dynamisk herlighed, hvor taktik og hurtighed stadig er altafgørende for succes. Du får stadig magi, du får Eidolons, du får opgraderingsmuligheder og du får en sublim historie, så hvis du stadig har et hjerte, der banker for Final Fantasy, eller bare gerne vil se hvad Final Fantasy XIII egentlig er for en størrelse, så kan jeg kun anbefale jer at nuppe et eksemplar med hjem, når det lander på hylderne d. 9 marts!
Levetid: 9/10
Grafik: 10/10
Gameplay: 9/10
Lyd: 9/10
Samlet score: 9/10
Vi kan især lide: Historien og personernes meget forskellige personligheder, den overdådige grafiske overflade, den fantastiske atmosfære og måden hvorpå de har bibeholdt RPG-stilen i spillet.
Vi keder os: Lidt over den lidt langsommelige start, og at spillet til tider er for nemt.
Vi kunne godt tænke os: At have set en online-komponent i spillet, hvor man eksempelvis kunne bytte sine våben eller en anden form for interaktion med onlineverdenen.
Anmelder: Simon Lauridsen
Venligst udlånt af: Square Enix
Udvikler: Square Enix
Spec. Features: 720p
Ude: 9. marts
Antal Spillere: 1 spiller
Genre: RPG
Relaterede indlæg:
{ 9 kommentarer }
YES! Jeg var virkelig nervøs for at FFXIII skulle skuffe, men jeg tog heldigvis fejl
OFF-Topic: Har i set den nye reklame for BF:BC2? Playstadium anmeldelsen blev nævnt som den eneste
glæder mig til tirsdag
har læst fem anmeldelser af spillet på nettet nu, og det er en blandet omgang
har gennemført alle FF spil - og har på fornemmelsen næste uge bliver en god spil uge
god anmeldelse. det er købt på releasedag og har taget fri den 10.
Det er tydeligt at Final Fantasy XIII deler anmelder-korpset. Jeg selv ligger nok overall med en karakter på 8/10, og grafik samt lyd på 9.
Et af kritikpunkterne som spillet har været ude for er, den manglende variation. Nu er det måske bare mig, og med fare for at blive lynchet, så har RPG, basalt set tit få variationer, hvis man ser i det helt store helikopter-billede (det her er altså min egen mening!). Der er uanede mængder af kampe mod fjender der i starten er spændende, men som man til sidst har mødt lidt for mange gange, der er en trang/nødvendighed til at tage disse kampe, for at stå bedst muligt senere henne i spillet mod større bosser og fjender... der er en historie der som næsten altid er den vanlig Good vs. Evil (for nu at blande lidt Sidney Lee-sprog ind i det hele) - og så er der mulighed for at opgradere våben, købe specielt armor, kombinere disse og magi på kryds og tværs.
For mig at se har FF-serien altid været lineært - men nr. 13 i serien er bare lang tid om at komme derhen, hvor det bliver lidt mere "frit lineært" som vi måske kender det i mange andre spil i genren. Historien er hvad man kan forvente, med puttetnuttet karakterer, overanimeret godhed osv. osv.
Men jeg forstår bare ikke helt hvad problemet er - for hvem havde regnet med at Square Enix eksempelvis havde kigget på Borderlands og Mass Effect (begge to suveræne spil der i høj grad inddrager mange RPG-elementer på forskellige niveauer) - Er det så skuffende at vi får hvad vi kan forvente.
kort sagt - ja der er mange timer i FFXIII - ja der vil nok være en stor grad af gentagende gameplay - ja det er sgu lidt for japansk, sødmefuldt til tider, og lidt for politisk korrekt, og Vanile har klart en alt for skinger stemme, uanset hvilket sprog du sætter spillet på.
Men det fænger stadig, det er stadig svært at slippe - og hvis man er dreven RPG-spiller, så drop alt med auto-platy i kampene, og brug tiden på at dykke lidt mere i dybden med kombinationer, taktik osv - og ... hav tålmodighed.
Det er blot mine betragtninger i en 2nd. oppinion.
Overall: 8/10
god anmeldelse. lyder da ikke til at det er så skidt som andre siger.
har ikke været i tvivl. men godt at høre at spillet er værd at bruge masser af timer på
@Vi keder os: Lidt over den lidt langsommelige start, og at spillet til tider er for nemt.
Square enix ville have at nye FF spillere også skulle have en chance for at følge med, så derfor er torturialen lang, sådan har de andre spil også været.
Ja story-line er "nem", men så er der bare lige 800 timers ekstra spiltid, Hvor du skal skaffe alle ultimate equips, klare sidequests, og banke bosser, som nok skal give dig kamp til stregen.
xD
Klasse spil. Intet mindre. Der er mange timer forude!
@ Nick - hvis du læste anmeldelsen, ville du også have set, at jeg netop har skrevet, at Square nok har valgt at lave en langsom opstart, for at få de nye spillere med:
quote review: Final Fantasy XIII starter nemlig meget langsomt op, og sender dig i princippet først ned på knæ, så du kan lære at begå dig i kravlegården, inden du rigtig slippes løs. Det kan være for både godt og ondt, men det hælder primært mod det gode i mine øjne, da det samler de lidt nyere spillere op og giver dem en chance for at lære hele gameplayet i spillet.
Ikke desto mindre, synes jeg personligt, at det er en lidt for langsom opstart, og den kedede mig, som garvet RPG-spiller.
Comments on this entry are closed.