Navnet er Rico – Rico Rodriguez. Jeg er, hvad der blandt fagfolk kaldes en ”Spook”. En agent fra The Agency, som man til enhver tid vil fraskrive sig ansvaret for, hvis mine handlinger bliver en anelse for offentlige. Jeg er sendt af sted til Panau på en mission, der vil granske min moral og loyalitet. Her er lidt fra mine første par dage.
Hvem skal man så tro i sidste ende?...
The Agency havde fået fat i en lidt aldrende kamphelikopter. Mens jeg fik min briefing, gik det langsomt op for mig, at min mentor, The Agencys nu tidligere chef, ikke bare var gået undercover, men direkte var gået over til fjenden. Det var i hvert fald, hvad den foreløbige rapport fastslog, samtidig var ordren klar, måske endda lidt for klar og entydig. Tom Sheldon skulle elimineres, hvis beviserne pegede i retningen af, at han var gået over til fjenden.
Samtidig har Panau tydeligvis interne…- skal vi bare sige problemer, med det lokale styre. Efter at Baby Panay havde dræbt sin far og overtaget styret, så var der vist blevet indført en noget lavere tolerance-tærskel for offentlige ytringer og ja alt, som ikke stod mål med Panays livsstil og mening. Det lyder ikke meget anderledes end, hvad jeg oplevede i San Esperito med diktatoren Salvador Mendoza – men diktatorer har det nu også med at have en rimelig ensidig tankegang.
Tilbage til fokus. Jeg tror ikke, at Baby Panay ligefrem jubler over vores tilstedeværelse, sådan tolker jeg i hvert fald militærets flak-beskydning. Typisk, vi sælger våben og tilbyder militære efterretninger til det tidligere styre, og det ender med at blive brugt mod os selv. En enkelt eksplosion rammer faretruende tæt på rotorbladene, og helikopteren slår et stort svaj i luften, og ud ryger mine 3 kasser med våben og ammunition. Fedt, hvorfor er det lige altid at mine missioner skal starter ud med, at jeg skal lede efter kasser og ”lære” alt fra bunden af? Det er som om, "spilguden" spiller mig et puds i hver ny titel, jeg involveres i. Men hvad… det betaler regningerne og giver mig råd til lækre gadgets.
Man kan vel altid "låne"
Et frit fald senere, og jeg er landet ved en af fjendens større militære områder. Det hjalp med en faldskærm de sidste par hundrede meter og et par flyveture via min grappling-hook, og jeg er ved indgangen. Indenfor skal jeg have fundet 4 memorykort med informationer, der er livsvigtige for min videre færd på missionen for at finde Tom Sheldon. Jeg er så også landet uden våben, så noget siger mig, jeg bliver nødt til at trække på ”de lokale”, hvis det her skal gå godt.
Forsøget på at snige mig ind, står desværre ikke mål med min lyst til at eksperimentere. Det er svært at modstå at sende grappling-hook imod en fjende, tage fat i vedkommende, trække hen imod mig, hvorefter 4 projektiler fra min mini-uzi slutter livet for den forsvarsløse, ukendte vagt. Rivende underholdende, men ikke just den mest subtile tilgang til infiltration af fjenden.
Min første opgave går således ud på at nedkæmpe fjenden på god gammeldags manér. Jeg samler førnævnte vagts AK-47 op og er nu noget bedre beredt end de bare næver. Jeg kan til nød godt tæve en modstander til døde med grappling-hook, men det føles primitivt og sløver mine evner i alsidig våbenbrug. Mit helbred sætter derfor også pris på den sniper-riffel, som jeg får vredet ud af hænderne på endnu en navnløs fjendtlig vagt. Resten af elimineringen foregår på god afstand, og det er ingen sag at få fingrene i de første 3 memorykort.
Grappling-hook gør enhver til Spiderman
Naturligvis stikker en officer af med det sidste, og lige som jeg tror, jeg har fat i både ham og memorykortet, så viser det sig, at fjolset har tabt det, naturligvis behændigt lige foran to armerede maskingevær-reder. Grappling-hook er altid god for en direkte tilgang til et bagholdsangreb. Et sigte på væggen bag fjendens installationer, og jeg ”flyver” gennem kugleregnen, falder ned bag ved fjenden, og kan slutte deres modstand med et par omgange varmt bly. Fire pakker C4-plastisk sprængstof senere, og helikopteren kan ses i horisonten. Jeg smider grappling-hook af sted mod undersiden og ”nyder” flyveturen væk, mens eksplosionerne trykker trommehinderne og efterlader den karakteristiske smag og dunst af krudtslam, sod og brændstof i næsebor og hals.
Næste mission byder på en klatretur opad mondæne kasino-bygninger. De rager nogle hundrede meter op i luften, og oppe i toppen venter en fordrukken kasino-ejer, som burde kunne hjælpe med at finde Tom Sheldon. Eller som minimum pege mig i retningen af, hvem jeg bør opsøge. Grappling-hook er min personlige Spiderman-evne, og jeg forstår godt de der superhelte, og deres trang til at udnytte pludseligt opståede evner. I sving mellem bygninger, som ville få Indiana Jones’ piskekunst til at ligne leg med en slatten, ledløs regnorm, svinger jeg mig vej op til toppen, hvor Baby Panay allerede har sendt militæret til, for at komme mig i forkøbet. Noget tyder på, at den fordrukne svensker, der hiver penge hjem fra kasinoet er af interesse for andre end mig selv. Der er i hvert fald en mindre helikopter monteret med to gatling-guns, der prøver at overbevise mig om, at det ikke er meningen, at jeg er, hvor jeg nu er.
All in a days work
Grappling-hook bliver igen mit primære arbejds-værktøj, og 5 sekunder senere hænger jeg udvendigt på helikopteren, løsner 3 skud i brystet på co-piloten, og svinger mig ind, og ved behændige knaptryk, overtager styringen af helikopteren. Herefter er det blot at bruge fjendens våben mod dem selv, foretage et stunthop ud af helikopteren og ned på gangbroen mellem de to bygninger, flå fat i den fordrukne svensker og lave et frit fald ud af vinduet og udløse faldskærmen. All in a days work.
Panau har budt mig velkommen med manér. Det er måske ikke lige måden, jeg havde ønsket at indtage dette paradis af sandstrande, palmer, bjergrige regioner og mudrede offroad-veje. Omvendt så var jeg nok blevet skuffet og fået et underskud af adrenalin, hvis Baby Panai og resten af Panaus underverden ikke var ”kigget forbi” og budt mig velkommen.
Der kommer mere nyt fra flere missioner i næste uge.
Relaterede indlæg:






{ 18 kommentarer }
håber på en god historie og action med 120 km/t hele vejen. de spil er der faktisk for få af.
lyder stadig for godt. god fortælling og måde at gøre det på. anderledes som altid kan man forvente lidt nyt fra jer
som sagt før jeg skal have fat i spec. edit. med ekstra vååben og køretøjer!!!!!!!!!!!
mere fortæl noget mere og giv mig mere video og en demo for hulen da osse
haha god humor og tosset skrevet.
burde være et ps3 eksklusivt spil. den sløve xbox 360 fortjener sgu ikke fede spil.
Arrrg.. Hvorfor skal du lige komme med den kommentar? Jeg kan da slet ikke se, hvorfor de ikke skal have chancen for at spille det? Og at spillet bliver udgivet til "den sløve xbox 360" viser da bare at den ikke er så sløv, som en fanboy som dig mener.
Giver Niko P ret med det med kommentaren. På den anden side har KELGODAN ret i at det burde være PS3 ekslusivt (ligesom så mange andre), da det sikkert var blevet meget bedre og flottere.
mener bare at eksklusive spil altid bliver bedst på den valgte platform. jeg har haft xbox 360 og mener efter 3 år at antallet af top top titler udover halo og gears of war var meget begrænset. så købte jeg en ps3 og fik en del mere unikke spil.
men vigtigst er at eksklusive spil 9 ud af 10 gange bliver bedst. hader man skal lave det bedste af 2 verdner og ender med et halvt spil på hver platform.
der er da mange multiplatform spil som er blevet rigtig gode? just cause ser da ud til at blive en af dem og hvorfor skulle xbox 360 ikke have spillet det første spil kom kun til xbox.
god artikel forresten playstadium og anderledes
hahaha spilguden good one
bare fedt at komme hjem efter 2 julefrokoster og tømmermænds læse løs af nyheder og mere om just cause. hvornår komemr der mere eller vil i svare på spørgsmålet om hvordan det grafisk ser ud hvis man sammenligner med mw2 og uncharted og assasins creed?
vil nu stadigvæk lige prøve en demo inden jeg vælger om det skal købes. der kommer som sagt mange spil i januar-marts
det kunne da tyde på at blive en god omgang action?
skal helt klart haves til samlingen!!
@ Billy
Ikke korrekt, Just Cause blev både udgivet så vidt jeg ved, til xbox, xbox360, PS2 og PC. (;
Men jeg glæder mig sindssygt meget til det kommer! Det er mit musthave! ='D
Jan - MAG
Feb - Heavy Rain
Marts - Just Cause 2
April - Red Dead Redemption.
Det bliver fedt, lige undtagen alle mine eksamener på det tidspunkt :/
Er der en der kan sige mig hvad der er bedst: Just Cause til PS3 eller til PC?
68 dage kan ikke vente
så vidt jeg hved bliver den også udgivet på PS3...
Comments on this entry are closed.