Review-PS3: Ratchet & Clank: A Crack in Time

Ratchet og Clank sluttede seneste eventyr af med lidt af et hængeparti. Zonierne smuttede af sted med Clank, og Ratchet var nu endnu mere ensom som den (umiddelbare) eneste Lombax i det univers, som Insomniac har bygget op omkring de to karakterer. Nu er det slut med sørøversjov på PSN – og tid til et spil i fuld længde med onde ”væsener”, rumkampe, platform-udfordringer og masser af underholdning og eventyr.

Et vildt eventyr siden PlayStation 2
Insomniac har virkelig knoklet med serien siden det første udkom på PS2. Ratchet & Clank er blevet utrolig kendte hos både helt unge gamere, og de mere, skal vi bare sige, hærdede af slagsen. Denne gang kopieres meget af grundkonceptet fra Tools of Destruction, men inden vi kaster os over det og brokker os over, at vi ”bare får mere af det gamle”, så ville det være lidt underligt at lave for store sceneskift i en fortsættelse af 2 år gammelt spil.

Ratchet er altså uden sin ellers altid nærværende belastende kommenterende makker Clank. Og vi kommer på endnu flere eventyr med hver af de to hovedpersoner, end vi tidligere har været ude for. Qwark indtager en flot hovedrolleplads i starten af spillet, men hans to hjerneceller kommer vist op og slås, og det ender med en forholdsvis kort oplevelse af den vanlige, ubrugelige ”superhelt” med ego større end alt andet i verden.

En gennemført historie om alt fra R&C-universet
Langsomt formår Insomniac at binde to-tre enkelte historier sammen til en samlet større oplevelse, med alt fra et kig på Lombax-racen, mere info om Zonierne, meget mere om Clank, lidt underlige kommentarer fra Qwark, og de vanlige fjendebilleder såsom Lord Vorselon og Dr. Nefarious. Det hele holdes sammen af de skæve og skøre kommentarer, animationer, flotte og meget farverige levels, masser af kampe med underlige våben – og den der ubestemmelige følelse af Ratchet & Clank, som man får efter et par timer.

Vi havde i vores preview egentlig en lidt tilbageholdende glæde over dette nye kapitel i franchisen. Men efter yderligere et par kapitler i spillet, har man svært ved ikke at blive hooked. A Crack in Time er absolut mere fra den skuffe, vi åbnede for et par år siden. Men samtidig har opdelingen af Ratchet & Clank bidraget til, at udviklerne har leget lidt mere med de forskellige platform-udfordringer, der kan hives ud af spillet.

Hvordan forklarer man time-recording?
Et af disse er ”time recording”, hvor Clank er i hovedrollen og skal løse en række puzzles. Der er en række knapper, der skal aktiveres, eller som aktiverer andre handlinger på banen. Herefter skal man først ”optage” hans bevægelser hen mod første kontakt og få en platform til at sænke sig, så skal man slutte optagelsen. Så er første del klaret. Så stiller man Clank ved den næste kontakt, og så skal der ”optages” igen, hvor en silhuet af den første optagelse kører, og man så selv skal styre den ”rigtige” Clank hen til den platform, som silhuetten fra første optagelse har sænket – og puzzlen er gennemført.

Det er en meget kort, forenklet udgave af de puzzles, som Insomniac udnytter systemet til, og det breder sig ud i, at man skal lave 4-6 optagelser af Clank, der gør forskellige ting for at hjælpe… sig selv videre på banen. Der er dog også en mulighed for at ”hoppe over” udfordringen, men man mister så bonusting mv. Men det er godt og publikumsvenligt, at man har muligheden for de yngre spillere.

Ud og se med Ratchet og Clank
Af andre tilføjelser kan nævnes, at Ratchet får et par Hoover-boots, der giver nye muligheder for ekstraordinære udfordringer på banerne, og giver en god afveksling i muligheder og kræver nogle gange, at man lige skal huske, at støvlerne altid kan aktiveres med et hurtigt tryk – de fjerner også den ”langsommelige” transportperiode rundt på baner, når man søger efter skatte, eller bare skal fra A til B – hvis du kan styre dem altså.

En anden tilføjelse er, at man ikke længere ”bare” flyver mellem planeter. Insomniac har tilføjet en 3D-oplevelse af de forskellige galakser, som Ratchet bevæger sig mellem. Og man skal selv flyve rundt i en meget arkade-agtig spiloplevelse. Styringen er gjort nem at håndtere ved, at man kun kan styre på 2 akser, og så klarer spillet automatisk dybdestyring på skærmen. Det betyder også, at udviklerne har haft mulighed for at putte flere små sidemissioner ind mellem rejserne mellem planeterne og hældt en masse mindre måner ind i galakserne, som man kan besøge og indsamle Zonier, våben, opgraderinger til våben mv.

Grafisk så skal du altså ikke regne med helt den samme farve-eksplosions-overraskelse, som vi fik i Tools of Destruction. Jeg kan stadig huske mine tanker om; ”det her er, hvorfor jeg også har købt en PS3”, da jeg spillede de første 10-20 minutter af Tools of Destruction. Med A Crack in Time er vi ”tilbage” til det, vi så dengang, og så er det blevet finpudset lidt mere. Lyseffekterne er stadig gode, flotte eksplosioner, en bred og ”varm” farvepalet gør det behageligt og tegnefilms-agtigt at gennemspille. Det ser stadig rigtig flot ud, men det når altså ikke samme WOW-oplevelse som dengang.

Masser af forskellig underholdning
Insomniac har som sagt formået at putte masser af mindre sidemissioner, gladiator-kampe og turneringer ind i spillet sammen med diverse bonus-ting, der kan holde dig i den retning, som hele spillet kan byde på, og ikke kun selektivt kører gennem spillet via de historie-drevne missioner. Der gemmer sig bl.a. en række planeter, hvor der skal kæmpes om Zonier, som kan bruges til opgradere rumskibet, og som i sidste ende åbner op for en ekstra afsluttende boss efter spillet er gennemført.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har lidt oplevelsen af, at A Crack in Time ikke gør så meget væsen af sig i dagligdagen. Derfor kunne det også frygtes, at spillet ikke opnår den succes, som det faktisk fortjener. For selvom Ratchet og Clank er på nye eventyr i vante omgivelser, så er der skudt innovation ind i spillet på både våbensiden, hvor man nu kan tilpasse sine våben mere, i mere varierende platform-elementer og med en historie, som vi faktisk har sukket lidt efter at få rundet af. Spørgsmålet er så, hvad historien byder på - er vi ved at nå enden på Ratchet & Clank efter det 7. spil i serien?

Vi anbefaler nye eventyr med Lombax og robot
Ratchet & Clank: A Crack in Time bør være et spil, du hiver hjem på konsollen - det er et spil for børn i alle aldre, for det er meget let at gå til for enhver. Du kan sagtens som storebror, forælder, onkel, tante eller hvad ved jeg overveje at kaste dig ud i det nye eventyr. Det efterlader dig med en positiv spiloplevelse, og en smil på læben over det, der siges, det du oplever, og måden det hele udføres på.
 

Levetid: 9/10
Grafik: 8/10
Gameplay: 9/10
Lyd: 9/10
Samlet score: 9/10

Vi glæder os: At Insomiac stadig kan komme med nye tilføjelser til et i forvejen bundsolidt sameplay. Vi morer os over radiostationerne, når man flyver rundt mellem planeterne. Samt at Insomniac igen i år har et spil i høj klasse klar til gamerne verden over.
 

Vi keder os: En gang imellem når man kæmper for lige at få en Zoni mere på et besøg på en planet, hvor historie-delen er udført. Men hvad gør man ikke for den endelig kamp mod Lord Vorselon.

Vi kunne godt tænke os: At Insomniac holder fast i konceptet (hvis der kommer flere R&C-spil - med den historie kunne man ... tvivle?). Hvis ikke, at de så laver et nyt eventyr i platform-genren.
 

Anmelder: Thomas Frederiksen
Venligst udlånt af: Nordisk Film Interactive
Udvikler: Insomniac
Ude: 4. november
Antal spillere: 1
Genre: Action Adventure

Tagget som: insomniac, nfi, playstation 3, Ratchet and Clank: A Crack in Time