Batman står ikke tilbage for en bette bog fyldt med verdensrekorder. Derfor har han (eller nok snarer Rocksteady) sørget for at lande i Guinness Book of World Records som "Most Critically Acclaimed Superhero Game Ever".
Der er så sandelig sket meget siden jeg bladrede gennem en "verdensrekord-bog" tilbage i folkeskolen, og læste om manden der bl.a. havde spist et mindre Cesna-fly, at Thriller var den længste musikvideo og om hvem der hurtigst kunne spise 3 kilo spaghetti.
Nu sidder Rocksteady og Batman: Arkham Asylum altså med rekorden for at være det bedst scorende spil med en superhelt i - nemlig 91,67 i gennemsnit verden over.
Eidos har desværre sørget for en meget sen aflevering af spillet, så du kan ikke læse en anmeldelse af spillet hos os endnu. Men du kan dog læse en stor hands-on artikel, som vi var blandt de allerførste i Norden til at have klar. Indtrykkene derfra lever fuldt op til det endelige spil, som vi - inden anmeldelsen - sagtens vil give vores anbefalings-stempel.
Men tillykke til rekordholderen Bruce Wayne A.K.A. Batman.
P.S.: Vinderen af Batman Konkurrencen offentliggøres i aften!

{ 2 kommentarer }
en rekord som er fuldt fortjent
håber jeg vinder det
men elllers køber jeg det nok,
det er helt okay med jeres anmeldese af spillet, vi kan godt vente
vi spiller bare imens