Billede til Dansk Guitar-Hero band varmer op for Metallica

Dansk Guitar-Hero band varmer op for Metallica

af Thomas Sørensen den 15/7 · 7 kommentarer

i Konsol, Nyhed, PS3, Xbox 360

Imens mange går rundt og godt selv ved, hvor fantastiske de er til at spille luftguitar, er sagen en hel anden når det kommer til den digitale musikscene. Guitar-Hero kan både ødelægge og realisere rock-drømmene, spørg selv "The Cannibals", der har fået en drøm til at gå i opfyldelse vha. det populære spil.

Du husker måske vi for noget tid siden, annoncerede en større nordisk konkurrence, hvori vinderen ville få æren af at varme op for Metallica, ved en af deres koncerter i Sverige? Nu er der nyt i sagen, for vinderne er fundet og de er alle danskere.

Det hele startede med at flere hundrede håbefulde Guitar-Hero bands, rundt omkring norden, gav den "max spade" til den klassiske Metallica sang "Enter Sandman". De mange konkurrencer blev afholdt, ved en række forskellige spil-forretninger i Norden, deriblandt Fona på Strøget i København. Men de 4 vindere (der desuden alle er drenge) deltog ikke i samme band til at starte med. Jurymedlem Joakim Wessel udtaler:

”De to første fyre var fantastiske rent teknisk på guitar og trommer, men manglede måske et naturtalent på vokal. Så dukkede to andre drenge op, en sej bassist og en sanger i verdensklasse. Under præmieuddelingen spillede de et ekstranummer sammen, magien opstod og i juyen var vi ikke i tvivl om, at en supergruppe var dannet"

    Det endelige band består af:

  • *Jean Pierre Hinninger på guitar
  • *Alexander Beck Sørensen på trommer
  • *Marco Ecks som forsanger
  • *Anders Bremerskov på bas

Når man går hen og vinder sådan en konkurrence, bliver man vel også lidt begejstret. Jean Pierre Hinninger lød i hvertfald glad, efter den hårde konkurrence:

”Jeg troede, det var løgn, da vi fik at vide, at vi har vundet, men nu er jeg for alvor ved at få kriller i maven. Vi glæder os sindssygt til at komme op og trykke den af på scenen, og vi glæder os til at se Metallica bagefter"

Koncerten bliver afholdt, som opvarmning til den annoncerede Metallica-koncert, som de fleste nok har købt billetterne for. Desværre bliver koncerten afholdt i Sverige på Sonisphere-festivalen nu på lørdag, så selvom der er dansk islæt i både opvarmnings- og hovedbandet, er det forbeholdt den anden side af sundet. Men mit bud er at man som forsanger for opvarmningsbandet, ikke er ked af det, efter man helt uplanlagt deltager i en konkurrence og vinder:

”Det er helt vildt! Min ven Anders og jeg var sådan set bare i Fona for at købe en film, men vi besluttede at stille op i konkurrencen og nu skal vi spille foran tusinder af Metallica-fans i Sverige”

Sagde den jublende forsanger Marco Ecks, der dog tilføjer at de lige skal øve lidt, inden turen går mod det blå/gule.

Tillykke til "The Cannibals".

{ 7 kommentarer }

1 thomas egebæk 15/7 kl. 22:25

haha! det ER jo fuldstændigt ligesom South Park afsnittet :-D

2 JetarR 16/7 kl. 10:32

Jeg synes det er awesome, jeg ønsker de gæve svende al mulig held og lykke, og jeg håber da at de rent faktisk får et meet’n'greet med selve bandet.

Er dog utilfreds med at Lars og co. ikke lige slår et smut forbi Danmark når de nu alligevel er i nabolaget :(

3 Freddy 16/7 kl. 10:49

Der er noget jeg ikke lige helt har fået fat i. Skal de spille GH som opvarmning, eller skal de spille på rigtige instrumenter. Rimelig nedern hvis det bare er GH de skal spille…

4 Tidus 16/7 kl. 19:29

Tænk dig lidt om , og nej, det er super fedt og en kæmpe mulighed for dem! Super fed konkurence!

5 thomas egebæk 17/7 kl. 00:07

Jeg bliver nødt til at kommentere igen…

HAHAHAHAHAHAhHAHAHA!!!

det er jo den største farce det her :P …. håber der er nogen der tager billeder

6 Nikolaj Ovesen 17/7 kl. 05:44

Er officielt jealous :/

7 40crew 20/7 kl. 11:54

@ 2

Hvad mener du med at de ikke slår et smut forbi?!

De spiller 5 koncerter i forum i løbet af denne, og næste uge :)

Skal selv se dem torsdag.

Forrige indlæg:

Næste indlæg: