Review-Xbox 360: Call of Juarez: Bound in Blood

Skyggerne kaster sig langt på den tørre jord, og dagens sidste glimt fra den mørkerøde sol får de to duellerende til at knibe deres øjne sammen. Byen ligger øde hen, og kun lyden af en svag vind og klaprende døre kan høres i det fjerne. Fokus er fuldt rettet imod det kolde stål tæt ved deres hænder, og da kirkeklokken ringer, er det vilde vesten endnu en lovløs fattigere. Stemningen er tyk i Call of Juarez: Bound in Blood, som byder på solid western-underholdning i seriens 2. udspil, men har gameplayet samme dybde? Vi har anmeldt spillet på Xbox 360.

Techland og Ubisoft har vist, at de formår at indfange den helt rette stemning til et godt westernspil, og derfor blev mange også fanget, da historien og legenden om Call of Juarez første gang blev fortalt. Dengang fulgte man en lidt ældre Ray McCall, der havde hengivet sig til Gud ved at blive præst, men som stadig var mere end pistolkyndig. Billy, som var spillets anden hovedperson, er i denne omgang skiftet ud med Rays bror Thomas i denne prequel til Call of Juarez, der fortæller om McCall-brødrenes lovløse liv på prærien.

Blod er tykkere end vand
Spillet starter in medias res, hvor de to brødre er på randen til at slå hinanden ihjel, hvorefter deres yngre bror indtager rollen som fortæller, og forklarer hvordan det hele kom så vidt. Ray og Thomas deltager i borgerkrigen, hvor de holder skansen imod fjenden, men da de kommer fra en opdragelse, hvor familie kommer først, trodser de deres ordrer, da de bliver bedt om at trække sig tilbage fra den sidste linje, der beskytter området tæt ved deres families hus.

Nykårede som desertører flygter de tilbage til moderens hus, hvor de finder hende død, men deres yngre bror William i live. Med et løfte om at genopbygge deres ødelagte hus, flygter de fra by til by og efterlader et tykt spor efter sig, pga. deres til tider uhæmmede opførsel. Snart efter går jagten efter guldet i Juarez, Mexico, der byder på konfrontationer med indianere og smukke hunkønsvæsner. Med andre ord en klassisk westernfortælling, der bliver leveret på imponerende vis, og som beretter om familiekærlighed i tykt og tyndt.

Brødre på godt og ondt
De to brødre har hvert deres særpræg. Ray er en lidt usleben rå mandsperson, med en godt læsfuld selvtillid, og et enormt attitudeproblem, imens Thomas er en slesk skørtejæger, der får de piger han peger på. Det er sjovt at følge dem på deres færd, om end det måske er en anelse irriterende i længden at høre dem tale om, hvor irriterende de synes den anden er.

Ligesom deres forskellige personligheder, har de også hver deres stil, og forinden de fleste missioner får du lov til at vælge, hvem du vil være. For Ray er der kun én vej frem, og blyet fra hans 2 seksløbere får lov at bane vejen. Koncentrationstilstanden er også kommet med i denne udgave, og her skal man som Ray bruge højre analog til at panorere hen over skærmen og sætte så mange sigtekorn på fjenderne som muligt, som herefter udløser en skudsalve med uhyggelig præcision.

Thomas har overtaget lidt af samme stil som Billy i det første spil, og er udstyret med lasso, som kan få ham op på højere afsatser. Derudover har han kasteknive, som er mere lydløse end håndvåben, og derfor er oplagte, hvis man vil gøre det af med en fjende uset. Ray har her i stedet dynamit, som kan bruges som dødelig eksplosioner eller til at sprænge huller bestemte steder for at avancere.

Sidemissioner giver lidt frihed
Spillet blander et frit gameplay med fastlåste missioner, og giver dermed spilleren lidt større albuerum, end det var tilfældet i det første spil. Indlagte steder i spillet har man f.eks. mulighed for at jagte dusørpriser på stjålet kvæg, uønskede personer og andre wanted-posters, som er sidemissioner til historiedelen, som derfor kan vælges fra eller til, som man nu lyster.

Ofte er opskriften på disse bare meget identiske, og kan faktisk kortlægges i form af 3 trin: Bank en masse fjender, skududveksling med overhovedet og til sidst en duel til døden. Dette gør sig også lidt gældende i historiemissionerne, men der er dog alligevel blevet indført afvekslingsmomenter i form af hesteridning, kanonskydning og lidt snigeelementer. Man vil dog sandsynligvis begynde at ligge mærke til denne opbygning, som på længere sigt vil dræne lidt af morskaben ud af Bound in Blood.

Overobservante fjender.
En anden akilleshæl ved spillet er de, i mine øjne, lidt for overobservante fjender, der kan høre selv en knappenål falde. Nej, faktisk behøver de slet ikke at lytte, for ser du dem stående med ryggen til en snes meter fra, så har de helt sikkert også set dig. Af en eller anden grund, har AI’en nemlig fået installeret øjne i nakken, og man kan altså derfor godt glemme at snige sig rundt på tagene som Zorro og likvidere dem en efter en.

Det kan være lidt irriterende, hvis man føler sig bedst til rette i skyggerne, men spiller man Call of Juarez: BiB for den actionoplevelse det er, så får man et solidt indskud western for pengene. De intense dueller, hvor man med højre analog styrer sit videre livs skæbne, slow-motion-effekterne når man går ind i koncentrationmode og udvælger helt nøjagtige steder at placere kuglen og de mange flotte scenerier skaber tilsammen en fuldblodig westernkulisse med action for alle pengene.

Bredt udvalg af klasser og spilmodes
Tager du et hop ud på nettet, vil du finde en hel masse nyt at udforske, som kan give lidt ekstra valuta for pengene, efter du har gennemført kampagnedelen. Blandt onlineudvalget er en lang række forskellige klasser, hvoraf nogle skal unlockes, og der er kendte såvel som nyskabende spilmodes. Blandt de mere interessante er Wild West Legends, der lister lovløse og lovens håndhævere op på hver deres side. Så gælder det f.eks. for de lovløse at røve en bank og herefter at slippe væk på hesteryg, imens det andet hold naturligvis skal forsøge at stoppe dette.

Derudover finder man bl.a. Wanted, Manhunt og Shoot-out, hvor wanted kan sammenlignes med gladiator i andre spil, hvor en spiller er målet, som alle skal forsøge at ligge ned. Manhunt er lidt samme princip, men hvor man er delt op i hold, og skal enten dræbe den eftersøgte eller beskytte ham. Til sidst er der shoot-out, der er Deathmatch med et twist, forstået på den måde, at der er forskellige bounty’s på spillerne, alt afhængig af hvordan man klarer sig. Formår man eksempelvis at nedlægge 4 fjender i streg, så vil der være en pæn straight ud for det 4. kill, som vil give dig en masse penge. Skulle du dog være så uheldig at blive skudt af en anden, ja så tjener han en del mere på dit hoved, fordi du ligger højt rangeret.

Pengene kan man bruge på at købe nye klasser, men også på at opgradere en klasse, som kan forbedre svage punkter. Man får derfor en rigtig god og alsidig onlineoplevelse, som tilføjer nye og gode elementer, men som også kan vedligeholde interessen pga. opgraderingsmuligheder og unlockables. Desværre er der to minusser på multiplayersiden, og det er manglen på spillere online og manglen på co-op, som virker så usandsynlig oplagt til et spil, der følger 2 brødre. En lokal eller online co-op kunne have gjort så meget for spillet, men desværre er dette udeblevet, hvilket er ret uforstående og et lidt stort minus i min bog.

Delikate omgivelser og troværdig stemmelægning
På den anden side står der så også stort plus ved det grafiske indtryk, som er en fryd for øjet. Alt fra de rislende åer, til de flotte teksturer på sten og sand og den meget flotte gengivelse af vådt træ og skyggeeffekter, hiver op i helhedsindtrykket. Stemningen er tyk hele spillet igennem og imponerer langt hen ad vejen. Man kan dog ikke helt komme udenom, at spillet oplever en del pop-up indenfor en rimelig kort distance, som slår en lille skår i glæden.

Det skår overstråles dog af den meget overbevisende og troværdige stemmelægning, der gør det nemt at indleve sig i den historie Call og Jaurez: Bound in Blood ønsker at fortælle. Du bliver meget nemt grebet af spillets karakterer, og når man tager sig selv i at hive popcornene frem i de små cut-scenes, så ved man at stemmeskuespillet er i en klasse for sig. Ligeledes er eksplosioner og lydeffekter pikante, og opretholder den gode solide Western-stemning.

Som en poleret seksløber med lidt rust i kanterne
Bound in Blood tilføjer en hel masse ekstra, til den fornøjelige spiloplevelse Call of Juarez var. Oven i det kommer hele herligheden indpakket i en lækker grafik med et imponerende lydspor, og stemningen er tyk af westernpræg hele vejen igennem. Ser man lidt nærmere finder man lidt rust i krogene, som skyldes en lidt frustrerende AI, en lidt for kedelig og ensformig spilopbygning og en manglende co-op-funktion. Havde spillet rettet op på ovennævnte, tror jeg vi havde ramt et helt sikkert hit. For stemningen alene er Call of Jaurez: Bound in Blood dog en oplevelse værd, men også for det actionmættede gameplay, som vil tiltale enhver, der spillede det første spil, men også tilhængere af FPS-spil, så hvis du har en lille John Wayne i dig, så er det bare med at få sadlet op, og få købt dette spil.

Levetid: 8/10
Grafik: 9/10
Gameplay: 7/10
Lyd: 9/10
Samlet score: 8/10

Vi kan især lide: Den sublime stemning, den medrivende fortælling der leveres ved et solidt stemmeskuespil, og at spillet blev en værdig efterfølger.

Vi keder os: Over AI’ens evne til at se dig, selvom du kun stikker næsen frem, Når spillet er slut og når vi har problemer med at finde folk at spille med online.

Vi kunne godt tænke os: En co-op mulighed og nyt DLC.

Anmelder: Simon Lauridsen
Venligst udlånt af: Ubisoft
Udvikler: Techland
Spec. Features: 720p, 1080i, 1080p
Ude: NU!
Antal Spillere: 1 (online 2-12)
Genre: FPS