Billede til Bioware synes PS3-trusler er fjollede

Bioware synes PS3-trusler er fjollede

af Thomas Sørensen den 13/7 · 4 kommentarer

i Nyhed, PS3

De har endnu ikke nået forsiderne på hverken SE&HØR eller Kig Ind, men det er ingen hemmelighed at Bobby Kotick og Howard Stringer, gerne ytrer deres meninger om en PS3 prisnedsættelse, offentligt i medierne. Og for at smide mere brænde på bålet, blander en BioWare medstifter sig nu.

Nogle mener det er et spørgsmål om tid før vi får en PS3 prisnedsættelse at se, mens nogle mener at tålmodighed, tid og bedre udnyttelse af hardwaren, vil gøre at der ikke er brug for en prisnedsættelse. Meningerne er mange, når den ældgamle debat om konsol-priser raser.

Men debatten nåede et højdepunkt, da Bobby Kotick, direktøren for Activision, overvejede at stoppe samarbejdet med Sony, eftersom udviklingsomkostninger var alt for høje, sammenlignet med antallet af solgte spil pr. konsol. Han krævede derfor at Sony fik fremskyndet den omdiskuterede prisnedsættelse, men den adm. direktør for Sony, Howard Stringer, var hurtigt ude og afvise forespørgslen, plus tilmed at sige: "Bobby Kotick snakker for at høre sig selv snakke".
Hertil mente den anerkendte analytiker Michael Pachter, at Activision udmelding var ren og skær bluff (UPDATE: til trods for dette, meldte han idag ud at vi kan forvente at se en PS3 prisnedsættelse inden 1. oktober). Efterfølgende har der været lidt spydige skud fra hver side af Activision-, og Sony lejren, men nu melder BioWare sig også i debatten.

Det er Greg Zeschuk, som er medstifter af BioWare, der er af samme mening som Pachter. Han er endvidere af den overbevisning at Sony endelig er ved at vælge de rigtige træk.

"Jeg synes egentlig ikke det er fair at lave sjov med Sony. Det er åbenlyst at Wii'en har haft massiv succes og at Sony sandsynligvis ikke er kommet ligeså hurtigt i omdrejninger, som de sikkert havde forestillet sig, men jeg tror til gengæld at de er begyndt at lave de rigtige træk, plus at deres software begynder at være på plads."

Afslutningsvis tilføjer han:

“Jeg synes det er fjollet at sige, at man ikke støtter Sony. Brandet i sig selv, er stadig enormt og der er millioner af brugere derude."

Dermed er bolden skudt over på Activision's banehalvdel og tiden må vise, om det ender i boykot, eller i lykkelig sammenslutning.

{ 4 kommentarer }

1 Claus T 13/7 kl. 21:30

Lader til Bioware’s medstifter forstår sig ordentlig på sagerne. Om så PS3′en ikke fik den start den burde have haft, så er det stadig Sony der står bag, med kæmpe succes på konsolmarkedet.

Forstod heller ikke hvorfor activison vil true dem til at nedsætte en allerede billig konsol, taget hardwaren i betragtning.

2 Lars B. 14/7 kl. 07:47

Der er vist en lille bitte fejl i artiklen?

“truede Sony med fuldstændigt at samarbejdet”

Mener du ikke truede Sony med fuldstændigt at stoppe samarbejdet??

3 Framtid 14/7 kl. 09:31

OK, så activision er sure over, at deres spil ikke sælger som de havde forventet på PS3. Alle PS3 ejere vælger nok andre spil og det kan være der er en grund til? Activision er ved at blive som EA var for år tilbage…

4 Thomas Sørensen 14/7 kl. 10:57

@Lars B: Jo, til dels. Det afhænger lidt af hvor trykket ligger i sætningen, men grammatisk fejl herfra.

Forrige indlæg:

Næste indlæg: