Det er svært ikke at blive bare lidt glad, når man snakker om det næste spil i Modern Warfare-serien. Spillet har sluppet det famøse "CoD"-tag, og blevet helt sin egen. Og fremfor at implentere en ordinær co-op kampagne, har Infinty Ward tænkt i andre baner.
Krigen har fundet nye slagmarker, hvor især et par hvidt-forklædte af dem har skabt stor interesse. Men selvom man i det kommende Modern Warfare 2 skal ud og boltre sig i sne, skal man ikke forvente at fodtusserne har skiftet våbnene ud med snebolde af den grund. Modern Warfare 2 ser stadig skræmmende flot ud og med en heftig fremvisning ved dette års E3, kan undertegnede heller ikke gemme sin begejstring.
Dog har Infinity Ward et par overraskelser i ærmet. I et interview har Robert Bowling, talsmand for Infinity Ward, afsløret at den traditionelle co-op funktion er blevet skiftet ud med en såkaldt "Special Ops". Grunden til dette har angiveligt været for ikke at ødelægge historien. I interviewet udtaler han:
"Vi har ikke co-op i vores historie, eftersom vi vil udvikle en meget nøjagtig oplevelse og ikke vil ødelægge dette ved at proppe co-op ind i det. Vi tager derimod de øjeblikke der fungerer rigtig godt i co-op og tilføjer dem til Special Ops."
Tidligere har Treyarch gjort meget ud af co-op oplevelsen, da de senest udgav "Call of Duty: World at War". Her var Zombie-nedslagtning med soldaterkammerater på dagsordenen, samt den næsten påkrævede "story co-op".
Men hvorfor overgangen til en alternativ co-op og endda vigtigere: Hvad er det?
"Historie handler alt sammen om tempo. Nogle øjeblikke bliver nedtonet, fordi de ikke passer ind i tempoet til den oplevelse vi prøver at levere. I Special Ops handler det alt sammen om underholdning. Det handler om at spille om og om igen, få en bedre tid (man vil få en tid til slut i hver bane), samt at udfordre en ven til co-op og sammen slå spillet i veteran."
Ifølge hr. Bowling er "2" det magiske tal hvad angår co-op. Det var her hvor underholdningen og intensiviteten var størst, uden at forårsage unødvendigt og uoverskueligt kaos. Dermed behøver du formegentlig ikke mere end en ven, for at få en glimrende co-op oplevelse.
Modern Warfare 2 er sat til at udkomme d. 10 november

{ 7 kommentarer }
Håbede lidt af se en mulighed for at kunne gå i gennem offline kampagnen online med en ven
Men som de selv skriver så er spillet lavet som et single player spil og sådan er det sikkert også bedst… Men håber nu bare ikke at de har pillet for meget i online delen, da den var mega fed i 1′eren !
@artiklen
Nu er jeg ikke 100% sikker, men havde spillet ikke mistet ‘CoD’ navnet, men så fået det igen?
Kan seriøst ikke vente til denne titel udkommer. Glæder mig som et lille barn juleaften.
VIC @ Ikke så vidt jeg har hørt noget om. Hvor har du det fra?
@Thomas
Det er meget tænkeligt jeg husker forkert. Jeg synes bare at have hørt det, men kan godt være det var en and.
Ang. COD…
Tror faktisk ikke at der er kommet en officiel meddelelse om at MW2 igen har fået tilknyttet COD.
Men på mange gamingsites/fora er der mange brugere som mener at have hørt at COD er tilføjet igen. Problemet er at ingen har formået at henvise et link som påviser det.
Så indtil videre antager jeg også at det blot hedder Modern Warfare 2. Jeg er af den opfattelse at det er et taktisk klogt træk, at trække sig fra COD navnet, før det bliver “udvandet”.
Dette set i lyset af at der er to udviklere, hvoraf den ene laver sine altid suveræne spil, og den anden halter noget efter (og samtidig låner fra den gode).
Problemet er at der udgives et COD spil hvert år efterhånden, hvilket kan gøre at man mister interessen for serien. Hvilket man bl.a. så med Need for speed serien… hvor der nærmest blev fremstillet den samme suppe, men bare på ny pakke (hvis I forstår hvad jeg mener).
Er der nogen der ved om der kommer zombie i ?