Billede til Nye detaljer om “Projekt Tryllestav”

Nye detaljer om “Projekt Tryllestav”

af Casper Vester den 22/6 · 8 kommentarer

i Nyhed, PS3

Forår 2010 skulle den kommende PS3-bevægelsescontroller - lad os kalde den "Projekt Tryllestav" - være klar. Der er lang tid til, men Sony har allerede givet teknologien videre til spiludviklere, der også har fået nogle saftige detaljer at vide. Vi har opsnappet dem, og giver videre.

Ifølge Kotaku har spiludviklere fået nogle enkelte, men ikke desto mindre tidligere ukendte detaljer at vide om den nye teknologi.

Når "bevægelses-styrings-dimsen" udkommer bliver det ifølge Sony sammen med spil fra deres egne udviklere, og også fra tredjeparts-studier. De slår også fast, at teknologien både kan bruges i spil til hardcore gamere såvel som i udgivelser til de mere "casual" spillere.

Den lille tryllestav-dims vil have Force Feedback (den ryster) og sammen med PlayStation Eye er mange muligheder åbne. Teknologien gør f.eks. også brug af kameraets mikrofon, der kan bruges til talegenkendelse og stemme-inputs. Ansigtsgenkendelse kan allerede klares med PS3'eren og PS Eye alene.

Hele fire "tryllestave" af gangen kan registreres af PlayStation Eye. Hvorvidt de sælges enkeltvis, sammen med PS Eye, eller flere gangen ved vi dog ikke.

Sony afslører også, at de arbejder på, at bruge teknologien i samarbejde med Dual Shock 3 og Sixaxis-controllerne. Eksempelvis med "tryllestaven" som sværd og controlleren som skjold. Spændende!

Det er altså alt hvad vi ved indtil nu. Der er intet nyt om det endelige design, pris, eller en mere specifik udgivelsesdato end forår 2010. Vi venter med spænding indtil vi hører nyt.

{ 8 kommentarer }

1 Ragnogroth 22/6 kl. 19:45

jeg kunne godt se det afslappede i et fiskespil!

2 larsb 22/6 kl. 20:43

Så vidt jeg kunne se på præsentationen på E3, så registreres det temmelig nøjagtigt om controlleren drejes om sin egen akse, og den så generelt mere præcis ud end Wii moten (har ikke prøvet med det der nye plushejs)

Jeg kunne rigtig godt tænke mig noget “rigtig” golf simulation, med feedback ved boldtræf osv…

3 the 22/6 kl. 21:05

denne linje interresere mig mest: “Teknologien gør f.eks. også brug af kameraets mikrofon, der kan bruges til talegenkendelse og stemme-inputs. Ansigtsgenkendelse kan allerede klares med PS3′eren og PS Eye alene.”

så den eneste forskel mellem Natal og “Magic Wand” er at den ene bruger en controller?

4 Fabeo 22/6 kl. 21:42

@the
Tænkte faktisk på det samme. Nu bliver det bare interessant at se prisen på Natal kontra “Projekt Tryllestav”.

5 larsb 22/6 kl. 22:00

I mine øjne betyder det rigtig meget at du har en form for controller som kan give dig feedback – det er temmelig svært at “navigere” og agere ud fra den tomme luft…

Jeg læste på et andet site en skribent skrev at man kunne prøve følgende lille “øvelse”:

Prøv at “dobbelt klikke” ud i luften, og se hvor hurtigt du kan gøre det – og prøv så at sammenlign med hvor hurtigt du kan “dobbelt klikke” på et tomt bord – din hjerne registrere at du berøre bordet, så du ved at du kan “klikke igen” – når du gør det ud i luften, er der ikke nogen modstand, så klikket bliver langsommere!

Det får en hel del at sige!

6 the 23/6 kl. 07:00

til sony conferencen sagde dem som præsenterede “tryllestaven” også, at de havde lært fra Eyetoy at nogle “oplevelser” kunne man lave uden en controller, mens man skulle bruge controller til andre…
om det var et direkte angreb med Natal ved jeg ikke…

7 VIC 23/6 kl. 09:05

@THE
Nu kender jeg ikke lige Eye’s hardware, men Natal kameraet havde et infarødt kamera, så den kan bedømme din afstand til kameraet, altså at du kan bevæge dig i 3D i de spil der kommer til den.

8 JetarR 24/6 kl. 09:22

Det så ud til at Eye+Wand klarede det der med at måle afstand helt fint. Det bliver spændende at se om det bliver bare endnu en gimmick som Eye eller om de får skabt et helt nyt marked, jeg kunne i hvert fald godt forestille mig at spille et spil som Thief 4 med wand’en.

Forrige indlæg:

Næste indlæg: