Billede til Activision kræver prisfald på PS3, Sony svarer

Activision kræver prisfald på PS3, Sony svarer

af Casper Vester den 21/6 · 16 kommentarer

i Nyhed, PS3, PSP

Som verdens største trejdeparts-spiludgiver, må man mene, at Activision har en ting eller to at skulle sige på det stort omsættende spilmarked. Administrerende direktør Bobby Kotick har for nyligt ytret, at hvis Sony ikke snart sænker prisen på PS3 og PSP, overvejer han kraftigt, at kappe linen og stoppe udgivelsen af spil til konsollerne.

Den ret bestemte kommentar blev for nyligt ytret i avisen The Times, af en tydeligt frustreret Bobby Kotick.


De er nødt til at sætte prisen ned, for hvis de ikke gør det, falder tilslutningen [antallet af solgte spil til konsollen] højst sandsynligt. Realistisk set, er vi måske nødt til, at stoppe vores support til Sony.

Men det er ikke kun PlayStation 3 der står for skud.

Hvis vi kigger på 2010 og 2011, vil vi nok overveje, om vi vil blive ved med at understøtte konsollen — det samme gælder PSP'en.

Der bliver i artiklen fra The Times også ytret ærgelse over en tilsyneladende økonomisk hage, der er ved at udvikle spil til PS3'eren.

Det er dyrt at udvikle til konsollen, og Wii og Xbox [360] sælger simpelthen bare bedre. Spillene giver flere penge retur på Xbox [360] end på PlayStation [3].

Av for den! Skarp kritik fra en stor spiller som Activision, der sidder på store succeser som Guitar Hero, Tony Hawk og ikke mindst Call of Duty, er ikke just godt for Sony. Patrick Seybold, en repræsentant fra SCEE har dog udtalt følgende om, hvad der nærmest kan betegnes som en mild trussel fra Activision:

Playstation har fået en fantastisk udsigt efter E3, og vi oplever en positiv udvikling med mere end 350 spil planlagt til udgivelse på vores platforme, inklusive en masse ventede spil fra tredjepartsudgivere. Vi er glade for sunde forretningsforbindelser med, og sætter stor pris på vores udgivelsespartnere og arbejder tæt med dem for at kunne give de bedste oplevelser.

Wa-bam! Sony siger med andre ord, at salget af PS3 og PSP efter en overbevisende optræden til E3, er forventet at stige. Samtidig lyder en lille påmindelse om, at Sony oplever stor succes for både dem selv og trejdepartsudgivere, med de samarbejdsaftaler, der (endnu) eksisterer.

Vi følger udviklingen i kappestriden.

{ 15 kommentarer }

1 dyremose 21/6 kl. 15:54

sony har uden tvivl et godt lineup… aligevel tror jeg dte ville gøre utrolig ondt på dem at miste activision. det indebærer jo også at de mister den allerhelligste 1st person shooter franchise call of duty.

hvis activision gør alvor af deres trusler inden for et par måneders tid udkommer dte længe ventede modern warfare 2 jo heller ikek til konsollen.

desuden er der jo også den overbrugte franchise “hero” spillene guitar dj etc.
+ en masse små guldklumper indimellem såsom prototype.

så jo jeg tror det vil gøre ondt på sony, og hvis jeg styrede firmaet ville jeg nok komme med et pricedrop. ikke det allerstørste, men så det ligger på wii niveau.
desvære kunne man nemt forestille sig at sony ikke har råd til at lave et pricedrop da de vist har haft en del underskud sidste år. og ps3 maskinen koster også en del at lave så de kommer til at miste penge hver gang de sælger en konsol. spørgsmålet er så om de kan finde en økonomisk løsning på det?

2 dyremose 21/6 kl. 15:55

det skal også lige siges at hvis nu activision får lyst til at droppe ps3 får det måske andre 3 partsudviklere til at følge trop.

3 Henrik H. Kristiansen 21/6 kl. 17:43

ifl. Wikipedia, taber sony ikke længere penge på at producere deres konsol, de laver har faktisk skabt profit siden Q3 2008.

4 suffer well 21/6 kl. 19:16

3#

prisen på bluray teknologien skulde falde med 50$
inden for de næste 12 måneder, i kan finde nyheden
på cnn tror at det var i går eller i dag det blev vist.
så en prissænkning på ps3eren se mulig ud
med minder at sony vil tjene 50$ til sig selv

5 larsb 21/6 kl. 19:41

#1 Prototype, en guldklump?! Imho lever det spil på ingen måde op til mine forventninger. Efter at have spillet inFamous blegner Prototype i den grad….

Til artiklen – selvfølgelig skal Sony ikke lade sig diktere af en 3. parts udvikler. Sony har sikkert en forretningsplan som de følger. Jo, de lytter vel til udviklerne, og især nok de store, men lade sine priser diktere tror jeg ikke de vil.

Og selv om Xbox 360 sælger bedre af Activisions titler end PS3′en gør, så er det altså ikke bare et petitæssesalg Activision ville gå glip af hvis PS3′en ikke aftog sin del af enheder – og udtalelsen hænger endog MEGET dårligt sammen med at de har proklameret at Modern Warfare 2 skal være historiens største launchtitel på antal soglte enheder – havde de tænkt sig at det skulle ske kun med salg til Xbox 360?

Jeg tror det ikke!

6 Warlock 21/6 kl. 20:01

Hold nu lige fast i at det først er engang i 2010/2011 det vil få konsekvenser – Activision lader selvføljelig ikke noget gå tabt som de har udviklet.

Men faktisk kan jeg godt forstå Activision – de skal betale afgifter for at afsætte deres DLC via PSN, de betaler ekstra fee, for at ligge spillene på BluRay og PS3 tager længere tid at udvikle til fordi den er mere kompliceret og har dårligere udviklingsværktøjer. Så alt i alt så er der altså større forretnig at gøre hvis de holder sig til de andre to.

Så jeg tror det her er et forsøg på at råbe Sony op, og få dem til at droppe fx. den fee som de pålægger udbyderne via PSN noget som de ikke bliver pålagt af Nintendo eller MS.

7 Mee 21/6 kl. 20:02

Syntes virkelig at det er synd, at spiludviklerne kun tænker på pengene idag :/

.. Det er ikke som i gamle dage hvor udviklerne virkelig arbejde på noget originalt og mere fokuserede på at gøre spillet så spændende som muligt!

det er jo ikke for sjov at vi idag kan huske spil som; Resident evil, Tomb raider, Crash bandicoot osv. ..

Er det bare mig eller kommer der bare for mange spil som kun virker som om at de er til for at blive tjent på? (bør jeg siger army of two???)

8 larsb 21/6 kl. 20:26

@ Warlock – Microsoft lader i stedet deres kunder betale for onlinetjenesten, så de kan nemmere undlade DLC fee fra udviklerne….

Jeg er sikker på, at hvis Sony lavede en lignende abonnementsordning på PSN med sølv og gulv abonnement, betalt af spillerne, så skulle udviklerne ikke betale de 16 cent pr. Gbyte som de skal nu.

9 larsb 21/6 kl. 22:42

@Mee : Sådan har det altid været… spilhistorien er FYLDT med crapgames som kun er udgivet for at tjene nogle hurtige penge…

Givet, “i gamle dage”, hvor spil blev programmeret af små-eller-hel-nørdede studerende, i deres forældres garage, så vi flere spil der satsede meget på et anderledes gameplay – men der blev også spyttet mængder af spil ud, og mange af dem har vi glemt idag.

Det var dengang i 80′erne hvor “The Darlings” (bedre kendt som Codemasters) lavede småspil til ZX Spectrummen…

Men man må indse at mødommen er blevet nappet på spilbranchen – det handler om penge, og det handler om rigtig rigtig mange penge!!

10 micanden 22/6 kl. 10:32

Det sidste afsnit af nyheden forstår jeg ikke noget af,jeg citer:”Sony siger med andre ord at salget af PS3 og PSP efter en overbevisende optræden til E3,forventer at stige”citat slut.
Hvis PS3 havde en overbevisende optræden til E3,er det noget jeg er gået glip af,var der noget nyt om eller til PS3 ved E3,jeg hørte hvertfalkd ikke om noget nyt fra Sony’s side.Jeg synes ikke at Sony vandt opmærksomheden ved E3,det gjorte Microsoft med Natal.

11 micanden 22/6 kl. 10:40

Sony har fået mange ridser i lakken fra spilproducenterne,fordi at det kræver meget ekstraarbejde at udvikle spil til PS3,så jeg forstår godt Activision reaktion,da Sony har vidst dette i lang tid (næsten 2 år) uden at gøre noget ved problemmet.
Jeg tror det ender med at når der bliver lavet et multiformat-spil,så kommer PS3-ejer til at betale ekstra for PS3-versioner.

12 Casper Vester 22/6 kl. 10:47

#10:

Sony havde ellers en fænomenal pressekonference!

- Fremvisning af “motion control”-prototype

- Annoncering af PSP Go!

- Flotte gameplay fremvisninger af eksklusive spil som MAG, Uncharted 2, og ikke mindst God of War III

- Annonceringer af nye, eksklusive titler: Final Fantasy 14 Online, ModNation Racers (mener jeg det hedder), The Last Guardian, Agent, Gran Turismo til PSP, LittleBigPlanet PSP, Metal Gear Solid: Peace Walker.

13 Lars B 22/6 kl. 12:02

@ MICANDEN: Du er sikker på at du fik set det hele?!

Sony viste rigtig mange fede kommende titler, og der i blandt nogle rigtig stærke exclusives – God Of War, Shadow Of The Colossos, Uncharted: Among Thieves, GT5 – alle sammen spil som er musthave titler – og God Of War 3 er endda af Gametrailers.com blevet kåret til Best In Show, især fordi de stillede med en 20 minutter lang spilbar demo – det er ikke normalt for en udvikler!!

Der ud over var der PSP Go (okay, gammel vin på lidt ny flaske), annonceringen af de nye motioncontrollers, som jeg tror har en større fremtid end Natal – jeg vil som spiller gerne have noget håndgribeligt, som giver mig en form for feedback, ikke bare stå og fægte ud i luften (jeg forestiller mig de der fallos-stænger med feedback)…

14 Darjeeling 22/6 kl. 13:44

Man kan se Activisions regnskaber fra sidste år her:
http://www.endsights.com/2009/06/20/would-activision-actually-ab
andon-the-ps3/

PS2 og PS3′en står for over 40% af Activisions årlige samlede inkomst i forhold konsollerne.

PSP’en står for ca en trediedel af deres årlige inkomst til de håndholdte (et skøn ud fra, at PSP’en sidder på en trediedel af det hånholdte markede).

Så det er naturligvis 100% bluff fra Activisions side.
Activision har mindst lige så meget brug for Sony, som Sony har brug for Activision.

Sony har trods alt 17 interne udviklingshold (Naughty Dog, Team Ico, Polyphony Digital, Guerrilla Games, Zipper Interactive etc. etc.), så de kommer ikke just til at mangle support.

15 masterG 22/6 kl. 23:33

Utroligt at jeg skulle læse helt ned til kommentar nummer 14 før der var en som kan se det for hvad det er. Et stort og tilmed dårligt bluff.

De tjener kassen på Sony platform udgivelser. Det er muligt at de tjener mere på 360 idet der er omkring 7 millioner ekstra kunder. Men de fleste udviklere har faktisk Sony platformerne som deres største indkomst kilde.

Det absurde er at Activition der kommer med et skateboard som kommer til at koste $200 brokker sig over prisen på en PS3.

Forrige indlæg:

Næste indlæg: