Når DJ Hero lander senere på året, så havde undertegnede helt sikkert planer om at hive Eminem og Jay-Z pladerne frem og scratche lidt på disse. Nu forlyder det dog, at jeg slipper for at smadre min musiksamling, da disse 2 kunstere (blandt mange andre) vil være at finde i spillet i forvejen!
Imens vi dagdrømmer om hvilket numre disse 2 kunstnere tilføjer til mixet, har Activision i dag også afsløret, at både Eminem og Jay-Z vil have ikke blot nogle nuværende hits med i DJ Hero, men at de faktisk vil lave nogle helt nye til spillet. Derudover lover begge kunstnere, at de løbende vil supplere ekstra numre i form af DLC, så man skulle ikke løbe tør for sit hip hop fix sådan lige med det samme.
Hvis man er til DJ Hero er der også gode chancer for, at man er til både Eminem og Jay-Z, men at skulle nøjes med at høre deres tracks i DJ Hero er da næsten ærgerligt... så det er godt, at det ikke er tilfældet! Hvis man erhverver sig special udgaven af spillet, vil der faktisk være 2 ganske eksklusive skiver fra dem inkluderet i pakken. Så kan man snakke om at få spillets soundtrack på proper vis.
De 2 eksklusive samlinger er dog ikke alt man vil kunne finde i denne særlige udgave af spillet. En avanceret udgave af spillets controller og en metal kuffert som kan laves om til et klar-til-brug DJ bord vil også være at finde i denne udgave, så her er der for alvor tale om en special edition med seriøse fordele.

DJ Hero lader spilleren opleve DJ kulturen på tæt hold og skiftes med venner, scratche numre, spille de hotteste tracks og i det hele taget bare være festens midtpunkt. Fremover erstatter rigtige DJs sikkert deres udstyr med DJ Hero, så de kan være på arbejde samtidig med at de kan slå rekorder i spillet. Vil man gerne være rigtig DJ for at kunne udnytte min smarte lille idé her, så skal man "blot" mestre spillets controller som udover en rigtigt roterende pladespiller også inkluderer sample- og effekt-knapper og en crossfader. Det er dermed muligt at scratche, blende, crossfade og sample og man kan tilpasse alle disse ting til ens helt egen stil.
Skal I så lægge guitarerne fra jer når DJ Hero udkommer? Nej, absolut ikke! Ikke blot fordi vi senere på året også ser Guitar Hero 5 og Band Hero, men også fordi DJ Hero understøtter muligheden for at sætte guitar og/eller mikrofon til og benytte disse sammen med DJ Hero. Hvis man ikke lige er i "band" humør, kan man da også sætte en ekstra DJ Hero controller til og scratche hinandens øjne ud.
Hvad siger I folkens, er I klar til at feste?

{ 5 kommentarer }
Man jeg glæder mig helt vildt. Og det har jeg gjodt lige siden jeg først hørtte om det. Den der special edition skal eg bare have, koste hvad det vil
Hvad laver du Eminem??
Hvorfor vælger han at gøre det der.
Nu bliver han bare til et produkt.
Ligesom Paris Hilton
Og det var han ikke i forvejen eller hva?
8 mile, tv-udsendelser m.m har for længst gjort ham main-stream!
IMO betyder det intet,da jeg er helt vildt med Slim shady og hans
” **** DIG MOR ” rap
Ja, eminem er sku mainstream og har længe været det…
Men det bliver stadig mega svedigt at kunne scretche lidt til nogle kendte rim og vers
er sgu i orden. sålænge vi får fed musik