En evig debat blandt mange spil-entusiaster, er hvor vigtig den grafiske side af et spil er. Det er en debat mange anmeldere iblandt, også tit er uenige i. Den teknologiske udvikling er dog til at mærke, og udviklerne hos Epic forventer ikke der går længe før at grafikken bliver "top-notch".
Alex P. Keaton sagde engang "Facade er alt", ment på den måde at havde man et middelmådigt produkt, kunne et pænt ydre sagtens sælge det. Uden at nævne nogen navne kan man også komme på et par eksempler, som har forsøgt sig af med dette. Charmen ved spil-mediet ligger dog i dets måde at fange interessen hos spilleren på. Siden de første spil landede på markedet, var det blot påkrævet at spilleren skulle ytre interesse for den verden han/hun blev slugt ind i, for at kunne få en mindeværdig oplevelse. Men bliver nydelsen større, i form af bedre grafik?
Epic's Tim Sweeney er overbevist om at vi indenfor 10-15 år, vil kunne se en grafik der er foto-realistisk. Definitionen på foto-realistisk er ifølge Hr. Sweeney: Fuldt ud realistiske lys-effekter med øjeblikkelige bevægelser, perfekt anti-aliased grafik, samt baggrunde og bevægelser der er på filmkvalitets-niveau. En ambition der skal nåes ved at udnytte alle de hardware kræfter hhv. konsoller og PC'er kan tilbyde. I et interview udtaler han:
"Vi er på nuværende tidspunkt kun en brøk-del fra at opnå en grafisk toppræstation, uden nogen ofre. Det vil klart kunne lade sig gøre i vores levetid; det er bare et resultat af Moore's lov. Formodentligt 10-15 år for den slags, så vi er slet ikke så langt fra"
Tim Sweeney indrømmer dog at efterligningen af menneskelig intelligens og adfærd, bliver en større opgave.
"Top-moderne spil som den seneste Half-Life udvidelse fra Valve, Gears of War eller Bungie's spil, er bemærkelsesværdigt urealistiske sammenlignet med en menneskelig skuespiller fra en film. Det skyldes dog primært den fine nuance den menneskelige adfærd består af"
Han påpeger at mange udviklere er ekstatiske over de menneskelige ansigts-knogler og udviklernes fremskridt i at gengive dem digitalt. En glæde der er kort, eftersom kroppen består af flere tusinde knogler og udviklerne ikke engang er tæt på at kunne designe noget så realistisk.
Med deres Unreal Engine 3, som drivkraft blandt mange af de nyere titler, ved udviklerholdet hos Epic hvad de snakker om. Man skal vel blot nævne "Gears of War 2" for at lukke den diskussion.
Man kan dog næppe være i tvivl om at grafikken er en væsentlig faktor for et spil. Trods alt er det her at man danner førstehåndsindtrykket for spillet, det kan trylle-binde folk's indlevelse og overbevisning, det kan fungere som en potensforlænger og en fantastisk oplevelse i sig selv - men hvor stor er vigtigheden af denne? Vi vil rigtig gerne høre din mening i denne debat..
{ 7 kommentarer }
De første mange år var det gameplayet, som skulle fænge, da man ikke kunne lave ret meget fotorealisme med den begrænsede farvemængde og opløsning som var tilrådighed. Med tiden blev dette bedre og nu er der mange spil (til PS3 og Xbox 360) der sælger sig selv som værende “foto-realistiske” (= flotte). Men mange har også givet afkald på gameplayet til fordel for realismen. Wii’en kører videre (om ikke andet så i teorien) på at det er gameplayet der er vigtigt, da den ikke kan præstere “foto-realisme”.
Samtidig skal alt gå så stærkt (der skal langes spil over disken) og de må ikke være for dyre – så mange spil bygger på den samme engine (= begrænset revolutionerende nyheder) samtidig med at historien og gameplayet ikke tænkes ordentlig igennem.
Hvis bare vi kommer dertil hor et spil har en god histori, et godt gameplay, god grafik, ikke for lineært, så er vi vel ved at være der? For det er altid på de punkter som alle spil får hug.
… Så må fotorealismen vente! Den skal nok komme, når hardwaren er til det.
- og når hardwaren kommer, så kan en almindelig skærm da ikke bruges – den er alt for “2D agtig”…
I 1933 blev biografpublikum skræmt fra vid og sans af en kæmpe stop-motion-animeret gorilla ved navn King Kong. Den dag i dag ville den film vel dårligt nok kunne skræmme et 7-årig barn.
Jeg er selv gået fra at spille f.eks. bilspil som Pit Stop 1, Out Run, Lotus Esprit Turbo Challenge, Screamer til senest Gran Turismo, og hver gang har grafikken været markant forbedret, og mine venner og jeg har ment, at det var så godt som fotorealistisk. Hvis jeg så Pit Stop 1 i dag, ville jeg nok ændre lidt på mit udsagn.
Jeg tror at grænsen for, hvad der kan defineres som “fotorealistisk” hele tiden skubbes i takt med, at teknologien bliver bedre. Alene udsagnet fra artiklen om at “baggrunde og bevægelser der er på filmkvalitets-niveau” er jo vildt flydende og stadig under udvikling.
Det er faktisk et svært spørgsmål, mange gange tror jeg, at jeg opbygger mit indtryk af et spil på bare graffiken, og så alligevel når man kommer til at side med spille i længere tid er det klart gameplayet der tæller. Men når man har det f.eks. Killzone 2 har en fed graffik og et godt gameplay, så syntes jeg personligt man er nået langt.
Dog er spil som Call Of Duty serien virkelig en titel der er RIGTIG MANGE spiltimer i, selvom hverken COD4 eller WaW når op på siden af den graffik Killzone 2 leverer.
Men hvad vil der så ske med de spil der benytter sig af en tegneserie- agtig tilgang til grafikken? Vil det blive totalt udryddet, da man foretrækker mere ” livagtige” spil.
Jeg tror måske der sker det lige modsatte. Med fotorealismen kommer vi måske til at se for meget af os selv i de personer man fører gennem mange forskellige missioner! os forbrugere vælger derfor at falde tilbage på det ” urealistiske ” cartoon præg.
Fotorealismen vil skræmme en! IMO
Jeg plejer altid og sige, hvis jeg skal skelne mellem grafik og gameplay, meget groft understreges.
At Grafikken er med til og fange folkene, gameplayet er det som fastholder dem.
Jeg påtager mig en anden karakter, om det så er en eventyr lystne Nathan Drake, der leder efter guldskatte, eller jeg sniger mig gennem de støvede gader i MGS4, eller noget hel 3. så er det først og fremmest for at ha det sjovt, og at lege noget jeg ikke er. Der skal være en forskel mellem min egen virkelighed, og så det jeg spiller, siger ikke grafikken ikke må forbedres, blot at foto realisme tiltager mig ikke så vildt meget, inovative gameplay ide’er og AI fra fjenden tiltager mig mere.
Btw Mad Doc McCree var det ikke fotorealisme? det var da rigtige mennesker
Jeg synes man i dag godt kan snakke om fotorealisme, men ikke “videorealisme”. Der er billeder fra spil der til forveksling ligner virkeligheden. Men så snart man begynder at skulle animere det, bliver det for kompliceret.
Det bliver bedre og bedre, men jeg tror aldrig at vi når dertil hvor man har besvær kende forskel på virkligheden og animation. Vi kommer nok tæt på, men der vil altid lige mangle den sidste tand.
Der er jo også en anden vinkel; et er at det ligner et billede (hvilket kan prerenderes), når man drejer rundt – men hvad så når man begynder at “røre” ved tingene, hvor livagtige er de så; kan alt ændres og huskes det til næste gang man kommer forbi stedet.