Twitter er et forholdsvist nyt fænomen, som har givet brugere, anmeldere, udviklere og alverdens andre godtfolk mulighed for at kvidre lidt om nye projekter og opdateringer. Naughty Dogs producer Evan Wells brugte i går Twitter, til at fortælle omverdenen, at de arbejder på en demo til Uncharted 2: Among Thieves.
I følge Wells er holdet ved at færdiggøre en ny demo, som formodentlig vil være at finde på E3 09, som løber af stablen i juni måned. To pip blev det til på Naughty Dogs kvidre-side:
Første post:
Wells: Demoen nærmer sig...
Anden post:
Wells: For at klargøre en tidligere post... Vi arbejder på at stabilisere et *build* af en kommende "demo"nstration af Uncharted 2. IKKE en PSN demo! Undskyld!
Forhåbentlig får vi lov at se lidt af deres nye sne og vejr effekter, som i følge Wells skulle blive noget af det smukkeste sne, vi nogensinde har set i et spil.
Med Uncharted 2 og Naughty Dog Engine 2, kan vi gøre så meget mere, gøre det bedre og gøre det hurtigere. For eksempel kan vi se flere polygoner på skærmen, hvilket tillader os at skabe områder med endnu flere detaljer end i det forrige spil.
Derudover begrænser vi os ikke, når det kommer til rendering af sne i Uncharted 2. Det bør være et banner til mig, at være den smukkeste sne du nogensinde har set i et spil.
Sådan udtalte han sig i et interview fornylig, så han er bestemt ikke beskeden, når det kommer til den visuelle side af Uncharted 2, som da også allerede nu ser helt fantastisk ud.
Det skulle dog ikke komme som nogen overraskelse, hvis Naughty Dog sender en poleret udgave af E3 demoen på PSN engang efter E3 er overstået, så det krydser vi fingre, tæer og andet krydsbart for!

{ 4 kommentarer }
har krydset mine ben xD
glæder mig super meget til det spil. Når jeg tænker på bare at få fat i det er jeg ved at sprænges
NAM!
hvornår kommer vinderne af spørge Konkurrencerne? synes at have læst i en anden nyhed at det ville ske for et par dage siden?