Marvel Universet når rimelig vidt omkring. Med Ultimate Alliance, X-men Origins, Spiderman osv. er der egentlig også nok til at få fyldt det gennemsnitlige superhelte fix ud med. Men det kunne virke til at Marvel er uenig, eftersom de er igang med at udvikle spillet "Marvel Universe" - men vi skal dog ikke regne med at træde i superheltenes fodspor lige foreløbeligt.
For ikke så længe siden, annoncerede Marvel Entertainment en 10-årig aftale sammen med Gazillion Entertainment, der hovedsagligt er indgået mhb. på at lave online-spil skabt over forskellige Marvel-tegneserier. Et af de spil er "Marvel Universe", der højest sandsynligt vil prøve at genoptage det projekt Marvel havde sammen Microsoft Game Studios der hed "Marvel Universe Online". Dette var et forsøg på at samle samtlige af Marvels superhelte i et stort MMO spil, lidt ala. det vi kender fra bl.a. City of Heroes (der netop fik en pæn omgang stævninger fra Marvel). Projektet blev dog annuleret og smidt i glemmekassen indtil nu.
Marvel Universe vil udkomme til "konsoller" (indtil nu ikke mere specificeret), samt PC. Det nye i sagen er at Simon Philips, salgs-chef for Marvel produkter, har udtalt sig til pressen om at vi ikke skal forvente at lege med i Marvels univers før 2012.
Det vil sige at alle dem der har gået og holdt vejret med længsel for at spille Ant-Man, hellere må puste ud og sætte sig i venteposition. Simon Philips er dog fortrøstningsfuld og siger at tiden vil blive brugt fornuftigt:
Vi vil bruge tiden på at skabe et miljø, der vil tilbyde en fordybende oplevelse og en gribende historie-fortælling.
Indtil Marvel Universe udkommer, kan du snart prøve dig frem med DC's udgave "DC Universe Online", der umiddelbart vil tilbyde spilleren det samme - bare med DC karakterer selvfølgelig.

{ 4 kommentarer }
Lyder spænende. Ser mere frem til det en DC universe online. Er dc også påkonsol?
Syntes sku det lyder som en fed idé, især hvis det bliver gennemarbejdet og alle karaktererne fårhver deres forskellige træk som vi kender dem.. men det bliver helt sikkert et spil som jeg kommer til at eje
Poetry @ DC Universe vil udkomme til PC og PS3, eftersom det bl.a. er SOE der står for det
Kan godt klare ventetiden med Champions online og DC universe.