Billede til Historien om en fed prinsesse

Historien om en fed prinsesse

af Thomas Sørensen den 27/3 · 7 kommentarer

i PS3

Mens vi herhjemme i Danmark går og brokker os over vejret og bandekrige, er der i USA ved at være lukket ned for den årlige Game Developers Conference. En messe hvor en lang række udviklere stiller op for både at svare på spørgsmål og promovere nogle af de titler der er udgivet, og på vej. Craigh Leigh er en af udviklerne, og han fortæller her om det kommende "Fat Princess".

Fat Princess er en titel vi slet ikke hører, eller fortæller nok om. Det er et selvstændigt spil, som får en eksklusiv udgivelse på PSN. Spillet foregår egentlig meget ligesom Capture the Flag, men med prinsesser i stedet for flag. Det er dog meget mere kompliceret når man først kommer i gang, da hvert hold skal sørge for at samle resourcer for at bygge og reparere, der skal sørges for at opfede prinsessen så hun bliver tungere at slæbe tilbage, plus det faktum at det hele tiden er "Attack/Defend" princippet der spilles efter. Hvert hold har så 5 figurklasser at gøre godt med, der består af warriors, priests, mages, rangers og workers.

Spillet vil altså være en hybrid af RTS og Action, hvor fokuset vil ligge 100% i holdarbejdet. Det vil sige at ender du på et hold med femten 11-årige, der alle råber "JÄVLE N00B!" i munden på hinanden, så må du nok skrue sejrs-forventningerne en tand ned.
Hvert hold består af 16 spillere, der skal prøve at følge en koordineret strategi, da dette er vejren til sejr.

Men lad os hellere høre ordene komme fra en mand, der ved hvad han snakker om. Craigh Leigh - designer hos Titan Studios, der arbejder på Fat Princess - giver en lille introduktion af spillet som her er fordelt over 3 klip:

Del 1:

Del 2:

Del 3:
tak til GameTrailers.com for udlån af video

{ 7 kommentarer }

1 Rasmus 28/3 kl. 03:07

Ser nice ud

2 nesDk 28/3 kl. 03:13

glæder mig så meget.

3 CakeEater 28/3 kl. 10:28

ohhh yeah… blir’ et af de bedste spil på psn.

4 MaxHavelaar 28/3 kl. 13:24

Har fulgt det her spil i lang tid! Det bliver sååå fedt! ;)

5 MaxHavelaar 28/3 kl. 13:29

HAHA! By the way: Kan huske da spillet blev annonceret! Der lød et ramaskrig i USA fordi de mente det var forkert at lave et spil om en FED prinsesse! Så har man ikke meget at give sig til! :D

6 Thomas Sørensen 28/3 kl. 17:45

Max @ Man fristes næsten til at tænke at hvis ikke netop amerikanerne skulle tage det “fede” koncept til sig, hvem skulle så ? ;)

7 MaxHavelaar 30/3 kl. 22:32

Haha. ;) Ja lige præcis! De er skøre de amerikanere! :)

Forrige indlæg:

Næste indlæg: