Efter en uge i butikkerne, så har vi fået lidt salgstal at kigge på. Capcom sørger jo i den grad for at omtale Street Fighter på alle leder og kanter. Capcom er derfor også rigtig glad for at meddele, at de har sendt 2 millioner kopier af spillet i handlen.
Den snarrådige læser bør så straks udbede sig reelle salgstal. Men dem har Capcom altså ikke snakket om - kun "shipped units". Så enten så er der en GameStop, der har fyldt lageret til toppen af taget, eller også er der virkelig godt salg i spillet. Vi tvivler dog ikke på at spillet nok har salgsværdi - det viser vores anmeldelse da også.
Vi håber da på reelle tal fra Capcom inden længe.
