Vi vil blot gøre opmærksom på at en af de meget ventede demoer i dag er landet på Marketplace. Der er naturligvis tale om Resident Evil 5, der med sin 2-level demo afventer glade og heldige Xbox 360-ejere (som også kan vinde en præmie ved at give en bemærkning om demoen).
Hvis du blot har en enkelt konsol stående og den er sort, samt af mærket PlayStation må du desværre vente til næste uge. Fra på torsdag i næste uge har alle mulighed for at udforske spillets co-op funktioner, samt benytte sig af ingame chat.
Vi har tidligere beskrevet demoen således:
Man smides direkte ind i 2 af spillets første baner (Assembly Place og Shanty Town). Når horder af zombier skal nedkæmpes, kan man gøre dette på 3 måder; enten sammen med en AI-kontrolleret partner, en ven over Xbox Live/PSN eller sammen med en kammerat på sofaen - ja, dette betyder split-screen action! Dertil har man mulighed for at tilpasse styringen og benytte den “Klassiske” styring fra de tidligere spil eller en nyere mere action-orienteret styring, set i spil som Gears of War 2 og Resistance 2.
Vi vil gerne opfordre til at melde tilbage hvad jeres mening er om spillets demo på Marketplace. Til én af de heldige sender vi en Gears of War 2 t-shirt og spil afsted med posten. Der trækkes lod blandt kommentarer der er relevante for emnet (om demoen) 30. januar kl 15.00.
Så her er lidt til Marketplace-brugerne

{ 33 kommentarer }
(kopieret fra anden nyhed, men det gælder vel stadig, da det jo er min mening om demoen)
Jeg har spillet den asiatiske demo, som vist er identisk med denne, og den er rigtig fed – men svær. Når man dør, skal man starte banen helt forfra.
Resident Evil 5 er rigtig lækkert, men det ligner måske 4′eren lidt for meget. Styringen og opbygningen er næsten den samme, men visuelt er det blevet en del flottere.
En ting jeg dog ikke er glad for er dens måde at dele skærmen på i split-screen co-op. Hele skærmen bliver ikke udfyldt, men i stedet er billederne bittesmå med sorte kanter rundt om. Det er direkte tåbeligt, og jeg håber, at Capcom når at rette det. Samme gjorde sig i øvrigt gældende i Call of Duty: World at War, hvilket irriterer mig grænseløst.
Me love zombies – me loves this demo – me cant wait for friday the 13th
synes os det pænt svært hehe men griner er det sku syns bare ikk de ligeså nice de zombier som i de gamle re
blev rimelig psyced flere gange. det er godt mod manglende adrenalinniveau i kroppen. glæder mig til spillet selvom der er lidt meget action og noget mindre af den gamle slags resident evil over demoen (det samme som resi4)
stik mig gears of war 2 for denne kommentar
Jeg synes at resident evil 5 er en smule mere actionpræget end det sidste og det er synd. jeg havde hellere set at man var gået baglæns mod den oprindelige ide hvor fjenderne måske ikke var overalt, men når de var der, så var det tit i hobetal. det måtte gerne være mere i den gamle stil med noget psykologisk skræmmende silent hill over sig og så med alt for lidt ammunition og alt for mange fjender. selvom det var irreterende så var det og nogle gode puzzles netop det jeg elskede ved de første 2 (måske 3) resi spil
Det er altså ikke bare Xbox ejere der kan få glæde af denne demo, det er nok Xbox Live Gold brugere der får glæde af denne demo, f.eks. sidder jeg lige nu på Xbox Live og jeg kan ikke få glæde af denne demo fordi jeg har Silver så jeg kan først få glæde af den om en uge sammen med alle de andre PS3 ejere
jeg synes desvære ikke det er noget at råbe hurra for, det er for meget et shooter spil istedet for et survival horror som RE 1-2 var i miss the good old days, de er på rette vej grafisk, men synes også det halter lidt på lydsiden ikke overbevisende nok, men nu er man jo også vant til FEAR 2 og Deadspace, som i mine øjne er fenamonale! jeg savner lidt mere det der med at “du ved der er noget der ude et sted i mørket der kun venter på at du skal næme dig” fx hundende igennem vinduet i resident evil 1 der lagde man jo næsten en dej i bukserne dengang hehe!
alt i alt udfra demoen vil jeg ikke give resident evil 5 mere end 6/10 det er sku okay osv men mangler noget old school
Nu er jeg ps3 ejer, men har hørt noget med at styringen skulle være lidt tarvelig… Er der nogen der har spillet Dead Space og kan sammenligne de 2 for mig?
Jeg synes, demoen er rigtig god. Det ligner meget 4′eren gameplaymæssigt; samme synsvinkel, styring osv. Spillet er bare mange gange flottere, og den nye co-op del er rigtig interessant.
Sheva er som computerstyret figur faktisk rigtig god. Hun hjælper én hele tiden og går generelt ikke i vejen. Det er selvfølgelig langt sjovere at spille sammen med en ven, men AI’en er udmærket.
De afrikanske zombier er ikke ligefrem de allerklogeste og står mange gange bare og glor, som om de venter på at blive plykket ned. Jeg har aldrig brudt mig om, at fjenderne blot går helt op til én og nærmest venter på at blive skudt. Det føles lidt unaturligt. Styringen er på samme måde ret “tung”, hvilket skaber en intens og stressende effekt. Nogle af knapperne kræver lidt tilvænning, men fungerer ellers fint nok.
Alt i alt ligner det meget Resident Evil 4, hvilket både kan være en god og dårlig ting. Selv har jeg ikke rigtig spillet 4′eren, men har set andre gøre det. 5′eren er blændende smukt og oser af høj kvalitet, og jeg er sikker på, at det endelige spil nok skal blive noget af en oplevelse!
#5 – Helt enig. Savner virkelig de gode gamle Resident Evil spil (1-3)… Man skulle en gang imellem vride hjernen, så man var ved at springe. Og det var det, der gjorde spillet så sindssyg fedt!
Helt klart en fed demo. ved dog ikke om det bliver købt på ps3 eller xbox 360. har flest venner der er rykket over til ps3. men jeg higer stadig mest til controlleren på 360. Men lækker demo som sagtens kan spilles et par gange. er meget intenst og så ser det jo fremragende ud.
Jeg synes det var en rigtig god demo. Men det handler meget om at skyde, savner lidt den gyser stemning over spillet. Jeg synes det er godt at Capcom har givet os muligheden for at spille Co-op Offline og Online. Synes Co-op var lidt dårligt fordi at skærmen var delt op, ligsom i Call of duty:World At War. Men Co-op var da stadig meget sjovt, mig og en af min venner nåede lige at spille det lidt, og synes det var meget Cool. Skal have spillet til Playstation 3, fordi jeg synes at controlleren er meget nem at styre. Jeg håber ikke at spillet fylder 5GB ligsom vi har set med spil som Devil May Cry 4 og Lost Planet. Men det må tiden vise.
Synes helt sikkert det er et fedt spil! Synes ikke styringen minder så meget om de gamle, men det gør bestemt ikke noget. Men nu må vi se hvordan demo’en ser ud på ps3 her i næste uge, så vi finder ud af hvilket format den fulde version lander på!
demoen er intens, men synes styrringen er direkte dårlig… gammeldags og firkantet… vildt plat at man ikke kan bevæge sig når man skyder… det giver en underlig fornemmelse
fest med masser af fjender, kaos og følelsen af panik! … og grafisk er det jo fint
er enig i at styringen er lidt for klumset. men synes nu at man vænner sig lidt mere til det efter at have gennemspillet et par gange. men fjendernes AI er ikke altid lige de mest tunede knallerter på havnekajen.
Prøvede den kun meget kort… styringen skal man nok lige vende sig til. HELT intuitivt faldt det i hvert fald ikke hos mig, så er lidt enig med EB og andre hvad det angår. Jeg tror dog nok, det skal falde på plads.
AI-partneren har også sine frustrerende sider, når man skal redde hende ud af diverse kattepiner, som vel rimeligt set kunne være undgået, hvis hun havde haft gang i fornuften.
Grafikken er ellers flot, men hypen gjorde nok, at jeg havde regnet med en tand mere. Sådan er det jo.
Alt i alt en smule skuffet. Kigget var kort, så det er måske ikke repræsentativt. Igen havde jeg nok gerne set lidt mindre action og lidt mere uhygge.
Synes demo’en virker meget lovende .. Det mener meget om RE4 som jo var et af de bedste spil på Gamecuben da det udkom. Grafikken ser også rigtig sprød ud. Eneste som jeg synes er lidt skod er at man har en anden person på slæb, som man havde med ashley i RE4.. Jeg synes det er federe ikke at være afhængig af en computer styret spiller. Men tror tilgengæld at CO-OP delen nok skal blive meget fed. En anden ting jeg heller ikke rigtig bryder mig om er inventory delen.. I de gamle spil havde man 6-8 pladser til ting og sager.. I RE4 havde man så meget mere plads.. Man kunne have over 50 herbs hvis det var det man ville.. Synes 8 slots til ting er for lidt .. selvom ens partner self også kan have 8 ting.. Men alt i alt glæder jeg mig til spillet.
er nok en fejl. men har ikke spillet nogle af de tidligere. men måske er det også derfor jeg sidder lidt og hopper over spillet. det har lidt fejl omkring styring som andre bemærker. men det er rigtig god action og grafikken er jeg på ingen måde skuffet over.
se det er det gode ved demoer. hvis spillet stadig får anmeldelser hvor folk brokker sig over styringen og ai ja så ved jeg at spillet stadig er lig med demoen og jeg sparer 500 kr. jeg er ikke imponeret
forstår ikke at folk lægger så meget vægt på en demo. som jeg har forstået på andre så er den her demo nærmest den samme som blev vist for 4 måneder. men er sådan lidt lala omkring resident evil 5. men ender nok med at købe det og spille. demoen fungere fint men der er da nogle områder omkring styring (har resident evil altid været mærkelig IMO) og fjenderne og deres til tider afvigende inteligens.
altså det ser ud til at blive en god omgang co-op og de spil er der alt for få af, så alene på den baggrund så er spillet bestilt på baggrund af demoen.
@Hare45:
Det er saftsuseme for lavt det dér! Da jeg læste “din” kommentar, syntes jeg, at den virkede underlig bekendt. Efter lidt overvejelse kom jeg frem til, at jeg selv har skrevet noget, der ligner forbavsende meget. Efter et par minutters research (jeg er aktiv på mange danske gamer-fora) fandt jeg frem til, at jeg har skrevet nøjagtig det samme indlæg på en anden hjemmeside. I #9 har han kopieret mit indlæg inde fra Gamereactor.dk, hvor jeg har skrevet min mening om Resident Evil 5-demoen. På Gamereactor.dk er mit brugernavn “L-T-W-W”, og han har kopieret mit indlæg fra denne tråd: http://gamereactor.dk/forum/?forum=6&thread=52004&page=2 (indlæg nummer 4 på side 2).
Jeg vil bare gøre redaktionen opmærksom på, at Hare45 ikke skal vinde konkurrencen på baggrund af en kommentar, han ikke selv har skrevet, men bare copy-pastet fra en anden.
Og hvis I mangler bevis for, at det er min bruger på Gamereactor, kan I tjekke min signatur derinde, som linker til min blog, ligesom jeg gør her.
Synes det gys delen er blevet mindre og meget større fokus på action. Jeg har ikke spillet 4′eren så det føles ikke som det “gamle” for mig. Det virker dog det til er præcis det samme bare med bedre grafik og endnu mere action udfra videoer jeg har set af begge spil udover demoen.
Ligesom andre påpeger, så savner jeg bestemt gyset fra de tidligere udgivelser.
Kunne vi få kombineret den overlegne grafik fra spil nummer fem med stemningen fra nummer et og to ville det være sexet, især med mulighed for co-op, der har været savnet.
Jeg kommer til at spille det
Jeg oplever at Resident Evil 5 har en grim omgang Screen Tearing.
Det samme har: Far Cry 2, Star wars:TFU
Dog er Screen Tearing noget af det værste på Resident Evil 5 ud gaven til X360. Hvorfor skal de dog blive ved med ikke at bruge v-sync? muligt det giver bedre Frame, men heller Frame drops en Screen Tearing
Jeg google efter om jeg var den eneste der have oplevet det
http://www.highdefforum.com/gaming-systems/87962-resident-evil-5-screen-tearing-vs-frame-drops.html
og ja, det er der også i den DEMO vi har fået nu.
sidder ved en 40* Samsung og har spillet en masse spil på den uden Screen Tearing problemmer!
styring mangler mere arbjede ellers ser det fint ud. Men synes ikke det er noget vildt.
hvad betyder screen tearing?
nicc, “Screen tearing is a phenomenon in video where a newly rendered frame overlaps a previously rendered frame, creating a torn look as two parts of an object (such as a wall) don’t line up. This occurs when the output device sends frames out of sync with the display’s refresh rate.”
Det er pisse grineren, selvom det godt kan være lidt svært nogle gange.
Hvem vandt ?
Vinderen udtrækkes i løbet af weekenden – men der er lukket for deltagelse nu
Æv
Jeg nåede først at få prøvet demoen for 1/2 time siden…
Selv om jeg ikke kan vinde en præmie, så kan jeg godt give min mening…
Det er et af de spil jeg havde ventet lidt på, men det gør jeg så ikke længere. Det er simpelthen for tungt i styringen, og at man ikke kan flytte sig samtidig med at man affyrer sit våben, det er direkte tåbeligt….
Så, der sparede jeg da lidt penge….
Jeg synes faktisk det er okay !
Jeg kan slet ikke finde demoen nogen steder….????