Når nu både PS3 og Xbox 360 omtales som potentielle mediacentre i hjemmet, så ærger man sig gang på gang over de filformater, som de ikke synes at understøtte. En programmør har i hvert fald været af den overbevisning, at vi har ventet længe nok på potentielle firmware opdateringer fra Sony og har derfor udviklet dette lille smarte stykke software.
Har du HD-video liggende på din PC, som PS3'en ikke gider afspille, medmindre du bruger timevis på at konvertere denne, for at bibeholde samme kvalitet? Du har måske rippet dine DVD film og har underteksterne liggende ved siden af og er igen i en situation, hvor PS3'en ikke gider medtage disse? Fortvivl ikke, for "PS3 Media Server" æder det hele! (eller næsten alt, *.mov lader ikke til at fungere helt (endnu))
Udover at dette program lader dig afspille nærmest hvad som helst, så kører det også utroligt hurtigt og kræver absolut ingen opsætning - medmindre altså man vil sætte ting op efter egne præferencer. Hvad der gør det program så simpelt er det faktum, at det blot skal installeres og så tændes. PS3'en finder derefter den nye media server indenfor få sekunder og så har man adgang til at browse hele PC'en direkte fra PS3'en. Bemærk at det nye media server ikon er sølv med en grøn pil og skal findes under Video i PS3'ens Cross Media Bar (XMB).
Når den nye server er fundet, skal man - medmindre man har ændret nogle indstillinger i programmet - blot browse til de filer man ønsker at afspille og voila! Ønsker man i stedet for kun at programmet skal finde de specifikke mapper hvori man har sine filer liggende, hopper man over til Navigation/Share Settings i PS3 Media Server og tilføjer de specifikke mapper. Dette medfører at PS3'en kun finder disse mapper og ikke alt muligt bras, som eksempelvis Windows Media Player insisterer på, at man skal dele.
Her får I lige en trin for trin forklaring, for at gøre det hele endnu lettere:
- 1) Download og installér PS3 Media Server.
- 2) Tænd PS3 Media Server og tjek om den siger "PS3 has been found!"* på startsiden.
- Valgfrit trin 1) Find Navigation/Share Settings i PS3 Media Server på PC'en og valg de mapper du vil have delt.
- Valgfrit trin 2) Tryk Save og dernæst Restart HTTP Server øverst i programmet
- 3) Gå til Video på PS3'en og find sølv ikonet med den grønne pil.
- 4) Find frem til dine mapper/filer og afspil den ønskede fil.
* Nogle gange fortæller PS3 Media Server dig at PS3'en ikke er blevet fundet, men tjek lige PS3'en alligevel, for den kan godt tage fejl.
Du har installeret programmet og din PS3 har fundet dine filer, men du har en underlig mappe kaldt #--TRANSCODED--# i dine delte mapper - Hvad dælen er denne dog til?
I tilfælde af at du skulle have nogle filer som din PS3 ikke vil afspille, så er #--TRANSCODED--# mappen for dig, for i denne mappe ligger alle filerne nemlig igen, blot i behandlet udgave. Du kan sagtens benytte denne mappe til at afspille alting, men det ødelægger din personlige oversigt/liste en smule. Derfor skal du kun benytte denne mappe, hvis du har filer såsom *.mkv eller lignende, som PS3'en normalt ikke kan håndtere. Afspiller du derimod filen fra denne mappe, så vil dette fungere perfekt.
Videoen hakker når jeg afspiller mine HD videoer. Hvad skal jeg gøre?
Grunden til at PS3 Media Server kan afspille alle dine videoer uden at skulle konvertere dem først, er fordi den behandler dem imens du afspiller dem. Dette betyder at hvis du har en langsom PC eller et langsomt netværk, så vil videoen tage længere tid at behandle og/eller sende over netværket. PS3 Media Server vil automatisk tildele et bestemt antal CPU Cores til behandlingen af disse filer, afhængigt af hvor mange cores du har til rådighed. Har man eksempelvis 4, så vil programmet automatisk sættes til at anvende 2 af disse - dette kan dog ændres efter egen præference. Hvis du ønsker at forbedre din oplevelse med streaming af video er det derfor anbefalet af du sidder med en ordentlig router og en ordentlig PC. Programmet er dog fint anvendeligt med ældre hardware, hvis blot brugeren har tålmodighed.
Skulle der være nogle problemer, kan man enten spørge her eller besøge den officielle side for både FAQ, tips og de officielle fora.
Denne guide vil blive opdateret løbende, så fremt folk har brug for yderligere assistance eller hvis programmet opdateres væsentligt.




{ 57 kommentarer }
har prøvet og hente den, men så fik jeg en trojen virus????
Nu kender jeg efterhånden en del mennesker som bruger programmet og ingen har endnu nævnt nogen virus – jeg scanner hver eneste dag og har intet fundet. Prøv evt. at scanne gratis med http://housecall.trendmicro.com/ for at se om dit program evt. melder falsk positiv.
Jeg er mac bruger og der kører programmet medialink rigtig godt
NICE program!!!! Og fedt at underteksterne også kommer med på!!
Min bærbar kan dog ikke helt trække HD film…
Fungere kanon.
Har brugt TVersity det sidste års tid, men har haft problemer med det efter jeg kik over til Vista. (Service skulle altid restartes for at finde min PS3)
De filer som ikke kunne afspilles spiller nu maks under TRANSCODED.
Bobby, dette program fungerer på både MAC OSX, Linux og Windows
Hr brugt dette program i en måneds tid og det fungere sku skide godt

+ at man kan have undertekster uden hardcode og man kan streame iso filer
så kan b´man bare smide sine dvd ind på sin computer og så streme dem hvis man af træt af at man hele tiden skal over og skifte film
#7 Dovenskaben længe leve :p
Supersweet program. Must have for film narkomaner
Min melder fejl når jeg kører den..
Den siger helt præcist.
Installer integrity check has failed. Common causes include incomplete download and damaged media. Contact the installer’s author to obtain a new copy.
More Information at:
Http://nsis.sf.net/nsis_error
Den fejl har jeg dog aldrig oplevet. Tjek de officielle fora for hjælp.
Der står heller ikke noget om det derinde..
Tjek evt her.
Er igang med at hente det fra et andet sted..
Det virker nu.. Men hvordan får i undertekster på jeres film..
Det kræver at du har untertekstfilen liggende i eksempelvis *.srt format og så skal filen hedde det samme og ligge i samme mappe, som videofilen den hører til. Så skulle programmet finde ud af resten selv.
Godt at høre at det fungerer.
Hvis i har problemer med at få programmet til at finde jeres PS3 og i kører vista, skal i huske at højreklikke på genvejen og vælge kør som administrator
Foretrækker nu stadig TVersity, men god guide.
så har jeg hentet PMS xD det fik et smil på læben hehe!
så må vi se hvordan det funker, damen er ikke så god til engelsk og ville være mega fedt at kunne streame undertekster!
Nu har jeg bare min computer forbundet direkte til TV’et, så er der vel ikke nogen fordel ved dette program eller..?
MonsTruz, egentlig ikke, medmindre du gerne vil af med kablerne
Superfedt! Og så er der også en mac version!! Yeees. Det har jeg ventet på!
Ang. HD film på ‘små’ computere. Vælg TsMuxer istedet for Memcoder. I mister subtitles, men selv en 1080p h264 bruger ikke mere end 10-20% af min p4 3Ghz.
Fantastik program. Jeg har selv bidraget til projektet, med nogle små rettelser til dets UPNP kommunikationen, for at få det til at virke i ‘Remote Play’ tilstanden også. Programmøren bag har virkeligt lagt et stort arbejde bag, og jeg er meget imponeret over hvor gennemført hans program allerede er.
XBMC har fået en meget stor konkurrent i PMS, *respekt herfra*.
Det jo for sygt nice.. Men af en underlig grund kan mit system ikke engang trække en alm 700mb .mpeg film uden lag? Kører med en ok stærk stationær pc, ikke bærbar
Rasmus, kører du trådløs router eller har du trukket kabler? Hvis det er trådløst kan der forekomme forstyrrelser og dermed fejl på dit netværk, hvilket vil resultere i lag og nedsat ydeevne. Det forekommer til tider hos mig og min router registrerer skam også et utal af fejl – årsagen er mig dog endnu ukendt.
Jep det er trådlåst system, og der er yderligere 2 computere på systemet. Så det er årsagen?
Bruger normalt TV-out stik fra computeren, men ville da være meget lettere hvis jeg kunne streame alting direkte fra pc’en. Ser bare ikke sådan ud
Altså det KAN være din router som bare ikke kan håndtere opgaven. Er den gammel? Min egen er en nyere 300mbit trådløs router, så den håndterer meget pres uden problemer.
Til jer der ikke kan streame hd uden lag i kan ændre kvaliteten, uden det har så meget visuelt at sige. Det ændres i en dropdown hvor man også kan sætte mbit/s det hjalp mig.
Til programmet, det er sgu kanont, har kendt det lidt tid nu! Men det funker bare!
Jeg kan der probs streame 720P Hd materiale. Sidder med en Dlink Dir-655, og den klarer et perfekt.. Kvaliteten endda sat til Loosless..
Det skal dog siges, at jeg altid hardcoder Hd Materiale, for at undgå at den skal spilde tid på det.
Men probgrammet er way better than Tversity… 100% mere stabilt!
Jeg har brugt det i snart 1 måned og det kører bare perfekt..
Kan simpelthen ikke få min pc til at finde min PS3 =S
Mit modem er forbundet med en switch som så fordeler mit internet, men min ps3 og PC kan åbenbart ikke finde hinanden igennem det ,, Fuck hvor er det nederen
#32 har du en router? hvordan får din PC/PS3 en IP adresse?
Jeg har samme problem som #32 (tidus)
Den skriver PS3 has not been found.
Har en D-link trådløs router.
Hej med jer. Jeg kører med trådløst netværk, efter et par min begynder mine film at hakke. Kan simpelthen ikke forstå det, min router er ikke mere end et år gammelt og min bærbare er en ny asus aspire 8920G med 2 duo core(2,0GHz, 667MHz fsb, 2 mb L2 cache) 3 GB DDR2 og 250 GB HDD. Har dog “kun” 2 mbit internet? Har det noget med det at gøre?? På forhånd tak.
Nogle der har problemer efter at have opdateret PS3 til 2.60… Det har jeg… Kan ikke få forbindelse til PlayStation’en… Bruger Mac…!
Jeg bruger en Linksys WAP54G wireless access point, som meget stabilt spytter 20 Mbit ud fra mit WAN, med PS3 Media server er mit PEAK 10 Mbit, og den svinger hele tiden mellem 0 og PEAK.. min network monitor laver lodrette op-ned streger nonstop.. så jeg kan ikke streame DVD uden lag..
Nogen bud på hvorfor jeg ikke får en konstant bitrate?
Martin
Efter jeg smed min Netgear router op på noget 270mbps, så slap jeg for alt lag under film.
Kun når jeg trækker MEGET net fra routeren forekommer der lag. ellers intet
har endnu ikke prøvet HD film
Jeg har også haft store problemer med lag i selv relativt små film og musik. Desuden bruger jeg TVersity, og skal altid vente mindst 30 sekunder på den skifter nummer når jeg spiller musik – monster irriterende, så nu vil jeg også prøve det her PS3 Media ting.. lyder fedt!
Angående netværk, hvis det kører B/G mix, skal du huske, at én enkelt der kører B, trækker alle andre ned på samme hastighed, så sørg for alle kører G, eller sæt evt. router til kun at tillade G.
Desuden – hvis forbindelsen ikke er særlig god til den ene af maskinerne, vil man let kunne få problemer – det havde jeg som sagt. Min stationære faldt nogle gange spontant af, nok grundet dens netkort er ret ringe, så den kræver en særdeles god forbindelse. Jeg fandt en reserve-WRT54G router frem fra gemmerne, og installerede DD-WRT på den, og har nu sat den op som wireless bridge med et virtualt access-point. Den står så lige midt imellem PS3 og PC, og giver nu en ideel forbindelse mellem de to maskiner, og jeg har streamet 720p helt uden at opleve problemer (har ikke prøvet 1080p endnu).
Hejsa!
Superfedt program
Jeg har prøvet afspille ISO filer (DVD) – men jeg kan ikke få den til at vælge undertekster.
Hvad gør jeg forkert?
Nu har jeg også installeret den. Desværre virker det slet ikke her.
Ligesom med TVersity, har jeg omkring 30 sekunders ventetid når jeg vælger en sang/skifter videre til næste, før den rent faktisk har loaded næste sang.
Desuden kan jeg slet ikke afspille film. Går jeg ind i en mappe jeg ved indeholder en video-fil, sker der én af to ting. Enten er mappen tom, ellers er der en #–transcoded–# undermappe, som jeg ikke kan gå ind i.
Er der nogle der har et bud på hvad der kan være galt? Jeg er ved at være lidt frustreret her! – Jeg kører WiFi, men linket mellem demvirker til at være rigtig godt!
Er der nogen af jer som har erfaring med dette, når nu jeg har alle mine iso filer liggende på en NAS? Da jeg synes det er lidt træls at skulle have min pc tændt hver gang jeg gerne vil se en film.
Håber der er en som kan hjælpe med dette.
Den vil slet ikke finde min ps3????
ØV ØV ØV, jeg kan ikke få programmet til at finde min ps3.!!! hverken på min Imac eller pc..
Jeg kører henholdsvis leopard og vista, har åbnet port 5001 i router og sat upn til på begge, men stadig intet.???
HJÆLP!!!!!
Hej har netop skiftet min trådløse router ud med en Airport express, og mit net virker ganske glimrende, men jeg kan ikke længere få min Media Server til at finde min PS3. Er der nogen som kan hjælpe med dette?
Noget der har fundet en løsning på at bruge den med NAS? (Synology 209+)
jeg kan ikke åbne de mapper der hedder transcode. i mine disney film… ville ellers gerne jeg ku se dem med dk tale. andre der oplever problemet med de ikka kan komme ind i disse mapper?
mine filer er iso.
Jeg kan heller ikke få danske undertekster frem når jeg afspiller DVD ISO film. Skal man bruge PS3 fjernbetjening eller skulle det kunne lade sig gøre med brug af controlleren?
Jeg kan sku heller ikke få lortet til at hitte min PS3 men Tversity fandt den på ingen tid men det program er godt nok en del inviklet til en Nuuuuuub som mig da!!!
Hey er der nogen der ved om man kan bruge et kryset kabel, så må det da gå noget hurtiger med at overføre.
Jeg sidder med en ny Macbook Pro + Airport express. Har en 12/1 forbindelse og med min airport får jeg stor set fuld ydelse.
Har fået programmet til at køre og alt er næsten i den skønneste orden. Problemet er når jeg skal spille en film i HD. Så hakker den gevaldigt. Er ked af hvis jeg bare har fattet brik af ovenstående. Men vil det hjælpe mig at afspille filmen fra mappen Transcode?
I så fald, skal jeg så starte filmen og pause den og så vente på den behandler færdigt, eller hvad f….. gør jeg lige for at få en HD-film til at køre dejligt flydende.
Håber du vil skære det lidt ud i pap
på forhånd tak.
hey boys, jeg har et hurtigt spørgsmål hvilken måde for jeg det til at stoppe med at lagge? Med et LAN kabel fra mac til ps3? eller er der ingen andre muligheder en trådløst?
jeg køre min PMS på linux, og jeg har endnu ikke haft nogle problemer med det endnu, og det har kørt de sidste 2mdr uden boot.
så kan sige at det er yderst stabilt hvis man ser på andet software der er til at streame med, som eks tversity, der havde jeg evige problemer hvor at mine film laggede, eller slet ikke gad og virke.
hvor PMS bare køre det uden nogle problemer, både via kabel, men også via wifi.
det er gratis og det kræver stort set ikke meget computer viden for at få det til at virke, hvor andre kræver login osv så kræver PMS intet.
min rating på PMS er 5 ud af 5 stjerner.
Når jeg åbner PS3 Media Server, skriver den: “PS3 Has not been found”
PS3 ikke fundet, klart det virker!
hej jeg kan ikke finde min ps3 har en trådløs router jeg gerne vil have koblet op til det nogen som kan hjælpe mig lidt er ikke en pc haj men lidt kan jeg men kan jeg godt sende film fra min computer uden og have internet ? har en router men har ikke internet dertil ?? hjælp må gerne sendes til min mail spire-bob@hotmail.com
Hvor er der et link til at downloade PS3 Media Server??