Oplev Star Wars, Pixar og Marvel i KH3

Vi skal hele 2 konsolgenerationer og 10 år tilbage i tiden for at finde sidste fuld nummereret Kingdom Hearts titel. Det næste kapitel, Kingdom Hearts 3 skønnes at ankomme i 2017, omkring fire år efter at Square Enix og Disney annoncerede spillet på E3 2013.

Til trods for den lange ventetid har hverken Square Enix eller Disney givet os en officiel meddelelse vedrørende udgivelsesdatoen af Kingdom Hearts 3. Det vil det dog være logisk at frigive titlen inden 2017 er omme, da Square Enix frigav Final Fantasy XV sidste år og prologen til KH3, Kingdom Hearts 2.8 Final Chapter Prologue, forventes at ankomme inden udgangen af ​​måneden.

Kingdom Hearts serien er kendt for at blande magiske verdener fra Square Enix og Disneys universer, og i Kingdom Hearts 3 kan man godt se frem til, at møde nogen af Disneys nyeste franchises. Ikke alene har Disney udgivet nye animerede film, men de har også fået nogle bemærkelsesværdige franchises, der vil gøre den kommende KH-titel mere magisk end serien har været siden sin debut. Disse opkøb omfatter blandt andet Marvel og Star Wars.

Rygtet går på, at man vil kunne besøge Iron Man, Thor, Luke Skywalker og Indiana Jones verden, men intet er blevet bekræftet af Square Enix endnu. Pt. vides det blot at Star Wars, Pixar og Marvel alle vil blive en del af Soras, Anders Ands og Fedmules kommende eventyr.

Indtil videre er to verdener officielt bekræftet for Kingdom Hearts 3. Tangled og Big Hero 6. Det fremgår ikke af annonceringen hvad disse verdener vil tilbyde, men nye fjender forventes at være en del af de nye verdener.

Hvis du efterhånden er ved at have fået nok af at vente, så kan du stille den midlertidige sult med Kingdom Hearts 2.8 Final Chapter Prologue, som har en planlagt udgivelse d. 24. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *